Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Håndværkerfradrag 2025 – Dette skal du vide

Håndværkerfradrag 2025
Sidst redigeret: 29. juli 2025 / Skrevet af: Camilla Andersen

Pr. 1. januar 2025 blev det igen muligt for boligejere at få fradrag for en lang række håndværksydelser i hjemmet eller i fritidsboligen, f.eks. installation af varmepumpe eller solceller. Med fradragets genindtræden har du mulighed for at opnå en væsentlig skattemæssig besparelse, som måske kan være med til at realisere drømmen om dit næste grønne boligprojekt? 🌱

Skatterådet har besluttet, at håndværkerfradraget nu også gælder serviceeftersyn af luft til luft varmepumper og luft til vand varmepumper.

Hvad er håndværkerfradaget 2025?

Håndværkerfradraget er til dig, der planlægger eller allerede er i gang med en grøn istandsættelse af din helårsbolig eller fritidsbolig. Du kan få fradrag for en del af arbejdslønnen i forbindelse med udvalgte håndværksydelser inden for energirenovering, klima- og miljøsikring, vedvarende energi, og varme-, køling- og ventilationssystemer.

Det er vigtigt at pointere, at du ikke kan søge om at få dækket dine udgifter til materialer i forbindelse med arbejdet, da håndværkerfradraget kun dækker lønningerne til håndværkerne.

På listen nedenfor kan du se et udpluk af de ydelser der er omfattet af håndværkerfradraget 👇

Klima- og miljøsikring:

  • Reparation af skorsten.
  • Afmontering af brændeovn.
  • Udskiftning af kloakrør.
  • Installation eller forbedring af nedsivningsanlæg, minirensningsanlæg eller regnvandsfaskiner.

Vedvarende energi:

  • Installation, reparation eller udskiftning af solceller, både med og uden solcellebatteri.
  • Arbejde på solfangere.
  • Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller.

Energirenovering:

  • Isolering af tag og loftsrum.
  • Udskiftning af ruder, vinduer eller glasdøre.
  • Udskiftning af diverse yderdøre.
  • Isolering af ydervægge og gulv.

Varme-, køling- og ventilationssystem:

  • Installation, reparation eller udskiftning af radiatortermostatventiler eller cirkulationspumper.
  • Installation, reparation eller udskiftning af radiatorer eller gulvvarmeslanger og rørføring.
  • Eftersyn på varmeanlæg.
  • Installation, reparation eller udskiftning af fjernvarmeunits inkl. varmtvandsbeholdere.
  • Installation, reparation eller udskiftning af varmepumper. Gælder både for luft til luft varmepumper, luft til vand varmepumper og jordvarmeanlæg.
  • Serviceeftersyn af varmepumper.
  • Installation, reparation eller udskiftning af el-vandvarmer.
  • Installation af balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding.

Ønsker du at se den detaljerede oversigt over hvilke håndværksydelser du kan få fradrag for, så kan den findes lige her på Skatteforvaltningens hjemmeside.

Hvis dit projekt ikke blev nævnt på listen, kan det være, at servicefradraget for 2025 er mere relevant for dig. Med det kan du få 17.500 kr. pr. person i fradrag, når du f.eks. får installeret en tyverialarm eller få repareret dine hårde hvidevarer 🧑‍🔧

Vidste du..

Vidste du…

… at håndværkerfradraget blev indført første gang i 2011? Dengang var hensigten at hjælpe branchen i gang igen efter finanskrisen samtidig med, at man ønskede at minimere sort arbejde. Siden har fradraget været afskaffet og genindført gentagne gange, og denne gang i 2025 er det en grønnere dagsorden, der har kaldt på håndværkerfradraget.

I øjeblikket gælder fradraget til år 2027.

Hvor meget kan jeg få i håndværkerfradrag i 2025?

I 2025 er det muligt at 8.600 kr. pr. person i håndværkerfradrag. Ved at benytte dig heraf, kan du opnå en skattemæssig besparelse på omkring 26%

Håndværkerfradraget opgøres pr. person, så som ægtefæller eller samlevere med fælles økonomi kan I indberette hver jeres håndværkerfradrag på 8.600 kr. og dermed få et samlet fradrag på 17.200 kr.

Hvis du både har en helårsbolig og en fritidsbolig, kan du stadig højst få fradrag på op til 8.600 kr. pr. person – du kan altså ikke få det dobbelte fradrag, fordi du ejer to boliger.

Er du i tvivl om, hvordan du indberetter dit håndværkerfradrag? Så har vi lavet en trin-for-trin guide, der forklarer dig præcist, hvordan du gør – find guiden her.

Sådan kan vi hjælpe dig

Hos VS Automatic kan vi hjælpe dig, hvis du f.eks. har et ønske om at få monteret solceller på dit tag, så du kan blive (storset) selvforsynende af strøm, eller hvis du drømmer om at få installeret en varmepumpe.

Du kan læse mere om to af vores fokusområder ved at klikke på ikonerne herunder 🧑‍🔧

Betingelser for at få håndværkerfradrag

🧑‍🔧 Bolig:

Hvis du har fået udført arbejde i din helårsbolig, som er omfattet af håndværkerfradaget, er det et krav, at du har boet der imens arbejdet blev udført, hvis du vil gøre brug af fradraget.

Det er ikke muligt at få fradrag for vedligehold eller reparation i nybyggeri, men kun i en eksisterende helårsbolig eller fritidsbolig.

Du kan ikke få fradrag for arbejde udført af personer, der bor permanent i din helårsbolig, hvis det er her, de fradragsberettigede håndværksydelser finder sted.

🧑‍🔧 Betaling:

Alle fradragsberettigede beløb skal betales elektronisk og ikke med kontanter. Godkendte betalingsformer er dankort (enten online betaling eller betaling ved kortterminal), MobilePay, indbetalingskort eller bankoverførsel.

Ligesom betalingen, skal selve arbejdet kunne skriftlig dokumenteres enten ved en faktura fra en momsregistreret virksomhed eller ved en erklæring fra en privatperson.

🧑‍🔧 Øvrige tilskud:

Hvis du allerede får tilskud til dit projekt fra en offentlig støtteordning, f.eks. varmepumpepuljen, kan du ikke samtidig få håndværkerfradrag for det samme arbejde.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.

Kasper

Afdelingsleder

“Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”

Kasper kontakt

Har du brug for rådgivning?

Brug for rådgivning?

Jeg hjælper gerne med rådgivning!

    Anmeldelser

    Det siger vores kunder om elarbejdet vi har udført