VS Automatics værksted i Horsens er efterhånden Josephine Skovgaard Andersens hjemmebane. Ledninger, skruer, værktøj og forskellige typer komponenter fylder bordene, hvor hun bygger eltavler. Og ikke bare de små tavler, som vi alle sammen har hængende i vores bolig – også de helt store på flere kvadratmeter, som løser vigtige opgaver i produktionsvirksomheder både i Danmark og udenfor landets grænser.
”Det er meget hyggeligt og lidt ligesom at bygge LEGO,” fortæller hun. I skrivende stund er hun halvvejs i sin uddannelse til elektriker, hvilket betyder at hun har 2,5 år tilbage, før hun får svendebrevet i hånden.
Samlevejledningen – eller arbejdstegningerne, som det egentlig er – får Josephine og hendes kolleger udleveret fra automationsafdelingen, og så skal de i gang med at samle.
”Vi starter fra scratch med en helt bar plade, og så bygger jeg op, og så lige pludselig er der mange ledninger,” siger Josephine. ”Det er meget tilfredsstillende, når det fungerer til sidst. Det der med, at man starter fra ingenting, og så bliver det til noget kæmpestort. Så er det en forløsning, når lysene tænder, og knapperne gør det, de skal, når man trykker.”
Fremgang i antallet af kvinder på elektrikeruddannelsen
Selvom Josephine ikke er den eneste kvindelige elektrikerlærling i VS Automatic, er hun en af de få.
Håndværksfagene har i mange år været kendt som traditionelle mandefag, men de sidste næsten ti års udvikling viser, at flere og flere kvinder vælger en karriere i installationsbranchen og metalindustrien. I foråret 2023 viste nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at antallet af kvindelige elektrikerlærlinge er mere end tredoblet siden 2014. Dengang var 53 kvinder i gang med elektrikeruddannelsen, mens tallet i år er 176. Tendensen ses også i andre tekniske fag.
”Det viser med al tydelighed, at vi er på vej i den rigtige retning,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, i en pressemeddelelse til Ritzau. ”Hvis vi skal sikre nok faglærte til de kommende år, så er det vigtigt, at vores uddannelser også kan appellere til de unge – uanset køn. Vi har simpelthen ikke råd til at se bort fra talenterne i halvdelen af befolkningen. Men det er ikke kun med til at løse udfordringerne med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Det har også en positiv effekt på arbejdsmiljøet ude i virksomhederne.”
Nogle gange trækker et fællesskab med flere kvinder
Det har aldrig ligget i kortene, at Josephine skulle på gymnasiet. Tre stillesiddende år trak på ingen måde i hende. En fremtid som håndværker var langt mere tiltalende, hun manglede bare at afklare, hvilket fag det skulle være.
”Jeg var i brobygning og fandt ud af, at tømrer og murer godt nok er fysisk hårdt for en pige, som ikke har verdens største muller,” fortæller hun. Derimod fandt hun gennem et praktikophold i VS Automatic ud af, at elektrikeruddannelsen var mere hende. Udsigten til at blive en af få kvinder i sit kommende fag virkede ikke afskrækkende på Josephine, men hun tog sine forholdsregler.
”Det var noget, jeg tænkte over. Jeg tog lige et år på højskole først, fordi jeg tænkte, at jeg lige skulle nå at få lidt veninder og være i et ungt miljø, før jeg startede på den her uddannelse,” forklarer hun.
Nu har hun været i gang med uddannelsen i et par år, og selvom hun har vænnet sig til en hverdag med mandlige kolleger og studiekammerater, så savner hun også kolleger af samme køn.
”Jeg gad megagodt, at der var flere piger!” siger hun. ”Nogle gange så hiver det da i en, at man ikke er i et eller andet hyggeligt kontorjob eller går i en tøjbutik og hygger med sine kvindelige kolleger og nærmest er veninder på arbejdet. Det kunne man godt have brug for en gang imellem. Sådan virker det lidt til at være imellem mændene. Så er det kammesjukkerne, der skal afsted, og det er bare hyggeligt og fedt.”
