Content protected by Whocopied.me
vs automatic kompetencer

Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Stik med jord – husk at jordforbinde dine elapparater!

Sidst redigeret: 12. april 2022 / Skrevet af: Kristian Juul

I Danmark har du selv ansvaret for at sikre korrekt jording af dine elektriske apparater. Stik med jord er med til at sikre dig mod stød og kortslutning. Vi fortæller her, hvorfor jording er vigtigt, og hvordan du skaber korrekt jordforbindelse til dine elapparater.

Hvad er jording, og hvorfor er det vigtigt?

Jording, jordforbindelse eller blot jord. De tre betegnelser beskriver det samme – at et apparat er elektrisk forbundet til jorden. Forbindelsen til jorden er vigtig, fordi strøm søger mod jorden. Hvis der er fejlstrøm i en brugsgenstand, eller hvis elektronikken i fx en kaffemaskine bliver våd, risikerer du at få stød, hvis den eneste vej til jorden er gennem dig. Den risiko nedsættes, hvis dit apparat er jordet.

Du skal selv sørge for jording

I Danmark har du – i modsætning til andre lande i Europa – selv ansvar for at sørge for jording af dine elektriske brugsgenstande. Og sætter du en helt almindelig dansk, to-benet stikprop (et DK-stik uden jord) i en stikkontakt, er der ikke jordforbindelse i det apparat, du tilslutter.

Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, fordi de to-benede stikpropper ofte er dobbeltisolerede. Det er en anden sikkerhedsforanstaltning, der ligesom jordingen mindsker risikoen for stød.

Hvis DK-stikket er mærket med et symbol, der viser en lille firkant inde i en større firkant, er stikproppen dobbeltisoleret.

For at få jordforbindelse i en dansk stikkontakt, skal du bruge en tre-benet stikprop (et DK-stik med jord) og en stikkontakt med tre huller. Selve jordingen sidder i det tredje ben.

Mange elektriske brugsgenstande i Danmark kommer med det, der hedder et EU-stik eller et schuko-stik. EU-stikket har to ben og indhak med metal på overfladen, og når det sættes i en stikkontakt med to huller og to små metalsplitter i siderne (en stikkontakt med EU-jord eller sidejord), er apparatet jordet. Selve jordingen sidder i de to metalkroge i stikkontakten.
Når du sætter EU-stikket for enden af din kaffemaskine, computeroplader eller køleskab i en almindelig stikkontakt – uden sidejord – har apparatet ikke jordforbindelse.

Skift stikket eller brug en omformer

Som nævnt har du selv ansvar for at jordforbinde dine elapparater, og det kan du fx gøre med en omformer.

Der findes flere forskellige varianter, og du kan både finde en omformer med pindjord og en med sidejord, som kan sættes i en stikkontakt med to huller. De findes hos din nærmeste elforhandler.

Tilslut omformeren mellem stikproppen og stikkontakten, og så er du sikret mod stød!

Hvis du har mere teknisk snilde, kan du også skifte stikproppen ud med et DK-stik med jord.

Se, hvordan du gør det, lige her: Sådan skifter du et hvidevarestik.

Få testet din jordforbindelse

Vi kan også hjælpe dig med at teste dine stikkontakters jordforbindelse. Kontakt os her, hvis du vil have besøg af os, eller hvis du har brug for rådgivning om jording.

VS Automatic 
+45 75 64 18 99

FAQ

Ofte stillede spørgsmål og svar om stikkontakter

Jording, jordforbindelse eller blot jord beskriver det samme – at et apparat er elektrisk forbundet til jorden.

Forbindelsen til jorden er vigtig, fordi strøm søger mod jorden. Hvis der er fejlstrøm i en brugsgenstand, eller hvis elektronikken i fx en kaffemaskine bliver våd, risikerer du at få stød, hvis den eneste vej til jorden er gennem dig. Den risiko nedsættes, hvis dit apparat er jordet.

DK-stik er danske stik, som enten har to eller tre ben. Et DK-stik med to ben har ikke jord, mens et DK-stik med tre ben har jord. Det trebenede stik går derfor også under navnet dansk jordstik.

Et EU-stik og et schuko-stik er det samme.

Det er det europæiske standardstik, som er kendetegnet ved at have to ben og to indhak med metal i, som danner jordforbindelse i stikkontakter med sidejord.

Der er en EU-stikprop på rigtig mange brugsgenstande, som vi køber i Danmark, men hvis du sætter den i en almindelig dansk stikkontakt (dvs. uden sidejord), er der ikke jordforbindelse i brugsgenstanden.

Brug en omformer eller skift stikproppen ud for at sikre jording i din brugsgenstand.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.