Content protected by Whocopied.me

Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Sådan gør du, hvis strømmen går

Sidst redigeret: 23. august 2022 / Skrevet af: Kristian Juul

Når uheldet er ude og der forekommer strømafbrydelse, kan det være svært at vide, hvad du kan gøre. Derfor får du i dette indlæg 5 nemme steps til at finde årsagen til at strømmen går, og 3 tips til hvordan du kan forholde dig. 

2 hyppigste årsager til strømafbrydelse

Strømafbrydelser kan forekomme i to variationer: planlagt og ikke planlagt. Hvis de er planlagte, skulle du gerne have modtaget en advarsel fra dit lokale elnet, ellers kan du med fordel tjekke deres hjemmeside for driftsinformationer.

Ikke planlagte strømafbrydelser kan forekomme på baggrund af udefrakommende faktorer (teknisk uheld og vejrforhold), eller der kan være fejl i dit private set-up.

Er du er i tvivl om, hvorfor din strøm er gået? Kontakt din lokale elektriker på tlf. +45 7564 1899.

Dét kan du gøre, hvis strømmen går

Når der forekommer fejl i dit eget set-up er det oftest pga. en overbelastning. For at tjekke om der er fejl i dit eget set-up, skal du starte ved eltavlen.

Her kigger du først på fejlstrømsrelæet (RCD/HPFI). Hvis vippekontakten herpå er vippet ned, betyder det, at relæet er stået fra og at alt strømmen er slukket. Dette er sket, fordi relæet har registeret en fejl og vil sikre dig mod stød el.lign.

For at finde ud af fejlgruppen på eltavlen skal du blot følge de enkelte steps herunder.

Eksempel på eltavle m. automatsikringer

                                                                                                                                                                                        Eksempel på eltavle med automatsikringer og fejlstrømsrelæ

1️⃣ Start med at vippe alle kontakterne ned i samtlige automatsikringsgrupper.
– På den måde er du sikker på, at strømmen er fuldstændig slukket. 

2️⃣ Du kan nu vippe kontakten på fejlstrømsrelæet op igen og dermed tænde for strømmen. Herefter kan du undersøge hvilken en af grupperne, som skaber strømafbrydelse. Dette gør du ved at slå dem til én efter én.

Når gruppen med fejl slås til vil fejlstrømsrelæet slå fra. Dette indikerer hvor fejlen forefindes. 

3️⃣ Frakobel alle de elektroniske brugsgenstande, som er tilkoblet fejlgruppen. Det står typisk på eltavlen under automatsikringsgruppen, hvilket rum eller funktioner denne er forbundet til.

4️⃣ Slå fejlstrømsrelæet til igen samt grupperne. Tilslut derefter de elektroniske brugsgenstande igen – én efter én. Når strømmen går (fejlstrømsrelæet slår fra) har du fundet fejlen. 

5️⃣ Udskift den elektroniske brugsgenstand eller undgå at tilslutte den samtidig med de andre brugsgenstande i gruppen. – Det hele burde virke nu.

Eksempel på sikringsgruppe

OBS! Har du en ældre eltavle, som ligner den på billedet til venstre? Så bør du starte med at tjekke alle sikringer.

Hvis der er sprunget en sikring, vil den lille grå indikator i midten være faldet ud. Der hvor sikringen er sprunget, er der fejl i gruppen. Dernæst kan du blot skifte sikringen. 

Hvis ovenstående ikke fungerer, kan du få en af vores erfarne elektrikere ud. Kontakt os her.

                                                      Eksempel på sikringsgruppe 

Hvis strømmen går på baggrund af noget udefrakommende, kan det være svært at sige, hvornår strømmen er tilbage. Her er et par tips, hvis det trækker ud. 👇🏻

3 tips – hvis du skal være uden strøm i noget tid

 

1️⃣ Undgå at åbne køleskab og fryser.
– Når de er lukkede, kan de holde temperaturen længere.

2️⃣ Undgå at bruge din mobiltelefon for meget.
– Strømmen på batteriet varer ikke evigt.

3️⃣ Find lommelygte og stearinlys frem.
– Så har du til mørket.

Sådan kan du forberede dig til, at strømmen går

Her får du 4 tips til ting, som du gerne skulle have i dit hjem.

1️⃣ Sørg for at have batteridrevet elektronik, så du kan få tiden til at gå og har belysning imens. – Det kan være LED lys, radio osv. 

2️⃣ Oplad mobiltelefonen og powerbank. – Så har du en ekstra opladning i baghånden.

3️⃣ Sørg for at have mad, som har lang holdbarhedsdato og ikke behøver opvarmning. 

4️⃣ Ha’ altid kontanter liggende. – Har du Mobilepay, burde dette sikre dig, dog ikke hvis terminalerne er nede i supermarkeder og lignende.

Derudover kan du med fordel også forsikre dig selv imod efterfølgerne af strømafbrydelse. I nogle indboforsikringer er det allerede indbygget, men det kan være, at du har brug for et tillæg i form af en såkaldt ”kortslutningsforsikring”. Dette tillæg vil gøre, at du kan få dækket eventuelle omkostninger forbundet med skadet indbo, som er sket i forbindelse med strømafbrydelsen.  

Derudover kan du også teste dit fejlstrømsrelæ (RCD el. HPFI) op til 2 gange årligt – Læs hvordan her: Sådan tester du dit fejlstrømsrelæ 

Hvis du har brug for rådgivning, er vi kun et opkald væk. Du kan altid kontakte os ved at ringe på telefon nr. +45 7564 1899.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.