Content protected by Whocopied.me

Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Alarm og overvågning i Horsens Ny Teater

Sidst redigeret: 13. juli 2022 / Skrevet af: VS Automatic

Horsens Ny Teater fik udskiftet det forældede alarmsystem med et nyt. Teknisk Chef, Torben Simonsen, fortæller om forløbet og samarbejdet med VS Automatic. En fleksibel og passende løsning – til den rette pris, blev grundlaget for valget af alarm-leverandør.

Hvis vægge kunne tale, kunne den gamle teaterbygning i Horsens underholde i flere uger. Her summer af sjæl, gribende oplevelser og underholdning for enhver smag.

Vi bliver budt velkommen af Torben Simonsen, som har 30 år på bagen som Teknisk Chef på Horsens Ny Teater. Der er ingen tvivl om, at dette er et kulturhus med plads til alle, store som små, og med et program spækket med alle genre.

Væsentlig økonomisk besparelse

Torben fortæller om behovet for et nyt alarmsystem, og hvordan det blev løst til UG.

”Dét alarmsystem, vi havde, var forældet og skulle skiftes ud. Vi tænkte derfor, at der måske var nogle andre udbydere på markedet, som kunne levere en billigere løsning – eller en anden løsning. Og der havde VS Automatic dén løsning, vi havde brug for. Til den rigtige pris.”

For hvad vi kunne glæde og overraske Torben med var, at vi kunne bibeholde langt det meste af det eksisterende alarm-udstyr, herunder rumfølere, magneter og selve kablingen, hvilket betød en væsentlig økonomisk besparelse.

”Vi har fået et alarmsystem, som virker rigtig godt. Det er sjældent, der er problemer. Forkablingen blev bibeholdt, så vi ikke skulle reetablere al ting. Magneter og dørmagneter er stort set dem, som var der fra starten af. De er ved at være 30 år gamle, så det er klart, at de godt kan fejle lidt en gang imellem. Men det er sjældent. Og de bliver skiftet ud pronto, hvis der er noget. Det går meget stærkt. Indenfor et døgns tid, så er tingene ordnet.” fortæller Torben.

For vigtigst af alt er, at systemet virker, som det skal, så kulturhuset på Teatertorvet 1 er sikret. Derfor har Horsens Ny Teater også fået et funktionelt ABUS videoovervågning oveni.

Sikkerheden er i top, så både personalet og Kviums fængende værker kan sove trygt om natten.

God service i en travl branche

Torben sætter pris på det gode samarbejde om alarm og overvågning til Horsens Ny Teater, hvor han beskriver, at ventetiden er kort, servicen høj og aftaler overholdes.

”Hvis jeg skriver til Flemming (red. alarm-tekniker i VS Automatic) med et problem, så er han her oftest samme dag – og hvis ikke dét, så senest dagen efter. Det synes jeg er supergodt, specielt når jeg ved, hvor travlt der er indenfor den branche lige for øjeblikket. Så er der stadig go’ service. Jeg har kun positivt at sige, som sagt, det er hurtigt og effektivt, det er godt arbejde, der bliver lavet – der er aldrig noget at klage på, når I har været her.”

Sådan afslutter Torben, inden turen går videre back stage – henover scene, videre gennem sminkerummet og op i kunstner-loungen, hvor vi bl.a. får lov til at opleve den autograf-dekorerede sofa.

Opgradering af alarmsystem

Har du bruge for en opgradering af dit eksisterende alarmsystem?

Så giv og et kald på tlf. 75 64 18 99.

Der er ingen grund til at kassere alt ved dit gamle alarmsystem, hvis de enkelte dele stadig fungerer.

Vi hjælper med den rette løsning, så du er sikret bedst muligt – til den rette pris.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.