Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.
Hvad leder du efter?
Kategorier
Få el nyheder
Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.
Seneste indlæg
Brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.
Eltavlen 101: Det skal du vide
Sidst redigeret: 19. april 2024 / Skrevet af: Kristian Juul
Er du et stort spørgsmålstegn, når du kigger på din eltavle? Har du en ide om, hvad den kan, og hvad du må og ikke må trykke på – men du er ikke helt sikker? Så er du kommet til det rette sted. I det her indlæg får du en komplet introduktion til eltavlen – ”husets elektriske hjerte”.
Eltavlen er først og fremmest den installation, der modtager strømmen fra elnettet og fordeler den ud i dit hjem og dine elektriske installationer. Derudover slår tavlens komponenter strømmen fra, hvis de registrerer fejlstrøm i dit hjem. Det betyder, at du ikke får stød, og dine installationer og elektriske apparater ikke bliver ødelagt.
Men hvad består eltavlen helt præcist af? Hvad gør de forskellige komponenter, og hvor meget må du selv fikse på eltavlen? Lad os se på det.
Hvad består eltavlen af, og hvad kan den?
Eltavlens to vigtigste komponenter er sikringerne og fejlstrømsrelæet.
Sikringer
Sikringerne er inddelt i grupper – og derfor bliver eltavlen også kaldt for gruppetavlen, og grupperne for sikringsgrupper. De forsyner forskellige dele af huset med strøm. Ofte er inddelingen logisk opbygget, så en gruppe for eksempel forsyner stuen og en anden badeværelset. Der skal som minimum være to grupper til at forsyne køkkenet.
Sikringernes funktion er at slå strømmen fra, hvis de registrerer enten en kortslutning eller overstrøm i installationen. Der kan komme en overstrøm, hvis mængden af strøm i den samme gruppe bliver så høj, at den risikerer at ødelægge installationen eller brugsgenstandene. Der er nemlig en grænse for, hvor meget strøm installationen kan holde til.
I ældre eltavler er sikringerne det, man kalder keramiske sikringer eller smeltesikringer. Selve smeltesikringen er en lille cylinderformet komponent med metal i enderne. Når du kigger på eltavlen, kan du se enden af smeltesikringen.
Når sikringen én gang har slået strømmen fra, er den sprunget. Du kan se, om en gammeldags sikring er sprunget ved at kigge efter en lille prik i enden af sikringen, som er enten rød eller grå. Prikken kan ligne en lille perle, og hvis den mangler, er sikringen sprunget.
Sikringen skal skiftes ud, før du kan slå strømmen til igen. Husk at slukke for strømmen i gruppen, før du skifter sikringen. Vælg en ny sikring med de samme ampere, som den gamle. Det står på sikringen, hvor mange ampere, den er på.
Se her, hvordan du skifter en sikring.
Har du en nyere eltavle, er den forsynet med automatsikringer. Når de slår fra ved en overstrøm, vipper den lille kontakt ned, og for at slå strømmen til igen, skal du blot vippe den op igen. Du behøver altså ikke at skifte den ud med en ny.
Sikringsgrupperne skal være markeret med navne, så du kan se, hvilken del af huset gruppen forsyner. Der skal også stå, hvor mange ampere, installationen maksimalt kan klare.
Nogle smeltesikringer slås til og fra med en vippekontakt ligesom automatsikringerne – andre tændes og slukkes med O- og I-markerede knapper.
Fejlstrømsrelæ
Fejlstrømsrelæet er også til for at slå strømmen fra, inden der sker ulykker. Måske kender du det som HFI-relæet, HPFI-relæet eller RCD-relæet, alt efter hvor gammel din eltavle er. Her bruger vi fejlstrømsrelæ som fælles betegnelse.
Dit fejlstrømsrelæ holder hele tiden øje med, at styrken af strøm, der løber ind i relæet, svarer til strømstyrken, der løber ud af det igen. Det betyder nemlig, at installationen fungerer korrekt, og at strømmen ikke løber andre steder hen.
