Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Schur har (næsten) sparet vægteren væk med ABUS videoovervågning

Sidst redigeret: 10. november 2020 / Skrevet af: VS Automatic

Forestil dig, at du hver morgen mødte ind til en regning på 3.600 kroner. For falske alarmer! Sådan har det i perioder set ud for Allan Laursen, director of operations hos Schur Pack Denmark. Derfor besluttede Schurs ledelse i 2019 at ændre på virksomhedens gamle alarm og overvågning.

Alarmsystemer er vigtige for virksomheder og private. Når man som Schur Pack Denmark producerer emballage, der skal i direkte kontakt med fødevarer, er de bare ikke nok. Der er også brug for et højt niveau af overvågning. Derfor har vi hjulpet med en moderne løsning, som sænker Schur Packs udgifter til alarm og overvågning.

Før patruljerede vagter hos virksomheden for at holde uvedkommende gæster væk. Hvor de fleste virksomheder kan nøjes med at bekymre sig om udgiften til falske alarmer, havde Schur Pack altså også høje, faste udgifter til patruljering.

En del af løsningen er at gøre alarm-systemet mere intelligent. En anden del er at udføre patruljeringen ved hjælp af ABUS videoovervågning, så vægterne sparer køreturen og kan “gå runden” på kamera.

“Vi så på vores omkostninger og fandt ud af, at vi kunne spare en del penge på ikke at have en vægter til at komme her,” fortæller Allan Laursven.

Er din virksomhed også klar til at spare vægterne væk?
Kontakt os på 75 64 18 99 og få den perfekte løsning til dit domicil.

Adgangskontrol med ABUS overvågningskameraer

Vi har længe været den faste samarbejdspartner til el-installationer hos Schur. Deres produktionsapparat skal bare køre, så vi er tit hos dem for at passe godt på maskiner og installationer. Derfor blev vi også inviteret til at give vores bud på, hvad der ville være den bedste løsning til undgå de store udgifter til falske alarmer.

“Det var naturligt for os at tale med VS Automatic om mulighederne for alarm, overvågning og kameraer. Jeg synes, de har rådgivet os godt, og løsningen fungerer fint,” siger Allan Laursen.

I løbet af vores samtale blev vi også klar over, at Schur havde brug for at overvåge og styre trafikken på begge deres områder i Horsens (Schur Pack Danmark ligger på den ene side af hovedvejen gennem Horsens, og Schur Technology ligger på den anden side).

Medarbejdere og lastbilchauffører skulle stige ud for at låse op for porten til området. Det var især irriterende for dem, der er ude af huset til møder i løbet af dagen, at den gamle adgangskontrol tog tid.

Her foreslog vi at installere ABUS overvågningskameraer med nummerpladegenkendelse. Et kamera scanner nummerpladen på den bil eller lastbil, der kommer mod porten på vej ind og ud. Schur kan så styre, hvilke nummerplader, der kan låse porten op.

Det indeholder videoovervågningen hos Schur:

  • 2 Abus kameraer i hver port med nummerpladescanning
  • Abus harddiske, som gemmer optagelserne og gør dem lette at se igennem
  • Avanceret alarmsystem, som registrerer bevægelse i hele området med “skud”
  • Videoovervågning fra Securitas’ vagtcentral med kontakt til intern telefonkæde
  • Support og rådgivning fra os

Resultatet er lettere adgang til området for alle involverede og har en ret lækker bonuseffekt: Hvis Schur opdager, at en bygning, bil eller andet er påkørt, kan de gå overvågningen igennem og se, hvilke nummerplader der har været forbi kameraerne i området, da skaden skete.

Det har allerede givet dem mulighed for at sende regningen for to skader direkte til de ansvarlige. Kameraerne har altså ikke kun sparet Schur for de høje faste udgifter til vægtere, men også til de skader, som tit sker på parkeringspladser og logistik-områder.

Overvågning suppleres med telefonkæde og alarm-log

Det avancerede system med videoovervågning sørger også for at forebygge de fleste falske alarmer, som medarbejdere kan komme til at sætte i gang. Hvis de for eksempel forsøger at aktivere alarmen, mens et vindue står åbent, vil de få en advarsel om det. De slipper altså for en del stress over at koble alarmen til, fordi den ikke bare går i gang ved en fejl.

Alligevel kan der selvfølgelig godt gå en alarm. Så har Schur brug for, at en person går området og bygningerne igennem og kontrollerer, at døre og vinduer er lukket og låst. Men selv her er det ikke længere sikkert, at opgaven bliver løst af en vagt.

Schur har oprettet en intern telefonkæde, som vores samarbejdspartner Securitas sætter i gang, når de ser noget mistænkeligt på videoovervågningen. På den måde kan Schurs egne medarbejdere selv tage sig af en del af kontrollen af alarmerne og tilkalde politiet, hvis der faktisk er fare på færde.

Gamle kameraer og alarmsystemer kan sætte alarmer i gang, hvis de opdager så meget som en edderkop, et blafrende spindelvæv eller andre ufarlige detaljer. Med den nye ABUS videoovervågning kan Securitas se på kameraerne, om der er tale om noget, som kan vente til dagen efter. Når Schurs medarbejdere møder ind morgenen efter, kan de så se i alarm-loggen, hvis bestemte kameraer skal gøres rent.

Vil du også sikre din virksomhed med moderne overvågning og alarmer?

Kontakt os på 75 64 18 99 og få ekspertvejledning.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.