Content protected by Whocopied.me
vs automatic kompetencer

Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Hvad er en buffertank?

Sidst redigeret: 16. januar 2024 / Skrevet af: Camilla Søndergaard

Har du netop fået installeret en luft til vand varmepumpe, og ønsker du at forlænge levetiden på den? Eller undrer du dig over, hvorfor din varmepumpe ikke kan holde en konstant temperatur? Så kan det være en god idé at få tilsluttet en buffertank.

Buffertank, akkumuleringstank eller afrimningstank

En buffertank kaldes også en akkumuleringstank eller en afrimningstank. Den indeholder et varmt centralvandslager, som gør afrimningen af varmepumpen effektiv.

Når din varmepumpe skal varme indenfor, køler den i udedelen. I koldt vejr vil udedelen helt naturligt fryse til. Hvis temperaturen udenfor når under 7 grader celsius, vil varmepumpen afrime for at afhjælpe, at den fryser til og bliver ineffektiv.

Afrimning foregår ved at varmepumpen automatisk vender kredsløbet, og sender varme til udedelen og køling til indedelen.

Hvis din varmeinstallation ikke kan holde et stabilt flow i kredsløbet, vil afrimningsprocessen ikke være effektiv. En buffertank vil komme dette problem til livs, da den netop sikrer et stabilt flow i kredsløbet grundet den øgede vandmængde i tanken. 

Buffertanke findes i mange forskellige størrelser, og dit specifikke behov afhænger af din varmepumpes effekt og størrelse.

Nogle varmepumper har allerede en buffertank indbygget, men også her kan det være relevant at have en buffertank ved siden af.

Se vores buffertanke her

Sådan fungerer en buffertank

Med en buffertank øges den vandmængde, som cirkulerer rundt i dit varmeanlæg, sådan at opvarmningen og nedkølingen af vandet foregår på en mere stabil og effektiv måde.

Uden en buffertank er vandmængden i dit varmeanlæg normalt ikke særligt stor, og dette resulterer i, at vandet opvarmes eller nedkøles (for) ofte. Dette vil give din varmepumpe en masse unødvendige og opslidende start og stop.

Den øgede vandmængde fra buffertanken gør derimod opvarmningsprocessen længere, hvilket umiddelbart lyder negativt, men det er det faktisk ikke: Jo større vandmængden er, jo lettere er det at opretholde flowet i kredsløbet. COP-værdien af din varmepumpe øges, og det betyder, at den varme, din varmepumpe producerer, er større end den mængde strøm, den bruger på det.

Hvis du samtidig har en varmtvandsbeholder, kobles denne sammen med din buffertank og indedelen på din varmepumpe ved hjælp af en 3-vejsventil. Så er der et konstant flow over buffertanken, så du undgår start/stop af varmepumpen, imens du trygt kan bruge vandet fra din varmtvandsbeholder.

Sådan fungerer en buffertank

Derfor bør du vælge en buffertank til din varmepumpe

1️⃣ Du kan let opretholde en stabil temperatur i dit hjem, da opvarmnings- og nedkølingsprocessen bliver forlænget og stabiliseret med den øgede vandmængde fra buffertanken.

2️⃣ Du får et mere jævnt energiforbrug, da varmepumpen ikke skal bruge unødig energi på at varme vandet op igen og igen og igen. I stedet bliver varmepumpens kræfter brugt på en mere effektiv måde, hvor varmen ikke går til spilde.

3️⃣ Din varmepumpe afrimes mere effektivt og dybdegående, hvilket er vigtigt for, at du kan have din varmepumpe i mange år.

4️⃣ Du forlænger levetiden på din varmepumpe, da den får længere effektive driftstider, og start og stop begrænses. På denne måde slipper varmepumpen for hurtige og intense opvarmnings- og nedkølingsprocesser. Både varmepumpens køleevne og opvarmningsevne vil blive påvirket positivt, da varmepumpen vil kunne spare på dens dyrebare kræfter.

Husk at …

Du skal være opmærksom på, hvor stort et varmebehov du har. Hvis du har en mindre bolig, skal du overveje, om det er tilstrækkeligt blot at bruge din varmepumpe uden en buffertank.

Derudover skal det nævnes, at hvis du vælger både at få monteret en varmepumpe og en buffertank, vil det optage en del fysisk plads. F.eks. måler denne Panasonic varmepumpe 892 x 500 x 340 mm, og en buffertank på 100 liter måler 1.565 x 400 mm. Det er vigtigt, at du tager højde for, hvorvidt du har plads eller ej.

Luca valgte en luft til vand varmepumpe

Luca fik installeret en luft til vand varmepumpe. Læs om hendes oplevelse her.

Luca udtaler: ”Det er så skønt, at jeg ikke skal vedligeholde noget. Når man har et hus, er der meget at forholde sig til, så det er dejligt, at jeg ikke skal bruge tid på varmepumpen. Det årlige serviceeftersyn booker jeg nemt selv, og montøren er grundig og hurtig. Det er så fint. Jeg giver helt sikkert servicen 5 stjerner.”

Så stor bør din buffertank være

Det er vigtigt, at både din varmepumpe og buffertank er dimensioneret korrekt, sådan at du opnår det ideelle samspil.

I modsætning til buffertanken, som dimensioneres efter din varmepumpe, så dimensioneres din varmepumpe efter nuværende opvarmningskilde, isoleringsgrad og forbrug.

Som hovedregel skal din buffertank indeholde 10 liter for hver kW varmepumpeffekt, men det afhænger delvist af din isoleringsgrad.

Ofte underdimensionerer montøren varmepumpen, så den ikke varmer eller køler for meget og spilder energi.

Se vores udvalg af tilbehør til luft til vand varmepumper.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål og svar om buffertanke

Buffertanken hjælper med at afrime din varmepumpe effektivt. Du undgår også opslidende start/stop af varmepumpen, fordi der kommer et flow over din buffertank.

Både ja og nej. Det afhænger af din boligs isoleringsgrad, din nuværende opvarmningskilde, dit varmeforbrug og størrelsen af din bolig.

Nej, det kan man ikke, da buffertanken ikke bruges til at lagre varmt brugsvand, men det gør varmtvandsbeholderen.

Både luft til luft varmepumper, luft til vand varmepumper og jordvarmepumper har en typisk levetid på mindst 15 år. Det er et lovkrav at få et serviceeftersyn 1 gang om året af en autoriseret montør. En buffertank kan være med til at forlænge levetiden på din luft til vand varmepumpe.

En varmepumpe kører bedst når den er dimensioneret korrekt. Så kører den hverken på overtryk eller starter og stopper hele tiden.

Kasper

Afdelingsleder

“Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”

Kasper kontakt

Hjælp til valg af varmepumpe?

Jeg hjælper gerne med rådgivning!

    Anbefalede indlæg

    Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.