Fejlstrømsrelæet slår strømmen fra, hvis det registrerer fejlstrøm i din installation.
En fejlstrøm kan opstå, hvis der er en fejl i en af dine brugsgenstande, som betyder, at strømmen ikke løber tilbage til eltavlen, som den skal. Strøm søger mod jorden, og hvis den ikke bliver ført tilbage til jorden via eltavlen, kan den gøre det igennem dig – og så får du stød, hvis du rør ved brugsgenstanden. Derfor er fejlstrømsrelæet en ret vigtig del af din eltavle, og den har stor betydning for din sikkerhed i hjemmet.
Du har formentlig ét fejlstrømsrelæ, som sørger for sikkerheden i hele din bolig. Og det er tilstrækkeligt. Men skal du have en ny eltavle, er det et krav, at du får en med to fejlstrømsrelæer.
Derudover kan du have et ekstra til din udendørsbelysning, ofte som det, der hedder et kombirelæ. Det er en kombination af en automatsikring og et fejlstrømsrelæ. På den måde slipper du for at al strømmen går indendørs (dvs. også i din fryser) på grund af en fejlstrøm i din udendørsbelysning.
Test dit fejlstrømsrelæ
Du kan genkende dit fejlstrømsrelæ ved, at der er en knap på det, som er markeret med et T. Det er testknappen, og med den kan du (ikke overraskende) teste, om relæet virker.
Det gør du ved at trykke på knappen. Hvis sikringen på relæet slår fra, virker relæet som det skal, og du kan slå strømmen til igen. Hvis ikke strømmen slår fra, skal du have en elektriker til at kigge på eltavlen.
Hvis du har et RCD-relæ, står der på det, hvor ofte det skal testes. Ellers anbefaler vi, at du tester dit fejlstrømsrelæ to gange om året. Men gør det på en hverdag, så du ikke får en unødvendigt stor regning fra elektrikeren, hvis relæet ikke virker.
Med testknappen tester du kun mekanikken i relæet – at det kan slå strømmen fra. Og derfor er det altså en god ide også at få testet det af en elektriker med et professionelt måleapparat.
Hvad må du gøre?
Det er ikke så meget, du selv må gøre med i din eltavle, hvis ikke du er elektriker. Der er dog et par ting, som er gode at vide og kunne, og dem får du her.
1. Slå strømmen fra, hvis du skal lave elarbejde
Du må selvfølgelig gerne slå strømmen til og fra i din bolig. Det er relevant, hvis du for eksempel skal sætte en lampe op eller skifte en stikkontakt. Du skal altid huske at slukke for strømmen i den gruppe, der hører til den del af huset, du skal til at arbejde i. Glemmer du det, kan du komme ret alvorligt til skade.
2. Skifte en sikring og slå strømmen til, hvis den er gået
Hvis strømmen går (og det ikke skyldes udefrakommende faktorer som tekniske uheld og vejrforhold), skal du også kigge på eltavlen for at finde ud af, hvad årsagen til strømafbrydelsen er. Find vores guide til, hvad du gør, hvis strømmen går.
Når du er færdig med at undersøge strømafbrydelsen – som kan være i hele tavlen eller i dele af den – kan du slå strømmen til igen. Har du smeltesikringer indebærer det, at du skifter en sikring, og med de nyere automatsikringer skal du blot vippe kontakten op igen. Se her, hvordan du skifter en sikring.
3. Teste dit fejlstrømsrelæ
Du må også gerne teste dit fejlstrømsrelæ, så du er sikker på, at det virker optimalt. Læs hvordan ovenfor.
Og det er faktisk det, du selv må gøre. Har du andre spørgsmål, ønsker eller problemer med din eltavle, så tag fat i en elektriker – hellere en gang for meget end en gang for lidt. Du kan fange os på tlf. +45 7564 1899 eller via kontaktformularen her.
Anbefalede indlæg
Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.
