Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Ideskilte: Fra lokal skiltevirksomhed til landsdækkende specialist

Blog - Ideskilte i Horsens
Sidst redigeret: 12. oktober 2026 / Skrevet af: Camilla Andersen

Midt i Horsens på Fuglevangsvej 58b finder man Ideskilte – en virksomhed der siden 1998 har arbejdet med alt det, man kan tage og føle på af reklame og visuel formidling. Fra bildekorationer og facadeskilte til wayfinding, formidlingsskilte og specialløsninger i træ, aluminium, cortenstål og rustfrit stål.

Ideskilte ejes af søskendeparret Lars Beuchert og Marianne Beuchert og beskæftiger i alt 14 medarbejdere fordelt i produktionen og på tegnestuen. Selvom virksomhedens rødder er solidt plantet i Horsens, strækker opgaverne sig over hele Danmark.

”Vi er jo Horsens-børn. Vores ansatte kommer primært fra lokalområdet, og det betyder meget for os at være en lokal virksomhed. Men vi kører ud i hele Danmark, når kunderne har brug for os,” fortæller Lars Beuchert.

Kundekredsen er bred. Ideskilte arbejder både for mindre virksomheder, der skal have hjælp til deres første skilt, og for arkitekter, reklamebureauer, museer, kommuner og større organisationer med komplekse projekter. Fælles for kunderne er, at de ønsker et resultat, som enten skaber blikfang, formidler viden eller giver en god brugeroplevelse, og skiltene skal ofte holde i mange år. Vigtigt er det også, at skiltene kan stå på mål med de unikke, og nogle gange historiske, omgivelser, hvori de placeres.

Ideskilte - Wayfinding

Her ses et “fingerpost”-system, der er i gang med at få naturlig patina, inden det afleveres hos kunden.

Ideskilte - Billedvæg

Et stort vægbillede pryder den ene væg på værkstedet hos Ideskilte – naturligvis et projekt, de selv har udført.

Kvalitet trumfer pris – hver gang

Det afgørende for Ideskilte er ikke at være billigst.

”Prisen er sekundær. Vi vil gerne levere et kvalitetsprodukt, som vi kan stå inde for. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten for at få en ordre ind,” udtaler Lars Beuchert.

Netop den tilgang har ført virksomheden ind i en række markante projekter gennem årene.

Hos Ideskilte starter projekterne altid med en idé, som firmanavnet så fint indikerer. Nogle kunder kommer med færdige tegninger, mens andre blot har en vision om, hvad de ønsker at opnå. Her spiller Ideskiltes to grafikere en central rolle. De hjælper med at omsætte en tanke eller en udfordring til en konkret løsning. Kombinationen af teamets kreative tankegang og deres indgående kendskab til forskellige produktionsmetoder gør det muligt at rådgive kunderne om valg af design, materiale og udførelse.

Ideskilte producerer blandt andet foliedekorationer, udskårne skilte, formidlingsskilte, wayfinding-skilte og specialfremstillede skilte til både indendørs og udendørs brug. Samtidig har de skabt et netværk af underleverandører, som de samarbejder med, når løsningen kræver ressourcer, der rækker ud over værkstedet på Fuglevangsvej.

Ideskilte - Produktion 1
Ideskilte - Produktion 2
Ideskilte - Produktion 3

Til stede i nationalparker, på museer og hos Børsen

Blandt de opgaver, som de to ejere er særligt stolte af, kan nævnes skilteprojekter for Nationalpark Vadehavet og Nationalpark Thy. Her har Ideskilte produceret formidlingsskilte, som hjælper besøgende med at forstå naturen, landskabet og dyrelivet omkring dem. På FÆNGSLET i Horsens har de også bidraget med skiltning til de besøgende, ligesom de også leverede skilte i forbindelse med genopførelsen af Børsen i København efter branden i april 2024.

Ideskilte har desuden bidraget til udstillinger på museer rundt omkring i landet, heriblandt en Barbara Kruger-udstilling på ARoS i Aarhus og en udstilling på Thisted Museum. Ved udstillingen på ARoS skulle teamet hos Ideskilte levere og montere 1.700 m2 folie, hvilket var en omfattende opgave, der tog 4 medarbejdere 14 dage at udføre.

Senest har den horsensianske skiltevirksomhed leveret skilte til Operaparken i København, hvor specialproducerede skilte fortæller historien om de forskellige træarter i den nye park.

Ideskilte har ydermere udviklet deres eget ”fingerpost-system”, som anvendes til wayfinding i bymiljøer. Systemet gør det muligt at samle flere vejvisningsskilte på én mast og skabe et overskueligt overblik for besøgende og borgere.

Ifølge Lars Beuchert er størrelsen på opgaven ikke afgørende.

”Der er ikke noget, der er for småt eller for stort.”

Du finder Ideskilte på Fuglevangsvej 58b i Horsens 👇

Hård opstart kaldte på alarmsystem

Når man producerer skilte i den størrelsesorden, som Ideskilte gør, er driftssikkerhed en væsentlig faktor i hverdagen. Derfor har Ideskilte gennem mange år samarbejdet med elektrikere, alarmmontører og varmepumpeteknikere fra VS Automatic. De har både hjulpet med netværksinstallationer, alarmsystem med tyverialarm, varmepumper, elinstallationer og solceller.

Samarbejdet begyndte bl.a. i forbindelse med Ideskiltes flytning til de nuværende lokaler på Fuglevangsvej, hvor gentagne indbrud i den første tid skabte utryghed og behov for en pålidelig sikringsløsning.

Ideskilte - Alarmsystem

I 2013 fik vi til opgave at installere et solcelleanlæg, som årligt producerer omkring 15.000 kWh til virksomhedens drift. Beslutningen om investeringen blev taget på baggrund af et ønske om at spare på ressourcerne og håbet om at skabe en god forretning, hvor en stor del af strømforbruget dækkes ved hjælp af solens stråler. I årenes løb har dette givet Beuchert-søskendeparret god samvittighed, og samarbejdet med VS Automatic har udviklet sig i takt med Ideskiltes vækst.

Ideskilte - Solcelleanlæg

Samarbejdet går begge veje. Når VS Automatic bestiller nye firmabiler, er teamet hos Ideskilte både med i designfasen og monteringsfasen, når bilerne skal folieres.

Om samarbejdet udtaler Lars Beuchert: ”Der skal være gensidig respekt, og man skal være lydhør, hvis der er noget. Hvis noget ikke fungerer, er det som regel bare en opringning, der skal til. Så bliver det hurtigt bragt i orden.”

Det langvarige samarbejde bygger på den tankegang, der præger både Ideskilte og VS Automatic: At kvalitet, ordentlighed og relationer skaber de bedste resultater på den lange bane.

Her kan du se et eksempel på en foliering af en firmabil, som Ideskilte har udført for os:

VS Automatic - Firmabil
VS Automatic - Firmabil 1

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.

Kasper

Afdelingsleder

“Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”

Kasper kontakt

Har du brug for rådgivning?

Brug for rådgivning?

Jeg hjælper gerne med rådgivning!

    Anmeldelser

    Det siger vores kunder om elarbejdet vi har udført

    Ideskilte: Fra lokal skiltevirksomhed til landsdækkende specialist