Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Sådan får du refunderet eller reduceret din elafgift

Reduktion eller refusion af din elafgift
Sidst redigeret: 26. maj 2025 / Skrevet af: Camilla Andersen

Med reduceret eller refunderet elafgift kan du opnå store økonomiske besparelser – men hvordan er det nu lige reglerne er, og hvornår kan man få det ene, og hvornår kan man få det andet? Dine muligheder for reduktion eller refusion af din betalte elafgift afhænger af, om du har elbil, varmepumpe eller solceller, og om du f.eks. har alle tre ting på én gang. Det afhænger også af, hvor meget strøm du bruger om året, og hvor strømmen kommer fra.

Læs med og bliv klogere på hvilke muligheder du har, når det gælder din elafgift. 

Hvad er elafgift?

Elafgiften fastsættes af den danske stat og bliver opkrævet af de enkelte elselskaber på vegne af staten. I 2025 er elafgiften på 90 øre pr. kWh inkl. moms. Det vil sige, at du i alt betaler 287,33 øre pr. kWh til dit elselskab, hvoraf de 90 øre betales som elafgift til staten, svarende til ca. 30% af den samlede elpris.

Selvom det kan føles som om, elafgiften er sat i verden for at gøre livet surt for dig som forbruger, så er det ikke sandheden. Elafgiften er til for at motivere forbrugerne til at mindske deres elforbrug, da dette vil gavne miljøet. Hvis der bruges mindre strøm, skal der produceres mindre strøm, og det vil belaste miljøet mindre.

For at imødekomme forbrugerne, er det muligt at få reduceret eller refunderet den betalte elafgift, hvis bestemte betingelser opfyldes. Dette kan du læse mere om nedenfor 👇

Scenarie 1: Få refusion af elafgiften med en elbil 🔌

Hvis du har en elbil, som du oplader derhjemme med strøm fra det offentlige elnet, har du mulighed for at få refusion af den elafgift, du betaler, når du lader bilen.

I 2025 kan du få 89,50 øre i refusion pr. kWh strøm du bruger til opladning af din elbil. Refusionen sker kun på den strøm, du bruger til at oplade bilen derhjemme via din private ladestander, og ikke hvis du oplader ved offentlige ladestandere.

Hvis du er nysgerrig på, hvad en ladestander koster, så har vi skrevet et helt blogindlæg om emnet. Læs det her: Hvad koster en ladestander til elbil?

I langt de fleste tilfælde får du automatisk refunderet elafgiften gennem aftalen hos dit elselskab. Satsen for afgiftsrefusion fastsættes af SKAT og afhænger samtidig af den gældende elafgift, så beløbet kan sagtens ændre sig fra år til år.

For at få refunderet elafgiften når du oplader din elbil, må du ikke samtidig opvarme din bolig med en varmepumpe, jordvarme, elradiatorer eller anden elvarme, og du må heller ikke have solceller, der kan assistere med at producere strøm. Dette skyldes to ting: Du kan i forvejen få reduceret elafgiften, når du bruger elvarme, og du betaler ikke elafgift af den strøm, som dine solceller producerer.

Scenarie 2: Du har elbil og solceller🔌🔌

Hvis du både har elbil og solceller, kan du hverken få refusion eller reduktion af din elafgift.

Dette skyldes, at dine solceller producerer en del af den strøm, du bruger til at oplade din elbil, og du betaler ikke elafgift af solcellestrøm. Derfor giver det ikke mening at få reduceret eller refunderet en afgift, som du i forvejen ikke betaler.

Skatteminister Rasmus Stoklund mener ikke, at den nuværende refusionsordning tager hensyn til husstande med elbil og solceller, og det spænder ben for den grønne omstilling. Som elbilsejer med solceller på taget bidrager du til den grønne omstilling, ligesom alle vi andre også opfordres til. Dine grønne investeringer har sandsynligvis medført en højere elregning, men netop fordi du har solceller monteret på din bolig, er det ikke muligt for dig at få refunderet eller reduceret din elafgift. Øv! Derfor har skatteministeren netop foreslået, at der skal implementeres en såkaldt bimålerordning som et supplement til refusionsordningen.

Bimålerordningen tilgodeser dig, som i øjeblikket måske føler dig overset, og som ikke kan nyde godt af den økonomiske gevinst, som reduktion eller refusion af elafgiften ellers medfører. Ordningen gør det muligt at adskille elforbruget i ladestanderen fra elforbruget i resten af husstanden. Dette gøres gennem Energinets Datahub, og på den måde bliver det tydeligt, om der er betalt elafgift af strømmen eller ej. 

Rasmus Stoklund pointerer, at husstande skal betale en lav elafgift på den strøm, de bruger til at oplade deres elbil med, uanset hvem der leverer denne strøm.

Bliv klogere på, om kombinationen af solceller og elbil er noget for dig: Opladning af elbil med solceller – her er alt, hvad du har brug for at vide.

Scenarie 3: Få reduceret din elafgift med elbil, solceller og varmepumpe 🔌🔌🔌

Hvis du har hele trekløveren bestående af elbil, solceller og varmepumpe, så kan du få reduceret din elafgift.

