Content protected by Whocopied.me

Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Alarmsystem får kvalitetsstempel

Sidst redigeret: 3. marts 2022 / Skrevet af: VS Automatic

Fra venstre ses salgsassistent i MEN, Jesper, og sikringstekniker, Per, fra VS Automatic.

Da Herretøjsbutikken, MEN, i Horsens var på jagt efter et nyt alarmsystem, faldt valget på VS Automatic, og efter 10 år fungerer samarbejdet stadig upåklageligt.

”Problemet ved ikke at have alarmsystemet er, at man ikke kan blive forsikret. Og det er også gode arbejdsvilkår for tyveknægte, hvis vi ikke har et alarmsystem. VS Automatic er et velrenommeret firma her i byen, så vi havde kendskab til dem. Et kendskab på den gode måde.” fortæller Klaus Andersen, indehaver af herretøjsforretningen.

Et alarmsystem som bare fungerer!

Første skridt i processen var at finde en alarm af høj kvalitet, som var nem af betjene. Valget af alarm faldt hurtigt på et Jablotron alarmsystem, da de i mere end 30 år har produceret alarmer, og er kendt for deres innovative alarmsystemer.

”Der er en tryghed ved, at vi ved, at det virker. Hvis det ikke virker, får vi en fejlmelding med det samme”, fortæller Klaus Andersen og fortsætter:

”Det er med til at give os en tryghed. Det er jo ikke fordi, at vi står og kysser alarmanlægget farvel hver aften, når vi tjekker ud. Men det er jo et system, som man ikke tænker over mere. Det er jo bare noget der fungerer, og det er det bedste, når man ikke skal tage stilling til det. Eller bruge tid på det.”

Vil du læse mere om alarm? så klik her: alarmsystem

Et alarmsystem som overholder forsikringsselskabernes sikringskrav

Mange forsikringsselskaber fastsætter i dag forskellige sikringskrav for deres erhvervskunder, som så skal opfyldes for, at der ved et indbrud kan opnås erstatning. Sikringsteknikeren hos VS Automatic installerede derfor et tyveri alarmanlæg i herretøjsforretningen MEN, som er koblet op til en kontrolcentral.

”Hvis alarmen går, og de f.eks. er på ferie eller det er nat, så kører der en vagt ud. – En professionel, der er uddannet til at tage sig af indbrud. Hvis der stadig er tyve i området, så sørger vagten for at få lukket af, og sikrer at der ikke sker yderligere skade på bygningen, så der ikke bliver stjålet mere tøj, i det her tilfælde” forklarer Per Rasmussen – sikringstekniker hos VS Automatic og fortsætter:

”Hvis der ikke er nogen der bliver tilkaldt, så kan tyvene i princippet bare stå og fylde en lastbil op med tøj hele natten. Derfor er der visse sikringskrav til tyverialarmanlægget. Det er bl.a. at det skal være tilkoblet en kontrolcentral, og at det skal være med en vagt tilknyttet, sådan at tyvene – hvis de bryder ind – ikke har 5 timer at tømme butikken i. Så har de måske kun 20 min.”

10 års kvalitetsstempel

Efter et langt samarbejde med VS Automatic igennem 10 år, er tilfredsheden stadig stor. Og Henrik og Klaus er ikke i tvivl om, at de valgte den rette samarbejdspartner, da de skulle vælge alarmsystem.

”Vi er glade for vores alarm fra VS Automatic, ellers havde vi heller ikke haft den i 10 år – det er nok det bedste kvalitetsstempel. De tager altid telefonen, hvis det ikke virker, og vi har heldigvis ikke oplevet andre fejlmeldinger, end når vi selv har lavet en fejl” fortæller Klaus Andersen med et smil på læben.

Professionel samarbejdspartner

Efter 10 år er Henrik og Klaus da heller ikke i tvivl om, at VS Automatic er en stabil samarbejdspartner, når det kommer til større projekter end alarmsystemer.

”I november 2019 foretog vi en ombygning af vores lokaler, og her foregik samarbejdet også upåklageligt. Alle aftaler blev holdt til punkt og prikke – og det er jo nærmest et mirakel i disse tider, når man snakker med en håndværker”, fortæller Klaus Andersen og fortsætter:

”Det betyder meget, at VS Automatic altid tager telefonen. Det virker nærmest til, at de altid er i området, og det er – for os, en stor ting.”

Er du interesseret i at få et alarmsystem, så tøv ikke med at kontakte os. Så finder vi sammen den helt rigtige løsning til netop din virksomhed.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.