Overvejer du at investere i en luft til luft varmepumpe til din bolig? Så har du sikkert mange overvejelser og spørgsmål. Med disse 5 gode råd til valg af varmepumpe, får du et større overblik og simple tips, som kan hjælpe dig i retningen af den rette varmepumpe.
En luft til luft varmepumpen kan være med til at dække en stor del af varmebehovet i din bolig samtidig med, at du opnår et bedre indeklima og reducerer dine varmeudgifter.
Varmepumpemarkedet er enormt og udvalget tilsvarende stort! Derfor har vi udarbejdet 5 gode råd til valg af varmepumpe, så du kan danne dig et overblik og komme i mål på bedste vis.
Vores 5 gode råd til valg af varmepumpe:
- Vælg en varmepumpe fra Energistyrelsens varmepumpeliste.
- Tjek værdien af COP, SCOP, EER og SEER.
- Vælg en varmepumpe med WiFi.
- Husk at søge tilskud via tilskudspuljen.
- Vælg altid en VE-godkendt installatør.
Læs mere om varmepumper her: varmepumpe
1. Vælg en varmepumpe fra Energistyrelsens varmepumpeliste
Når du vælger en varmepumpe fra Energistyrelsens varmepumpeliste, er du sikret en varmepumpe, som overholder alle lovkrav – bl.a. produktkravet om miljøvenligt design, hvilket har tanke på energieffektivitet og miljøet gennem hele varmepumpens livscyklus. (EcoDesign)
Alle listens varmepumper er blevet testet af et uafhængigt laboratorium, hvilket giver dig den bedst mulige vurdering af markedets mange forskellige varmepumper.
Vælg din varmepumpe fra Energistyrelsens varmepumpeliste her.
2. Tjek værdien af COP, SCOP, EER og SEER
Du er garanteret stødt på værdibetegnelserne COP, SCOP, EER og SEER, hvis du har været i gang med at undersøge varmepumpemarkedet. Men hvad betyder betegnelserne egentlig for dig og din investering?!
Du får her vores forklaring af de 4 værdier.
Hvor de to førstnævnte (COP og SCOP) fortæller noget om varmepumpens varme effekt, indikerer de to sidstnævnte (EER og SEER) varmepumpens køling effekt.
-
-
COP
-
COP står for Coefficient Of Performance, hvilket referer til varmepumpens varme-virkningsgrad.
Testen af varmepumpens COP-værdi udføres ved en bestemt ude- og fremløbstemperatur, hvor virkningsgraden måles i forhold til den mængde strøm, som varmepumpen bruger, kontra mængden af varme, som du får i bytte.
Bottom line er, at jo højere COP-værdi, jo større effektivitet og virkningsgrad.
Eksempel
Hvis din varmepumpes COP-værdi er 3, betyder det, at varmepumpen genererer 3 gange så meget energi, som mængden af den strøm, den anvender. Dvs. at hvis du anvender 1.000 kWh strøm til din varmepumpe, får du 3.000 kWh retur i varme. Kort fortalt – jo højere COP-faktor, desto lavere elregning.
COP-værdien fortæller derfor noget om varmepumpens effekt, og er et godt udgangspunkt for at sammenligne forskellige varmepumper. Det er dog vigtigt at huske på, at COP-værdierne kun er sammenlignelige, hvis testtemperaturerne (temperatursættet) er de samme.
Et stort minus ved COP-målingen er, at den ikke tager højde for de store temperaturudsving i løbet af en fyringssæson, da dette har stor betydning for varmepumpens reelle effekt. Jo koldere temperatur, jo lavere virkningsgrad. Der er derfor stor forskel på varmepumpens effektivitet afhængig af årstiden.
-
SCOP
SCOP-værdien kan betegnes som den nye og opdaterede COP-værdi, da den på samme måde fortæller noget om varmepumpens virkningsgrad – nu blot mere retvisende. SCOP-værdien er nemlig beregnet ud fra en gennemsnitlig test af varmepumpens ydeevne og effektivitet.
Hvor COP-værdien ikke tog højde for de store temperaturudsving, giver SCOP-faktoren nu en beregning på baggrund af den årlige værdi. SCOP-værdien beror på en test af varmepumpens virkningsgrad målt over en hel fyringssæson.
SCOP er en forkortelse for Seasonal Coefficient Of Performance, og er den nye værdibetegnelse, som kom i forbindelse med produktkravene om EcoDesign. SCOP-faktoren bruges, i hele Europa, til at sammenligne varmepumpers effekt. Når du bruger SCOP til at sammenligne forskellige varmepumper, skal du derfor ikke tage højde for, om testtemperaturene er de samme, da alle SCOP-værdier er målt ud fra de samme vilkår.
