Content protected by Whocopied.me
vs automatic kompetencer

Omfattende guide til solcellebatterier

Har du et solcelleanlæg på taget, eller overvejer du at investere i et?

Før du træffer beslutningen, er det en god ide at kende til solcellebatterier, som kan monteres fra start, eller tilkøbes efter installationen.

I dette indlæg vil du blandt andet blive introduceret for solcellebatteriets funktion, finansiering samt faktorerne til valg af rette batteri.

Lad os komme i gang!

Solcellespecialist, der montere solceller. Solcellebatteri vist i forgrunden

Sådan fungerer batterier til solcelleanlæg

Et solcellebatteri er en enhed, der bruges til at lagre elektricitet, der genereres af solcelleanlægget. Det vil sige, at med et batteri til solcelleanlæg er det muligt at gemme den overskydende strøm, der ikke benyttes i dagtimerne.

Batteriet vil gemme og fordele strømmen over de resterende af døgnets timer, hvor det kan benyttes. Uden et batteri vil egenproduktionen automatisk bliver solgt tilbage til elnettet, hvis ikke det benyttes, når strømmen produceres. Det er den bedste forretning at bruge strømmen selv, i stedet for at sende ellen direkte retur og få betaling for det.

Kort fortalt vil det sige, at med et batteri til solceller bliver du selvforsynende indenfor el og kan opbevare din strøm.

3 gode grunde til at få et solcellebatteri

𝟭) Opbevaring af strøm

En af hovedargumenterne for at investere i et batteri til sit solcelleanlæg er naturligvis, at den overskydende strøm, der produceres i dagtimerne, ikke automatisk går tabt til elværket.

𝟮) Grøn investering

Det er en grøn investering, hvor du sikrer bedre udnyttelse af solenergi. Batterierne er endda produceret i genanvendelige materialer. Du er med til at spare på CO2-regnskabet samt elregningen.

𝟯) Attraktiv bolig

Et batteri placeret i husstanden er med til at gøre boligen endnu mere attraktiv, hvis du en dag skal sælge det. Samtidig gør batterierne det muligt at skalere efter behov. Det vil sige, at behovet kan tilpasses præcis den kapacitet, husstanden har brug for.

Kan det betale sig at investere i et batteri?

Hvorvidt det er en investering værd, afhænger blandt andet af husstandens forbrugermønter. 

Det vil sige, hvornår på døgnet man bruger strøm, samt mængden heraf.

Har du ikke solceller endnu, kan du læse om hvorvidt det kan betale sig her.

Vælg det sted, du oftest opholder dig i dagtimerne for at læse mere.

For husstande på arbejdsmarkedet lyder arbejdsdagen ofte fra 08:00-16:00, hvor solen er fremme. I disse tilfælde vil strømmen for husstanden oftest blive benyttet tidlig morgen samt aften.

Hvis en familie som denne investerer i et batteri til sit solcelleanlæg, vil batteriet lade op i dagtimerne, hvor de ikke har mulighed for at benytte strømmen. Denne strøm vil de dermed kunne bruge, når de er hjemme igen i stedet for at købe strøm fra elværket.

En lignede husstand bør overveje at investere i et batteri til sine solceller.

3 slags batterier der er gode at kende til

GEL batteri

Et GEL batteri er ikke specielt egnet til at koble til sit solcelleanlæg, da det har dårlig dybdeladecyklus.

Batteriet er dog edligeholdelsesfrit, da det ikke indeholder flydende væske, og kan derfor ligge på siden.

Flow batteri

Flowbatterierne kan tåle mange flere opladningscyklusser.

Batterierne er relativ miljø-lette, hvor både fremstilling g bortskaffelsen er mere skånsom for miljøet.

De er skalerbare, og kan udvides ved at hælde mere væske på tanken, eller opsætte en større. Derudover er flowbatteriet væsentlig sikker brandmæssigt.

Lithium batteri

Lithium batterierne har en lang levetid og er typisk det foretrukne batteri, når det skal kobles til et solcelleanlæg. Prisen kan dog være herefter.

Hvilket batteri er bedst?

Det kan være svært at sige præcist, hvilket batteri der er det bedste på markedet, da det afhænger af forskellige ting – herunder forbrugsmønster og behov. Men lithium batteriet vil typisk være batteritypen, der foretrækkes, når det skal kombineres med et solcelleanlæg. 

