Content protected by Whocopied.me

Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Nordic Coating: ”Vi joker tit med, at jeg har min egen ringetone på Kenneths telefon”

Sidst redigeret: 16. oktober 2023 / Skrevet af: Kristian Juul

Trofast, hurtig og kompetent hjælp er alfa og omega for Nordic Coating i Horsens. I tre år har de været fast kunde hos VS Automatic.

Hvis slyngerenseren hos Nordic Coating i Horsens går i stå, er det højst sandsynligt fredag. Og hver gang det sker, ringer Christina Lærke, den ene af virksomhedens ejere, til Kenneth Sørensen fra VS Automatic.  

”Han ved, at hver gang jeg ringer om fredagen, så er det den maskine, den er gal med,” siger hun. Inden længe er Kenneth Sørensen på adressen, og maskinen, som blæser små metalkugler på et emne og dermed fjerner snavs og rust, er tilbage i aktion. 

”Kenneth er min wing man, og jeg kan ikke undvære ham. Vi joker tit med, at jeg har min egen ringetone på hans telefon,” siger Christina Lærke. ”Han er uundværlig, for hvis en produktion som den her går ned et eller andet sted, så er det bare uhyre vigtigt, at vi kommer op at køre igen.” 

De sidste tre år har VS Automatic været fast industrielektriker for Nordic Coating, der lakerer til industrien. På værkstedet på Saturnvej giver de farve og overfladebehandling til alt fra skruer og beslag over maskindele til vindmøllevinger og skibsbomme. Emnerne spender bredt og er til tider komplicerede, men den professionelle håndtering og høje kvalitet er den samme.  

Og den direkte kontakt til VS Automatics industrielektriker betyder meget: 

”Det er alfa og omega herfra, at vi har et menneske og ikke en telefonsvarer, vi kan ringe til. Vi kan ringe direkte efter hjælp, og så er han her,” siger Christina Lærke. 

Industriservice, alarm og energirenovering

Samarbejdet begyndte, da Christina Lærke spurgte sin far til råds om, hvilken elektriker han brugte i det firma, hvor han er teknisk chef. Han gav hende nummeret på Torben Steffensen fra VS Automatic, ”and the rest is history,” som hun siger. 

VS Automatic står bl.a. for industriservice, lys, stikkontakter og alarmsystemer hos Nordic Coating. Løsninger, der optimerer forretningen, giver besparelser på bundlinjen og gør den mere konkurrencedygtig.  

”Som malere er vi jo også dybt afhængige af, at vores lys fungerer, og det sørger Kenneth for,” siger Christina Lærke. 

Den grønne omstilling er også på dagsordenen i virksomheden, og i den forbindelse er VS Automatic inde over med rådgivning om energiforbedrende tiltag.  

En af de større poster på den konto er den store gasovn, der bruges i forbindelse med pulverlakering. Et pulverlakeret emne skal varmebehandles med op til 180 grader, hvilket får pulveret til at flyde sammen, så overfladen bliver ensartet. Og det kræver ikke så lidt energi at holde gasovnen i gang. 

”Vi ved godt, at vi bruger rigtig meget gas,” siger Christina Lærke. ”Det kan vi ikke rigtig lave om på. Men vi kan gøre noget for at minimere forbruget ved at pakke emnerne sammen i ovnen og ved at isolere ovnen godt.” 

Anbefaler VS Automatic uden at blinke

Til spørgsmålet om, hvorvidt Christina Lærke kunne finde på at anbefale VS Automatic til andre virksomheder, kommer svaret prompte: 

”Det har jeg allerede gjort.”  

Der er ofte kunder i huset hos Nordic Coating, og i den forbindelse bliver det ofte til en kort snak og spørgsmålet: ’Hvordan går det hos jer? Hvad står I og mangler?’  

”Hvis nogen mangler en elektriker, så anbefaler vi VS Automatic uden at blinke,” siger Christina Lærke.  

”Jeg synes, de løser opgaven, som de skal. Jeg kan også godt lide, at der er en humor og en jargon, som gør at man kan tage lidt pis på hinanden. Og når vi mødes med VS Automatic i andre sammenhænge, så er der altid et smil på læben, og man kan gå hen og sige hej. Det synes jeg, er fedt.” 

Hvordan kan vi hjælpe dig med industriservice?

Tid er penge i industrien, hvor produktionsstop og strømafbrydelser kan koste dyrt. Hvis uheldet er ude, kan den rette industrielektriker gøre en stor forskel. 

Med en industrielektriker fra VS Automatik får du en pålidelig, erfaren og dygtig elektriker indenfor rækkevidde, som stræber efter at løse problemet så hurtigt som muligt. 

Vil du også have det direkte nummer til en af vores dygtige industrielektrikere?  

Så ring til os på (+45) 75 64 18 99 eller skriv en besked i kontaktformularen her 

Læs mere her: Industrielektriker fra VS Automatic 

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.