I min tid som praktikant hos VS-Automatic, har jeg lært en masse ting, både indenfor mit eget fag, men også lært hvordan man arbejder på tværs af teams. Jeg har udviklet mig meget fagligt og personligt, og jeg har tilmed lært en masse nye mennesker at kende, samt udvidet mit faglige netværk.
I min praktiktid har jeg selv været med til at bestemme hvilke arbejdsopgaver jeg ville have, hvilket har gjort at jeg har prøvet at arbejde med mange forskellige ting indenfor mit eget fag. Dette har været med til at hjælpe mig med at indsnævre mig på de ting som jeg selv synes er spændende. Praktikperioden har hjulpet mig med at omdanne teori til praksis, hvilket har været super fedt.
Jeg har i min praktikperiode arbejdet med:
- Google banner ads
- WordPress
- Grafisk design
- Motion Graphics
Det har været rigtig spændende at arbejde på tværs af afdelingen, hvor jeg blandt andet har hjulpet med at lave content til de sociale medier.
Jeg har følt mig velkommen hos VS-Automatic lige fra den første dag, hvor jeg har været på lige fod med resten af marketingteamet. Jeg har været med til møder, hvor mine input er blevet taget med i overvejelserne, hvilket også har forbedret mine evner til at arbejde i teams.
Alt i alt, så er VS-Automatic et rigtig godt sted at være i praktik, og jeg kan kun anbefale stedet til studerende som søger et praktiksted.