Samtidig understreger hun, at hun nyder sin hverdag på værkstedet, hvor en spade er en spade, og hvor man kan risikere, at der bliver taget pis på en. Og hun oplever, at der også er plads til hende, selvom hun ikke altid interesserer sig for det samme som kollegerne.
”Nogle gange må man bare lade som om, man ved noget, eller lyde som om, det er megainteressant, det de siger,” fortæller den rutinerede lærling med et smil. ”Men jeg tænker også, at de gør det den anden vej rundt, for at man føler sig velkommen.”
Elektrikerfaget kræver et hoved, der er skruet ordentligt på
Ifølge Josephine kan den måde, vi taler om håndværksfagene på, være med til at holde unge piger fra erhvervsskolerne. Til spørgsmålet om, hvad der kunne få flere piger til at søge den vej, lyder svaret:
”Lad være med at få det til at lyde så bøvet at være håndværker, tror jeg.”
Hun synes, det nogle gange kommer til at lyde, som om erhvervsuddannelser er for ”de dumme”. Men man skal have hovedet skruet rigtigt på, for at blive elektriker.
”Man snakker om det, som om de dårlige drenge i skolen får lov at blive håndværkere, og de drikker mange øl og er lidt Brian-agtige,” siger Josephine. ”Det er det billede, man har af håndværkermiljøet, men sådan behøver det ikke at være. Der er måske 10 %, der er sådan, men det er også bare ganske almindelige mennesker, der bare har et job, hvor de i stedet for at sidde foran en computer står med en skruetrækker i hånden.”
Samtidig har man som elektriker et stort ansvar for at tage arbejdet alvorligt, for det kan hurtigt gå galt for en selv og andre, hvis en opgave er løst forkert.
”Der er ikke noget mærkeligt ved hende”
Josephine vil gerne fortælle om sin hverdag som elektrikerlærling, fordi hun gerne vil vise, at en kvindelig elektriker ikke behøver at være noget særligt.
Det kan godt være, at piger måske i mindre grad end drenge har erfaring med at bruge værktøj, når de begynder i lære som håndværker. Men kollegerne er flinke og hjælpsomme.
”Jeg skulle lære alt værktøj at kende, jeg vidste ikke, hvad noget af det hed, eller hvordan man brugte en skruemaskine,” fortæller Josephine. ”Jeg ved stadig ikke det hele, men folk er søde og forklarer ting med ’børnestavning’. Hvis man spørger, hvor ’den der dippedut, der gør sådan,’ er” – hun laver en bevægelse med hænderne – ”så forstår de det som regel godt og siger også lige navnet på tingen. Så kan det være, man kan huske det næste gang. Det er learning by doing, og det kommer lige så stille.”
Et eller andet sted tænker Josephine ikke, at det er en stor ting som sådan at være en kvinde i elektrikerbranchen, men hvis hun kan inspirere andre til at begynde på uddannelsen, ser hun det som en positiv ting.
”Det er fint, hvis man tænker ’hun virker sgu meget normalt hende der, der er ikke noget mærkeligt ved hende. Hvis hun kan være elektriker, så kan jeg også.’”
VS Automatic er glade for den stigende interesse
”Vi vil hellere end gerne have flere kvinder i lære og ansat i virksomheden,” siger direktør Torben Steffensen. ”Men vi kan ikke ansætte flere kvindelige lærlinge og elektrikere, end der er.”
Det er en god nyhed, at stadigt flere piger søger ind på elektrikeruddannelsen. Ifølge direktøren kræver det en større kulturændring at lokke endnu flere kvinder til branchen. Erhvervsskolerne skal løftes fagligt og socialt, så unge mennesker af begge køn har lyst til at vælge dem frem for den gymnasiale vej.
”Vi vil opfordre alle – både piger og drenge – som kunne tænke sig en hverdag med praktisk arbejde, der gør en forskel for andres hverdag, til at give vores fag en chance,” siger Torben Steffensen. ”Vi har brug for dygtige elektrikere i fremtiden, for mange bæredygtige løsninger bygger på el.”
Vil du også gerne i lære hos os? Så klik her og send os din ansøgning.