Du kan få reduceret elafgiften på den del af dit årlige elforbrug, som overstiger 4.000 kWh. Dette gælder også, selv hvis du ikke har solceller, men blot en elbil og en varmepumpe.

Indtil videre er det muligt at få reduceret elafgiften indtil år 2030. Måden du søger på er gennem dit elselskab.

Det kan være en økonomisk løsning for dig både at købe elbil, solceller og varmepumpe, selvom det umiddelbart er en dyr investering. Her er forklaringen på hvorfor:

  • Når du køber en elbil, stiger din samlede elregning. Her kan et solcelleanlæg være relevant. Dog giver denne kombination benspænd jf. scenarie 2.

  • Hvis du kun har elbil og solceller, kan du ikke få refunderet eller reduceret din elafgift. Ved at supplere med en varmepumpe, har du nu mulighed for at få reduceret din elafgift på den del af dit elforbrug, som overstiger 4.000 kWh årligt.

  • Samtidig med at du får reduceret elafgiften, sparer du penge på den strøm du bruger, fordi du producerer en del af den selv vha. dine solceller. Solcellestrømmen kan dække en del af dit samlede elforbrug, som steg efter, at du købte din elbil og din varmepumpe. Derfor vil din elregning sandsynligvis blive lavere.

Alt i alt kan du både få reduceret elafgift OG spare penge på strøm, hvis du investerer i denne trekløver. Du kan se vores udvalg af ladestandere, solceller og varmepumper ved at klikke på billederne herunder.

Se vores udvalg af ladestandere, solceller og luft til vand varmepumper

Så meget kan du spare om året med reduceret elafgift

Vi har opstillet et regneeksempel, så du kan se, hvor stor en besparelse du vil kunne opnå med reduceret elafgift. Udregningerne er baseret på tallene i tabellerne nedenfor.

OBS. Din samlede besparelse afhænger naturligvis af den aktuelle kWh-pris og størrelsen på dit elforbrug.

  • En familie med elbil og varmepumpe kan have et årligt elforbrug på 12.932 kWh*.

  • Elprisen var i 1. kvartal 2025 på 2,87 kr./kWh inkl. moms.

  • Samlet årlig pris: 37.115 kr. (12.932 kWh * 2,87 kr.)

  • Elafgift på elforbrug UNDER 4.000 kWh årligt: 90 øre/kWh inkl. moms.

  • Elafgift på elforbrug OVER 4.000 kWh årligt: 1 øre/kWh inkl. moms.

  • Besparelse ved reduktion af elafgiften: 4.000 kWh á 2,87 kr. + 8.932 kWh á 1,98 kr. = 11.480 kr. + 17.685 kr. = 29.165 kr. = besparelse på 7.950 kr. om året.

* 4.500 kWh for en gennemsnitlig 4-personers familie i et parcelhus på 150 m2 uden varmepumpe eller elbil + 2.686 kWh for en elbil ifølge vores eksempel om opladning af elbil med solceller + 5.746 kWh for en luft til vand varmepumpe.

Almindelig elafgift
2024
2025
Elpris + elafgift ekskl. moms
232,17 øre/kWh
229,86 øre/kWh
Elpris + elafgift inkl. moms
290,21 øre/kWh
287,33 øre/kWh
Elafgift ekskl. moms
76,10 øre/kWh
72 øre/kWh
Elafgift inkl. moms
95,13 øre/kWh
90 øre/kWh
Reduceret elafgift
2024
2025
Elpris + reduceret elafgift ekskl. moms
156,87 øre/kWh
158,66 øre/kWh
Elpris + reduceret elafgift inkl. moms
196,09 øre/kWh
198,33 øre/kWh
Reduceret elafgift ekskl. moms
0,80 øre/kWh
0,80 øre/kWh
Reduceret elafgift inkl. moms
1 øre/kWh
1 øre/kWh

Du skal opfylde disse betingelser for at få reduceret elafgift

Der er en række betingelser du skal opfylde for, at du får mulighed for at søge om reduceret elafgift:

Elforbrug:

  • Du kan kun få reduceret elafgift på den del af dit årlige elforbrug, der overstiger 4.000 kWh.

Boligtype:

  • Din bolig skal være en helårsbolig. Hvis dit sommerhus er registreret som en helårsbolig og kun bruges til eget brug, er det også muligt at få reduceret elafgift. Du skal registrere boligtypen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

  • Hvis du har flere boliger, kan du IKKE lægge deres elforbrug sammen, da det gælder, at hver bolig skal have et årligt elforbrug på over 4.000 kWh for at kunne få reduceret elafgift.

Varmekilde:

  • Din primære varmekilde i din bolig skal være elvarme, f.eks. en luft til vand varmepumpe, elradiatorer eller jordvarme. Dette skal oplyses hos Bygnings- og Boligregistret og hos dit elselskab.

Periode:

  • Du kan søge om reduceret elafgift op til 3 år tilbage i tiden. Du skal blot kunne fremvise dokumentation for, at din primære varmekilde har været el i hele den periode, du søger for.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.

Kasper

Afdelingsleder

“Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”

Kasper kontakt

Har du brug for rådgivning?

Brug for rådgivning?

Jeg hjælper gerne med rådgivning!

    Anmeldelser

    Det siger vores kunder om elarbejdet vi har udført