Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Blog - MEN i Horsens
Sidst redigeret: 12. marts 2026 / Skrevet af: Camilla Andersen

Det er de færreste herretøjsforretninger der kan prale af at have egen bar i butikken – men det kan MEN på Søndergade 15 i Horsens. Her bliver der både serveret kaffe, te, øl og vin for kunderne, når garderoben skal fornyes med godter fra butikkens mange tøjbrands.

I 42 år har Klaus Andersen og Henrik Fabricius fulgtes ad. Først som folkeskolekammerater og sidenhen som forretningspartnere og ejere af MEN i Horsens. I år kan makkerparret fejre butikkens 20-års jubilæum, som markeres med en festlig reception til september og en specialfremstillet jubilæums-øl fra den horsensianske ølbar Morzybitten, som udgives til april. Øllens etikette designes og males af kunstneren Ronni Brandt, som også tidligere har kreeret kunstværker hos MEN.

MEN Horsens - Klaus Andersen 6

Det handler ikke kun om tøj, men om MENnesker

Det kommer garanteret ikke som et chok for nogen, at detailhandlen generelt er udfordret, da webshops indtager større og større dele af markedet. Dog lykkes MEN alligevel med at trække kunder til butikken – og årsagen er simpel.

”Vores kunder kommer for at få snakken og vejledningen. Vi hjælper dem med at sammensætte tøjet, så udtrykket passer præcist til kundens ønsker. Derudover har vi mange brands, som vi ofte styler på kryds og tværs, da de supplerer hinanden godt. På en webshop kan det være svært at danne sig et overblik over udvalget, så her skiller detailbutikkerne sig ud” udtaler Klaus Andersen.

Uden at generalisere eller fordømme nogen nævner Klaus Andersen, at mænd ofte ender med at købe tøj i sidste øjeblik, hvis de skal ud at svinge træbenet eller på anden vis klædes festligt på. Her er MEN ofte en livline mange trækker på. ”De fleste vil gerne have tøjet med hjem med det samme, fordi de kommer med relativt kort varsel,” fortæller Klaus Andersen.

Hos MEN er filosofien, at tøj ikke har nogen alder. Det handler i stedet om personlighed og smag. ”Vores kunder er dem med god smag,” fortæller Klaus Andersen med et grin. Han tilføjer: ”Tøj skal ikke kun sørge for, at vores kunder ikke fryser. Det er vores ansvar, at de samtidig ser godt ud.”

MEN Horsens - Klaus Andersen 1
MEN Horsens - Klaus Andersen 5

Som far, så søn – Stilen går i arv

Da butikken har eksisteret i hele to årtier, har der været et generationsskifte blandt kunderne, og nu om dage har Klaus Andersen og Henrik Fabricius æren af at handle med de oprindelige kunders børn. De to ejere føler sig enormt heldige over stadig at blive valgt til.

”Vi ser det som en tillidserklæring, at næste generation af kunder også handler hos os. Så må vi have gjort noget rigtigt,” udtaler Klaus Andersen. Han tilføjer: ”Kunderne kommer også rigtig meget for bylivet. Især caféerne har skabt meget liv i byen, og kunderne plejer at cirkulere mellem dem og os. Også specialforretningerne, som Vinoble Horsens og Leos Fisk & Vildt, trækker folk til byen. Vi er alle sammen afhængige af hinanden. Den ene kan ikke leve uden den anden,” mener Klaus Andersen.

Når vejret tillader det, tager MEN pavillonen i brug, som står ude foran butikkens facade. Her kan kunderne mødes med venner og bekendte til en øl eller en kop kaffe. Klaus Andersen oplever ofte, at kunderne har bedre tid til at stoppe op og sludre med naboen, hvis de tilfældigt møder hinanden i byen frem for at møde hinanden hjemme på vejen – og så kan de jo passende give Klaus Andersen og personalet lidt at lave samtidig.

Du finder MEN midt på gågaden i Horsens 👇

Lokale kræfter løfter Horsens by

Klaus Andersen og Henrik Fabricius er to vigtige brikker i puslespillet om at sætte Horsens på landkortet. De er f.eks. stolt sponsor af Hatting-Torsted Fodboldklub, som de har støttet i mange år, og de har samtidig et godt samarbejde med SMASH Horsens, som er byens førende padelcenter.

Derudover har MEN tidligere haft et maleri på auktion, som Ronni Brandt har bragt til verden, hvor provenuet blev doneret til Kræftens Bekæmpelse. Ronni Brandt bruger ofte MEN’s facadevindue som sit arbejdssted, når han skal trylle med farver og motiver. Med penslen i hånden og et Tuborg-plastickrus som pensel-skylle-glas sidder Ronni Brandt klar til at påbegynde sit forestående kunstværk. Her sad han også på åbningsdagen efter butikkens renovering i 2020, hvor der i løbet af dagen blev solgt hele 5 malerier (!!).

Klaus Andersen og Henrik Fabricius mener begge, at Ronni Brandts talent og tilstedeværelse får folk til at stoppe op på gaden og lade sig inspirere. Det er et frirum, hvor de forbipasserende kan drømme sig væk i farver, former og stemninger, for det er netop hvad Ronni Brandt er kendt for at levere. Derfor er de to ejere enormt begejstrede over at få lov til at lægge lokale til hans kreative udfoldelser.

MEN Horsens - Klaus Andersen

En trofast kunde gennem 20 år

MEN har handlet hos VS Automatic i omkring 20 år, som svarer til hele butikkens levetid. De har bl.a. fået monteret et alarmsystem i butikken, så besøgende med lange fingre ikke kan slippe afsted med deres unoder. Da butikken i 2020 fik en ny facade, nye vinduer og en ny rumfordeling, skulle alarmsystemet opdateres, da behovet for sikring og overvågning ændrede sig.

Heldigvis har der aldrig været brug for tyverialarmen, men det er stadig en tryghed, som Klaus Andersen og Henrik Fabricius ikke vil undvære. Det giver dem ro i maven at vide, at butikken er overvåget, og at der er hjælp at hente, hvis uheldet er ude. Især hvis en medarbejder er alene i butikken, er det rart for vedkommende, at alle hjørner bliver overvåget, da man naturligvis ikke kan have øjne alle vegne på én gang.

For at sikre at alarmen altid fungerer som den skal, får MEN foretaget et serviceeftersyn af hele alarmsystemet 1 gang om året af VS Automatics sikringsteknikere. Klaus Andersen udtaler: ”Vi er rigtig glade for vores serviceaftale hos VS Automatic, for så slipper vi for at bekymre os om alarmen. Vi ved, at de har tjek på det, og det går altid helt gnidningsfrit.”

🔌 Vi sætter strøm til vores kunder 🔌

Vil du læse flere succeshistorier fra vores kunder i Midtjylland og Syddanmark? Så finder du et samlet overblik ved at klikke på knappen herunder.

Følg med på vores sociale medier – det er her, vi deler hver gang, vi sætter strøm til endnu en kunde.

Martin

Alarmekspert

“Jeg har en personlig kontakt til mine kunder, og derfor kan jeg altid hjælpe med den rette løsning”.

Alarm Martin kontaktformular

Hjælp til valg alarm & sikringsløsning?

Jeg hjælper gerne med rådgivning!

    Anbefalede indlæg

    Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.

    Kasper

    Afdelingsleder

    “Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”

    Kasper kontakt

    Har du brug for rådgivning?

    Brug for rådgivning?

    Jeg hjælper gerne med rådgivning!

      Anmeldelser

      Det siger vores kunder om elarbejdet vi har udført