Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Brian og hans hustru fik mere varme og bedre komfort i sommerhuset med en Panasonic varmepumpe

Blog - kundereference luft til luft varmepumpe privat
Sidst redigeret: 27. oktober 2026 / Skrevet af: Kristine

Da Brian og hans hustru skulle udskifte den gamle luft til luft varmepumpe i deres sommerhus, handlede det ikke om at skifte opvarmningsform. De havde allerede en luft til luft varmepumpe, men den gamle model kunne ikke længere levere den komfort og varme, de ønskede. I april 2026 fik de derfor installeret en Panasonic HZ25ZKE fra VS Automatic. I dag mærke de tydeligt forskellen.

Den gamle varmepumpe var ikke længere tilstrækkelig

Brian og hans hustru ejer et sommerhus på 96m2, som de købte tilbage i 2020. Sommerhuset opvarmes primært med varmepumpe, mens brændeovnen kun bruges, når der skal skabes lidt ekstra hygge. Den varmepumpe der fulgte med sommerhuset, da de købte det, havde dog efterhånden svært ved at følge med. 

“Når vi kom herned, var vi ofte nødt til at bruge brændeovnen for at få ordentlig varme. Den gamle varmepumpe var simpelthen ikke tilstrækkelig længere.” 

Derfor begyndte Brian at undersøge mulighederne for en ny løsning. Efter at have læst tests og sammenlignet forskellige modeller faldt valget på en Panasonic HZ25ZKE, som havde den kapacitet, han mente, sommerhuset havde brug for.

“Min største bekymring var egentlig, om den var stor nok. Jeg ville hellere være på den sikre side og vælge en model, der kunne klare hele huset.”

VS Automatic var allerede kendt i lokalområdet

Brian kendte VS Automatic i forvejen gennem virksomhedens synlighed i lokalområdet og havde lagt mærke til både navnet og de genkendelige røde biler gennem flere år. Da beslutningen om at skifte varmepumpe var taget, tog han kontakt for at få afklaret spørgsmål omkring placering og installation. 

“Vi sendte nogle billeder, og så fik vi hurtigt svar på de ting, vi var i tvivl om. Hele forløbet gik fint og fuldstændig gnidningsfrit.”

Selve installationen forløb uden problemer, og varmepumpen blev placeret, så den kunne fordele varmen bedst muligt i sommerhuset.

Et varmere sommerhus på kortere tid

Efter installationen oplever Brian og hans hustru en markant forskel når de besøger sommerhuset. Hvor den gamle varmepumpe havde svært ved at opvarme huset, sørger den nye Panasonic-model for en stabil temperatur i hele sommerhuset. Når familien er på vej til sommerhuset, kan de hæve temperaturen nogle timer inden ankomst, så huset er varmt og behageligt, når de kommer frem. 

“Den nye varmepumpe varmer hele sommerhuset op på få timer. Det kunne den gamle bestemt ikke. Nu har vi en helt anden komfort.”

Familien har ikke længere behov for at bruge brændeovnen som supplement til opvarmningen. Den bruges nu udelukkende for hyggens skyld.

VS Automatic bil
Kundereference varmepumpe luft til luft

Komfort året rundt med varme og køling

Det er ikke kun varmen der har gjort indtryk efter installationen af den nye Panasonic varmepumpe. Brian og hans hustru oplever både en mere behagelig og jævn varme om vinteren samt effektiv køling på de varme sommerdage. Hvor den gamle varmepumpe havde svært ved at fordele varmen i hele sommerhuset, oplever familien nu et langt mere ensartet indeklima.

“Det er simpelthen en mere behagelig varme. Temperaturen bliver mere ens i huset, og varmen fordeler sig bedre.”

Samtidig har kølefunktion vist sig at være en positiv bonus, som familien flittigt bruger i sommerhalvåret. Selvom det endnu er for tidligt at sammenligne flere års energiforbrug, har Brian allerede bemærket, at forbruget ser ud til at være lavere end med den tidligere varmepumpe. Kombinationen af højere komfort, hurtigere opvarmning og mulighed for køling, gør derfor den nye løsning til en klar forbedring af besøgene i sommerhuset.

Ville vælge VS Automatic igen

Bårde varmepumpen og samarbejdet med VS Automatic har levet op til forventningerne. Hvis Brian og hans hustru en dag flytter permanent til sommerhuset og skal se på en luft til vand varmepumpe, er VS Automatic blandt de virksomheder, de stærkt ville overveje igen.

“Vi har været tilfredse hele vejen igennem. Alt har levet op til vores forventninger.”

For Brian er rådet til andre sommerhusejere enkelt: Sørg for at vælge en varmepumpe med den rette kapacitet fra starten. Det har været afgørende for, at den nye Panasonic HZ25ZKE kan varme hele sommerhuset op effektivt og skabe den komfort, familien ønskede.

Har du læst vores nyeste indlæg?

Kasper

Afdelingsleder

“Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”

Kasper Steffensen - Portræt 1

Har du brug for rådgivning?

Brug for rådgivning?

Jeg hjælper gerne!

    Vi sætter strøm til vores kunder

    Læs hvordan vi har hjulpet vores kunder i Midtjylland og Syddanmark

    Brian og hans hustru fik mere varme og bedre komfort i sommerhuset med en Panasonic varmepumpe