Du skal ikke være nervøs for, at du investerer penge i et forkert batteri. Vi har eksperter på området, der står klar til at guide dig, samt lave en skræddersyet løsning, der passer netop din husstands forbrugsmønster mm. 

Opladning og levetiden

Levetiden på et batteri varierer alt efter typen, samt benyttelsen og anvendelsen af den.

Hvis man investerer i et blysyrebatteri, skal man forvente, at de holder omkring 4 år maksimum. Investerer man derimod i et lithium- eller flowbatteri, forventes det at holde i op til 20 år. 

Batteriet vil automatisk lade op i løbet af dagtimerne, og aflader herefter igen om aftenen og morgenen.

 

Vælg det rigtige batteri

Ting du skal være opmærksom på ved valg af batteri

Udover levetid og pris, bør man også overveje kapaciteten af batteriet. Batteriets kapacitet (mAh) er faktoren for, hvornår det tømmes for strøm. Samtidig er batteriets kilowatt-timer (kWh) et udtryk for mængden af strøm, der kan lagres. Det er altid muligt at udbygge sit batteri til flere kWh efter installationen. Som tommelfingerregel siges det, at batteriet skal dække ens dagsforbrug.

Det er batterilageret, der bestemmer, hvor mange dage strømmen fra batteriet kan holde, når solen ikke skinner. Det kommer derfor an på størrelsen af batteriet, og hvor mange kWh den kan lagre. Det anbefales dog oftest at vælge et batteri, der er svarende til anlæggets størrelse.

Du kan læse mere om solceller regler her.

Få en indikation om, hvor langt 1 kWh på et batteri rækker til herunder:

Streaming

Køleskabet

Vaskemaskinen

Elkedlen

Hvor meget kan jeg spare?

Det er størrelsen på solcellerne og batteriet, der bestemmer, hvor meget man kan spare på sin elregning. Det afhænger naturligvis også af husstandens forbrugsmønster, altså hvor meget af den strøm der produceres, som også benyttes i løbet af dagen.

Det er en dyrere investering at få et batteri til sit solcelleanlæg, men det akkumulerede afkast stiger til gengæld mere i løbet af årene med et batteri, end med et anlæg uden.

Kan jeg finansiere mit køb?

Det er muligt at få finansieret dit køb, når du tilgår din indkøbskurv på hjemmesiden.

Her kan du, i samarbejde med Santander, ansøge om en finansiering af varen.

Du kan læse mere om finansiering her. 

 

Lad din autoriseret installatør montere solcellebatteriet

Godt at vide inden installationen

Hvis du skal have tilknyttet et batteri til et allerede eksisterende solcelleanlæg, er der et par ting, du skal være opmærksom på. Sørg altid for at anlægget og batteriet er beregnet efter husstandens forbrug, så der ikke overproduceres. Det er også vigtigt at have in mente, at der kan forekomme merudgifter efter installationen, i form af vedligeholdelse, eller eventuelle udskiftninger af batteri på længere sigt.

Du kan læse mere om hybride solceller her.

Hvad kommer først: Solceller eller batteriet?

Måske har du allerede et solcelleanlæg på taget, men det betyder ikke, at du ikke kan få et batteri tilsluttet. Dette kan sagtens eftermonteres, såfremt installationen udføres korrekt og sikkert af en professionel elektriker. Det er heller ikke nødvendigt at have solceller for at installere batteriet. Du kan i princippet sagtens investere i et batteri, hvoraf du kan købe og lagre strømmen, når priserne er billige, og benytte det i de dyre timer.

"Et godt installationstip vil være at få det udført af en autoriseret elektriker." 

Fordele og ulemper

Overvejer du at investere i et batteri til dit solcelleanlæg?

Her kan du danne dig et overblik over nogle af de fordele og ulemper du skal være opmærksom på, inden du investerer i et batteri til solceller:

✓ Fordele ved batteriet

  • Du bliver selvforsynende indenfor el
  • Du kan opbevare den grønne strøm, der ikke bruges i dagtimerne
  • Batteriet kan forhøje din boligværdi
  • ✕ Ulemper ved batteriet

  • En dyrere investering 
  • Kan forekomme merbetaling i form af vedligeholdelse og udskiftning 
  • Kan ikke nødvendigvis lade din elbil.
  • FAQ

    Ofte stillede spørgsmål og svar

    Helt kort fortalt, laver solcelleanlægget solens lys om til elektricitet. Selv på gråvejrsdage uden solskin kan anlægget producere strøm af det lys, der er, selvom det naturligvis ikke er lige så effektivt. 