-
EER
Hvor COP og SCOP omhandlede varmepumpens varme-virkningsgrad, fortæller EER og SEER noget om varmepumpens køle-virkningsgrad.
EER står for energy efficient ratio, og kan sammenlignes med COP, da den på samme måde indikerer varmepumpens virkningsgrad ud fra et øjebliksbillede – nu blot ift. køling.
-
SEER
SEER-værdien er, på same måde som SCOP-værdien, blevet den mere retvisende faktor, når markedets mange varmepumper står overfor en sammenligning.
SEER er en forkortelse for Seasonal Energy Efficiency Ratio, og fortæller noget om køleudnyttelsesgraden over et år, hvormed der er taget højde for fyringssæsonens temperaturudsving. SEER-værdierne er derfor altid testet i de samme forhold, hvilket giver et bedre sammenligningsgrundlag.
SEER-værdien indikerer, på samme måde som med SCOP-værdien, udbyttet af den køling, som varmepumpen genererer, sammenlignet med strømforbruget. Jo højere SEER-faktor, jo lavere energiforbrug.
Vi anbefaler derfor, at du altid holder øje med SCOP- og SEER-værdierne, når du skal sammenligne varmepumpers køle- og varme-virkningsgrad.
3. Vælg en varmepumpe med WiFi-styring
Når du vælger en varmepumpe med WiFi-styring, får du mulighed for at fjernstyre din varmepumpe via en App på din smartphone.
På den måde kan du betjene din varmepumpe – selv når du ikke er i nærheden. Med en WiFi-styring kan du sikre en behagelig temperatur året rundt, da du selv kan regulere varmepumpens indstillinger afhængig af sæson og vejr. Det giver et langt bedre indeklima med god ventilation samt en større frihed.
4. Husk at søge om tilskud via tilskudspuljen
Når du får foretaget energiforbedrende tiltag i din helårsbolig, kan du søge om tilskud hos Energistyrelsen. Tilskudspuljen er søsat fra statens side i håbet om at nedbringe energiforbruget rundt i de danske hjem.
Vi vil derfor opfordre dig til at søge via Bygningspuljen, når den åbner igen til september 2021. – Der er penge at hente.
Du kan læse mere om at søge om tilskud via tilskudspuljen her.
5. Vælg altid en VE-godkendt installatør
I jagten mod at finde den helt rette varmepumpe, afsøger du sikkert markedet godt og grundigt. Produktet skal være i orden, og det samme skal prisen.
Når det kommer til installationen af din nyerhvervede varmepumpe, bør din kvalitetsbevidsthed og research derfor ikke stoppe. For du bør altid garantere dig den bedste montering og installation, da det bl.a. sikrer dig den største effekt af din varmepumpe og muligheden for at søge om tilskud.
Vælg derfor altid en VE-godkendt installatør, når du skal have installeret din varmepumpe. Så får du den bedste rådgivning om energieffektivitet samt den højeste kvalitet af installationen.
VE-godkendelsen er en statslige ordning – et kvalitetsstempel, som gives til de installatører, som har specialiseret sig indenfor vedvarende energi. En VE-godkendt installatør er dermed opdateret på den nyeste teknologi og lovgivning på området.
Med “VE-mærket” bliver du taget i hånden af en fagmand, som er godkendt af Energistyrelsen og brancheorganisationen TEKNIQ. Du får på den måde den bedste garanti lige fra rådgivningen til monteringen og serviceringen af din varmepumpeinstallation.
Miljøvenlig og energirigtig varmekilde
Med en luft til luft varmepumpe får du en energirigtig og mere miljøvenlig varmekilde. Din luft til luft varmepumpe anvender luften udenfor, som energikilde, og leverer derigennem varme til din bolig. Det medfører, at varmepumpen også renser luften, hvilket er med til at forbedre dit indeklima. Du får en god cirkulation samtidig med, at du reducerer dine varmeudgifter.
En luft til luft varmepumpe er en simpel og effektiv løsning, der kun kræver minimal service og vedligehold. Varmepumpen skal blot have 1 årligt serviceeftersyn.
Luft til luft varmepumpe – en god investering
En luft til luft varmepumpe giver dig en effektiv og hurtig varme i din bolig.
- Installationen er hurtigt udført af en installatør, da en luft til luft varmepumpe ikke skal sluttes til en vandforsyning.
- Investeringen er relativt hurtig rentabel, som efter kort tid vil kunne ses på din varmeregning.
Har du spørgsmål til valg af varmepumpe?
Så er vi klar til at hjælpe dig på 75 64 18 99.
Du kan også udfylde formularen nedenfor – så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Kasper
Afdelingsleder
“Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”
Hjælp til valg af varmepumpe?
Jeg hjælper gerne med rådgivning!