Arthur Andersen: Fem generationer, kraner og en forretning bygget på ordentlighed

Arthur Andersen - Blog
Sidst redigeret: 8. september 2026 / Skrevet af: Camilla Andersen

Fra Horsens og Aarhus til hele Danmark

Der findes virksomheder, som de fleste har passeret, uden nødvendigvis at tænke over, hvor meget der egentlig ligger bag. Sådan er det med Arthur Andersen. En kran- og vognmandsforretning med rødder helt tilbage til 1883 og i dag ledet af Søren Tinggård, som repræsenterer 5. generation i virksomheden.

For mange starter samarbejdet med Arthur Andersen ganske enkelt. Det kan være levering af køreplader, sand eller materialer til et byggeri. Men ofte ender det med langt mere. For når først kranbilerne er i gang, følger de typisk byggeriet hele vejen.

Stort set alt, hvad vi rører ved, har noget med byggebranchen at gøre. Vi kan være med fra start til slut – fra de første materialer til de sidste løft,” fortæller Søren Tinggård.

Med 32 kranbiler og mulighed for at løfte helt op til 50 meter, arbejder Arthur Andersen med alt fra spær og elementer til specialopgaver på byggepladser, hvor præcision og overblik er afgørende.

Arthur Andersen - Fra Horsens og Aarhus til hele Danmark

En specialiseret forretning, med plads til mennesker

I dag tæller virksomheden omkring 50 medarbejdere, 32 last og kranbiler samt en stor flåde af trailere, hængere og specialudstyr. Men selv med den størrelse er det ikke en mastodont, Søren Tinggård ønsker at drive. Tværtimod ser han en stor styrke i, at Arthur Andersen fortsat kan være en virksomhed, hvor der er kort vej fra beslutning til handling og hvor folk ikke drukner i organisationsdiagrammer.

Det er også en del af forklaringen på, at loyale kunder fylder meget i forretningen. Når kunder vender tilbage igen og igen, handler det ifølge Søren Tinggård ikke kun om pris, men om tillid, tryghed og oplevelsen af, at opgaven rent faktisk bliver løst rigtigt. I en branche, hvor et godt overblik kan spare tid, penge og frustrationer, betyder erfaring meget. En dygtig kranfører løfter ikke bare gods – vedkommende løfter også selve opgaven. Derfor er overblik nøgleord hos Arthur Andersen.

Hvis de er trygge ved os, så er der ikke rigtig nogen årsag til at skifte,” forklarer Søren Tinggård.

Samtidig er ordentlighed et gennemgående princip. Det gælder over for kunderne, men også internt. Hos Arthur Andersen ved man godt, at fejl kan ske. Det afgørende er hvordan man håndterer dem. Ærlighed, ansvar og viljen til at finde en løsning betyder mere end glatte facader. Det er gammeldags på den gode måde, og måske netop derfor stadig relevant.

Virksomheden har også blik for branchens fremtid. Arthur Andersen har haft lærlinge i mere end 30 år og arbejder aktivt for at gøre kranførerfaget attraktivt for nye generationer. For Søren Tinggård handler det ikke kun om at rekruttere hænder, men om at løfte en branche, som i hans øjne fortjener mere opmærksomhed og flere unge, der kan se en fremtid i faget.

Selvom Arthur Andersen har stolte traditioner, er det ikke en virksomhed, der står stille. Søren Tinggård arbejder også målrettet med digital udvikling og kunstig intelligens som en del af forretningen. Det er ikke noget der erstatter erfaringen ude i marken, men det er med til at effektivisere de administrative processer og holde virksomheden skarp i en tid, hvor både krav og konkurrence ændrer sig hurtigt.

Arthur Andersen holder til på Endelavevej 3 i Horsens 👇

Et alarmsystem, der bare skal virke

Når hverdagen i en virksomhed begynder tidligt og slutter sent, er tryghed ikke noget man skal bruge unødig energi på. Hos Arthur Andersen har det derfor stor værdi, at alarmsystemet fungerer enkelt og effektivt. I praksis handler det ikke kun om sikring, men om ro i maven. Der er mange mennesker ind og ud af huset, og nogle gange bliver en dør ikke lukket helt, eller nogen kommer til at gå ind, før alarmen er koblet korrekt fra. Netop dér betyder det noget, at der bliver reageret hurtigt, og at kontakten er direkte.

For Søren Tinggård er det afgørende, at et alarmanlæg og den samlede virksomhedssikring ikke bliver en tung ekstraopgave i en travl hverdag. Det bare skal fungere. Når der opstår en situation, skal der være nogen i den anden ende, som reagerer hurtigt, kender huset og kan hjælpe med at afklare, om der er tale om en reel hændelse eller blot en medarbejder, der er kommet lidt for tidligt ind ad døren.

“For os handler det ikke kun om at have en alarm. Det handler om at vide, at der bliver reageret med det samme, hvis noget sker. Vi skal kunne fokusere på vores arbejde uden at bekymre os om, om sikringen fungerer. Det er den tryghed, vi oplever med VS Automatic,”fortæller Søren Tinggård.

Det er også derfor, samarbejdet med VS Automatic giver mening i netop denne type virksomhed. Når man driver en forretning, hvor telefonen skal ringe hver dag, bilerne skal ud, og opgaverne skal gå op, på tværs af mandskab og maskiner, er der brug for løsninger, der understøtter driften i stedet for at forstyrre den. Her spiller sikring, alarmsystem og hurtig reaktion en vigtig rolle, og ikke som noget der fylder, men som noget, der skaber tryghed i baggrunden.

Arthur Andersen er på mange måder en virksomhed, der favner både fortid og fremtid. En familieforretning med rødder tilbage til 1800-tallet. En specialiseret aktør i en moderne byggebranche. Og en arbejdsplads, hvor ordentlighed, overblik og loyalitet stadig vejer tungt.

Arthur Andersen - Flag
Arthur Andersen
Arthur Andersen - Bil

🔌 Vi sætter strøm til vores kunder 🔌

Vil du læse flere succeshistorier fra vores kunder i Midtjylland og Syddanmark? Så finder du et samlet overblik ved at klikke på knappen herunder.

Følg med på vores sociale medier – det er her, vi deler hver gang, vi sætter strøm til endnu en kunde.

Martin

Alarmekspert

“Jeg har en personlig kontakt til mine kunder, og derfor kan jeg altid hjælpe med den rette løsning”.

Kontakt os, alarm og sikring - Martin

Hjælp til valg alarm & sikringsløsning?

Jeg hjælper gerne med rådgivning!

    Anbefalede indlæg

    Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.

    Kasper

    Afdelingsleder

    “Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”

    Kasper kontakt

    Har du brug for rådgivning?

    Brug for rådgivning?

    Jeg hjælper gerne med rådgivning!

      Anmeldelser

      Det siger vores kunder om elarbejdet vi har udført

      Arthur Andersen: Fem generationer, kraner og en forretning bygget på ordentlighed