Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Sådan fik Thomas indflydelse på ny luft til luft varmepumpe

Sidst redigeret: 6. oktober 2022 / Skrevet af: VS Automatic

Thomas har i mange år haft et ønske om, at få sat en luft til luft varmepumpe op. Men flere forskellige ting var kommet i vejen. Nu skulle det være, og det hele faldt på plads på den helt rigtige måde.

Anderledes placering sikrer nabo- og husfred

Oprindelig havde Thomas tænkt sig, at indedelen til luft til luft varmpumpen nemt kunne placeres inde i stuen og udedelen kunne placeres på den anden side af ydervæggen. Her ville den have den ideelle mulighed for at opvarme eller nedkøle stuen. 

Ifølge Thomas kunne denne placering dog skabe problemer: “Den er jo ikke pæn indenfor, den pynter i hvert fald ikke i stuen, det var vi enige om herhjemme”. – Så Thomas skulle finde frem til en anden løsning. Han gik og målte op flere steder og til sidst fandt han det perfekte sted; nemlig i køkkenalrummet. 

Herefter kontaktede han VS Automatic, hvor han nævnte den ønskede placering. I samarbejde med VS Automatic landede beslutningen på en Panasonic varmpumpe, og der blev taget hensyn til Thomas’ ønske om at placere rør og lign. diskret bag køkkenskabe.

Denne placering sikrede en mere diskret placering af både inde og udedelen. – Især sammenlignet med den første placering, udtrykte Thomas: ”Den siger ikke for meget, den støjer ikke og generer ikke os. Men hvis den havde været deromme (læs: ved skæl til nabo), kunne det muligvis genere naboer om sommeren, hvor det ville være træls for dem at høre på. Det er noget andet om vinteren, for der er man alligevel indenfor”.

Thomas_luft til luft_indedel

De oplever dog ikke selv nogle gener med varmepumpen. Heller ikke når de er ude på terrassen, som befinder sig tæt på udedelen af varmepumpen. Dog kan den til tider afgive lidt ekstra larm i hverdagene: ”Når vi bruger den, er det når vi kommer hjem fra arbejde og det er meget varmt, hvilket vil sige, at den skal køre på fuldt drøn og her larmer den. Når den har kølet ned eller varmet op og nået indstillet temperatur, så larmer den ikke længere”.

Der er endnu 2 gode grunde til, at denne placering er bedre: Luft til luft varmpumpen kan ikke blot nedkøle/opvarme køkkenalrummet, den kan også nå ind i soveværelset. Thomas er meget mere tilfreds med den mere diskrete placering af varmepumpen.  

Forlænger fyringssæsonen 

Thomas og familien bruger varmpumpen til at varme i foråret og efteråret. Dette forlænger fyringssæsonen. Hertil nævnte Thomas også: ”Vi slukker ret tidligt for varmen, fordi det om dagen er varmt nok. Om aftenen kan det godt blive lidt koldt her om efteråret. Der er mange mennesker, der tænder gulvvarme. Vi lader det være helt slukket indtil det simpelthen gør ondt i fødderne. Og så bruger vi den her (red. varmepumpen), hvis vi synes, det er lidt koldt”.

Hen over sommeren har Thomas haft en helt del gang i varmpumpen. Denne gang var det dog ikke for at opvarme boligen, men derimod at kølen den ned. – Hvilket er dét, som de har brugt varmepumpen mest til på nuværende tidspunkt.

Om vinteren tænker de at benytte varmpumpen som et supplement til deres nuværende gasfyr for at spare penge. Thomas siger, at ”den bruger forholdsvis lidt energi og kan hurtig give varme. Hvorimod – hvis man skal have gang i gulvvarmen, skal den køre på fuld drøn i 12 timer, før der er nogen effekt”.

De har heldigvis fået gravet stik til fjernvarme og afventer nu blot tilkoblingen. Herefter vil de stadig benytte luft til luft varmpumpen som supplement.

Læs mere om luft til luft varmepumper her: Luft til luft varmepumper 

Nem fjernstyring med Wi-Fi app

Thomas har også Wi-Fi i sin luft til luft varmepumpe, som gøre det muligt at betjene den supernemt gennem en app på mobilen. Herom siger han selv ”Jeg bruger faktisk ikke andet! – Resten af familien bruger fjernbetjeningen”. Derfor er det godt, at der både er mulighed for betjening gennem app og fjernbetjening.

Thomas har haft meget gavn af appen. Han har, mens han var i udlandet, reguleret varmpumpen for familien hjemme i huset gennem appen. Det er dog ikke det eneste, han bruger den til: ”Hvis man sidder på ferie og vil se hvad temperaturen er, så kan man bare se det på appen. Der er også statistik, hvor den kan lave grafer. Jeg bruger statistik delen for sjov, jeg overvejer at sætte en elmåler på”.

Læs mere om produktet her: Panasonic varmepumpe HZ35WKE m. Wi-Fi 

Medindflydelse, fleksibilitet og bedst på pris

Valget af VS Automatic som installatør byggede på flere forskellige faktorer. Thomas kendte til virksomheden gennem branchen, hvori han arbejder. Hans kammerat havde for nyligt også fået installeret en varmepumpe, som han var glad for. Dertil havde Thomas også undersøgt priserne ved flere mulige installatører og her var VS Automatic også bedst på pris.

Efter endt forløb udtrykker Thomas høj tilfredshed. Han nævnte at prisen passede og tilføjer:

”Jeg har haft gode erfaringer, og man kan have medindflydelse på, hvordan det kommer til at se ud. – Altså at det var diskret bag et skab. Medindflydelse og fleksibilitet er de to ord, som jeg føler beskriver min oplevelse bedst”.

Har du også brug for rådgivning i forhold til ny varmepumper eller lignende? Så er du mere end velkommen til at ringe til os på tlf. 7564 1899.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.