Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Benjamin er i lære hos VS Automatic: Alle dage er forskellige

Sidst redigeret: 1. november 2023 / Skrevet af: Kristian Juul

Hos VS Automatic er vi glade for vores lærlinge. De er dygtige, arbejdsomme og engagerede, og så er de enormt vigtige for vores branches fremtid. Vi vil gerne være med til at sørge for, at der mange år frem også findes kompetente elektrikere, og derfor er hver fjerde ansatte hos os lærlinge. Her kan du møde Benjamin William, der er 21 år gammel og i skrivende stund i gang med fjerde og sidste år på elektrikeruddannelsen.

Hvorfor ville du gerne være elektriker?
Jeg vil gerne være elektriker, fordi man har med de fleste andre håndværksfag at gøre. Man samarbejder med de andre håndværkere, når man snakker om, hvad de skal bruge af kabler og størrelser, hvad de skal bruges til. Vi bruger dem i vores planlægning af det, vi laver.

Hvad kan du især godt lide ved elektrikerfaget?
Jeg kan godt lide, at der aldrig er to dage, der er ens. Én dag kan jeg komme ud og lave en fejlfindingsopgave, og en anden dag kan jeg komme ud og lave en tavle. Jeg kan godt være lidt rastløs en gang imellem, så er det rart at kunne komme ud og lave lidt forskelligt.

Er der et bestemt område indenfor faget, som du synes er særligt spændende?
Det er nok industri, fordi det spænder bredt. Og så kommer der nogle udfordringer, som der ikke kommer i almindelig installationsteknik, fordi det er i en større skala.

Hvorfor valgte du VS Automatic som din læreplads?
Da jeg startede med elektrikeruddannelsen, vidste jeg ikke, hvad jeg ville, og så var VS et rigtigt godt sted at komme i lære, fordi vi har forskellige afdelinger, både alarm, automatik og industri og installationsteknik.

Den første del af min læretid brugte jeg i de forskellige afdelinger, hvor jeg fandt ud af, hvad jeg gerne ville. Og så fandt jeg ud af, at jeg gerne ville ind i vores industriafdeling.

Hvad laver du til dagligt?
Lige nu er jeg ved at lave en styretavle til en småkagefabrik, som skal lave emballage til en småkagelinje. Tavlen kan fx styre hastigheden på båndet, så de kommer ud med en hastighed, så resten af linjen kan følge med i at pakke de her småkager. Det kan også være selve ovnene, som skal have en vis temperatur, det kan vi også styre igennem styretavlen.

Jeg har også lavet en styretavle til et savværk, hvor det har været et affaldsbånd og affaldssortering i forskellige størrelser og så lidt transporthejs, så de kan stable i lag, så det ikke bare kommer ud i en klump.

Inde på kontoret tegner de tavlen. Så kommer den ud på værkstedet, hvor vi samler den og trækker ledninger i den. Når vi så har gjort det, så kommer vi ud og monterer tavlen og sørger for, at den virker.

Som lærling er jeg med til at hjælpe en svend, hele vejen fra start til vi er færdige med tavlen ude ved kunden, hvor den kører, som den skal, og båndet har den rigtige hastighed osv.

Hvad vil du gerne lave, når du er udlært?
Når jeg er udlært, tror jeg gerne, jeg vil fortsætte med det, jeg laver nu her. Altså med at lave styretavler og maskinanlæg. Det synes jeg er fedt, det er en fed dagligdag, hvor jeg kommer ud og laver noget.

Hvorfor synes du, man skal vælge at blive elektriker?
Man skal vælge at blive elektriker, hvis man gerne vil have en varieret dagligdag, og hvis man godt kan lide teknik og at samle ting, som ikke alle kan finde ud af.

Hør Benjamin fortælle om sin hverdag hos VS Automatic i videoen her:

Bliv lærling hos VS Automatic

Går du rundt med en elektrikerlærling i maven? Måske er du allerede startet på grundforløbet? Vi vil altid gerne høre fra dig, der leder efter en læreplads.

Som lærling hos VS Automatic får du en udfordrende og varieret hverdag og erfaring med alle dele af elektrikerfaget.

Læs mere og ansøg om en læreplads hos os her: Bliv elektrikerlærling.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.