    Den lidt længere forklaring er, at der inden i solcellen er et permanent elektrisk felt, skabt af de grundstoffer, solcellen består af. Elektronerne i feltet er normalt fastlåste, men solens stråler gør, at de bevæger sig. Bevægelserne skaber en ændring i den elektriske ladning i solcellen, og når den skal udlignes, bliver der produceret strøm.  

    Solcellen producerer jævnstrøm, som omsættes til vekselstrøm i den net-inverter, som installeres sammen med anlægget. Strømmen løber igennem net-inverteren og ud til stikkontakterne som vekselstrøm.

    Ønsker du at læse mere om solenergi, kan du gøre det på Energistyrelsens hjemmesiden.

    Kilde: her 

    Solceller er gode for miljøet, fordi de producerer energi næsten uden at forurene.

    Det koster det lidt på forureningskontoen at producere, levere og montere solcellerne, men i det store billede forurener de mindre end andre energikilder.

    Når vi skal vurdere, hvilket solcelleanlæg vi vil anbefale dig, starter vi med at spørge ind til, hvorfor du ønsker solceller. Det kan der være flere grunde til:

    1. Du vil gerne være grønnere.
    2. Du skal opfylde en energiramme.
      Ønsker du solenergi, fordi du har denne energiramme med krav til energi, er det oplagt at vælge det solcelleanlæg, som passer til kommunens krav. Her kan det dog være fordelagtigt at kigge på, om et større anlæg vil give dig en større besparelse.
    3. Du ønsker at spare på elforbruget.
      Ønsker du solceller, fordi du gerne vil spare på dit elforbrug? Så undersøger vi, hvilket forbrugsmønster du har, og om du bruger strøm imens solen skinner. Dit forbrugsmønster har nemlig stor betydning for, hvilket solcelleanlæg der er bedst til dig.

    Der er derfor ikke et sort og hvidt svar på, hvilket solcelleanlæg du skal vælge. Men hos VS Automatic er vi altid klar til at vejlede dig, så du får det rette solcelleanlæg.

    Det er vigtigt at have den rigtige elmåler, når solcellerne skal afregnes. 

    Hvis du allerede har fået solceller, er det vigtigt, at du bruger den strøm, som solcellerne producerer, først. For at spare mest muligt på din elregning, skal du derfor bruge strømmen, mens den produceres. Den rigtige elmåler hjælper med at måle dit forbrug af din egen strøm fra solcellerne og dit forbrug af strøm fra elnettet.

    I hybrid-solcelleanlæg er der installeret et batteri, som lagrer den ekstra strøm, som solcellerne producerer, og som du ikke bruger med det samme. På den måde kan du selv få gavn af strømmen på et senere tidspunkt i stedet for at sende den til elnettet.  

    Vi anbefaler, at du vælger et solcelleanlæg med batteri, hvis du har et typisk parcelhus, fordi du kan udskyde strømforbruget.

     Ja, vi leverer solceller til alle huse med fast strøm og elmåler. Vi leverer ikke off grid-installationer (dvs. solcelleanlæg, der ikke er tilsluttet det offentlige elnet). 

    Det er opbygning af solceller på en fornuftig måde, som hjælper dig med at bruge din strøm bedre. Et hybrid-solcelleanlæg med batterilagring kan både lagre strøm og sende strøm til elnettet. Når der produceres strøm fra solcellerne, vil hybridanlægget prioritere sådan her:

    1. Husets egetforbrug dækkes som det første.

    2. Herefter lades batterierne op.

    3. Når batterierne er fuldt opladede, bliver overskudsstrømmen solgt og sendt videre ud i elnettet.

    Når det er mørkt, bliver batterilageret kun anvendt til at dække husets eget forbrug, så der sælges ikke noget strøm. Bruger du mere, end hvad batteriet indeholder, køber du den resterende strøm fra elnettet.

    Kasper

    Afdelingsleder

    “Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”

    Kasper kontakt

    Hjælp til valg af varmepumpe?

    Jeg hjælper gerne med rådgivning!