Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Blog - PV Lerduer i Horsens
Sidst redigeret: 18. marts 2026 / Skrevet af: Camilla Andersen

Med en uddannelse som elektriker og erfaring som træskomager, startede Paul Verner Steffensen PV Lerduer i 1985 – en virksomhed som til stadighed er Nordens eneste producent af lerduer. I dag ledes PV Lerduer primært af sønnen Michael Krüger Steffensen, og virksomheden har adresse på Fredensvej 8, 8700 Horsens.

Ved indgangen til PV Lerduer møder vi med det samme Michael Krüger Steffensens forældre, som er ude og lufte sønnens hund, Diesel – et rimeligt sigende navn, da Michael Krüger Steffensen oprindeligt er udlært automekaniker. Hans far Paul Verner Steffensen er udlært elektriker, men har siden 1985 stået i spidsen for PV Lerduer, som Michael Krüger Steffensen nu har overtaget det primære ansvar for.

Nordens eneste lerdueproducent

Som Nordens eneste producent af lerduer, producerer familieforetagendet i gennemsnit 10.000 lerduer i timen. Alene i Danmark dækker PV Lerduer omkring 85% af det nationale forbrug af lerduer. Hele produktionen klares af Michael Krüger Steffensen og hans trofaste kollega gennem 35 år, Kim Christensen. Netop dét er de særligt stolte af, da duoen har formået at øge produktionen og indtjeningen gennem årene uden at øge medarbejderstaben.

Lerduerne produceres af en blanding af harpiks og kalk og males til sidst for at få deres ikoniske rød-orange farve.

PV Lerduer i Horsens

Robotter blev en del af medarbejderstaben

For at holde produktionen kørende er PV Lerduer afhængig af virksomhedens to store robotter. Den første robot købte Michael Krüger Steffensen i 2011 fra USA, hvor den allerede havde 25 år på bagen. I 2015 købte han endnu en robot – en yngre model fra 1997.

Lerdue-pionerens søn har altid været en gør-det-selv-type, så hvis noget skal bygges, repareres eller nytænkes, trækker han altid selv i arbejdstøjet, og så er alt oppe at køre igen efter et par timer eller dagen efter. Dog valgte han at kontakte VS Automatic, da den nyeste robot skulle programmeres. VS Automatics programmører løste opgaven ved at bygge moderne PLC-styring, som taler sammen med robottens relæ og printkort styreskab. Dermed kan robotten nu varetage tunge rutineopgaver, såsom at pakke lerduerne i papkasser, så de er klar til at blive sendt til private- og erhvervskunder i Danmark, Norge og Sverige. Automatiseringerne har dermed gjort op med EGA (ensidigt, gentaget arbejde), som ellers ville slide Kim Christensen op.

Før robotternes ankomst skulle lerduerne manuelt løftes fra båndet og ned i en papkasse, hvorefter kassen, der vejer 21 kg, skulle løftes ned på en palle. Alt dette klares nu af de to robotter, som er blevet uundværlige i hverdagen.

Lerduerne kan købes direkte fra PV Lerduer, både som privat- og erhvervskunde 👇

PV Lerduer i Horsens 1
PV Lerduer i Horsens 3
PV Lerduer i Horsens 4

Se en af robotterne i aktion 👇

”Det er bedst med den samme kok hver gang”

Samarbejdet mellem VS Automatic og PV Lerduer kan dateres tilbage til 2005, hvor Nielsen & Toubøl blev opkøbt af VS Automatic, og Michael Steffensen trådte ind som medejer af PV Lerduer. 2005 var altså et begivenhedsrigt år på mange fronter.

Man kunne fristes til at tro, at der i det årelange samarbejde havde været stor udskiftning i de elektrikere og programmører VS Automatic sender ud på opgave hos PV Lerduer på Fredensvej 8 i Horsens – men det er ikke sådan virkeligheden forholder sig. Det er stadig de samme medarbejdere, der rykker ud i firmabilerne, hver gang Michael Krüger Steffensen starter et nyt projekt, og det er også sådan han synes, at det fungerer mest effektivt. ”Det er ligesom på en restaurant, hvor det er bedst, at det er den samme kok, der laver sovsen hver gang. Det går lettest og hurtigst, hvis det er nogle fra VS Automatic, der allerede er sat ind i vores maskiner og robotter, og som har været med hele vejen igennem. Det er nemlig ikke altid, at løsningerne bliver noteret eller tegnet. Meget af det har vi bare i hovedet, og så tester vi nogle forskellige ting af, indtil det fungerer. Det kan være rigtig svært at skulle forklare til en ny, der ikke kender arbejdsprocesserne.”

Tiden flyver, når man er i godt selskab

Alarmsystem hos PV Lerduer i Horsens

Udover at sørge for programmering og driftssikkerhed i produktionen, har VS Automatic også opsat et alarmsystem i PV Lerduers lokaler, efter et indbrudsforsøg i 2009 gjorde Michael Krüger Steffensen bekymret. Heldigvis har alarmsystemet ikke været i aktion siden det blev monteret.

Michael Krüger Steffensen fortæller, at han valgte VS Automatic i sin tid, fordi vi er en lokal elinstallatør. Det var nemt og bekvemt for ham, så valget lå lige til højrebenet. Selvom PV Lerduer og VS Automatic blot adskilles af 13 km, er det praktisk for Michael Krüger Steffensen, at nogle af opgaverne kan klares via et telefonopkald. Ifølge ham har der ikke været nogen elopgaver, vi ikke har kunnet løse, og det er vi utroligt stolte over! Hver dag stræber vi nemlig efter at være den foretrukne sparringspartner, både for private- og erhvervskunder – og vi elsker, når et samarbejde varer i mange år.

🔌 Vi sætter strøm til vores kunder 🔌

Vil du læse flere succeshistorier fra vores kunder i Midtjylland og Syddanmark? Så finder du et samlet overblik ved at klikke på knappen herunder.

Følg med på vores sociale medier – det er her, vi deler hver gang, vi sætter strøm til endnu en kunde.

Christian

Programmør

“Jeg går altid op i kundernes ønsker og behov.”

kontakt christian automation

Få hjælp til industri automation

Jeg hjælper gerne med rådgivning!

    Anbefalede indlæg

    Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.

    Kasper

    Afdelingsleder

    “Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”

    Kasper kontakt

    Har du brug for rådgivning?

    Brug for rådgivning?

    Jeg hjælper gerne med rådgivning!

      Anmeldelser

      Det siger vores kunder om elarbejdet vi har udført