Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

SELECTED HAIR fik større tryghed med alarm og overvågning

Sidst redigeret: 25. november 2022 / Skrevet af: VS Automatic

Tryghed, faglig ekspertise og godt samarbejde – SELECTED HAIR valgte VS Automatic igen, og fik den perfekte løsning med et alarmsystem kombineret med overvågningskameraer.

Da SELECTED HAIR havde brug for professionel rådgivning omkring alarmer til de 2 frisørsaloner, kontaktede ejeren Minna nærmest pr. automatik VS Automatic. Minna har nemlig tidligere haft et godt samarbejde med VS Automatic omkring installation af varmepumper.

Hun uddyber: ”Faglig ekspertise, troværdighed og god service er dét, jeg forbinder med VS Automatic. Så da vi besluttede, at vi ville sikre os mod indbrudstyve, var det naturligt, at jeg kontaktede firmaet igen. Vi fik supergod rådgivning, hurtig installation af udstyret og er meget tilfredse. Vi føler os trygge, efter at alarmsystemer og overvågningskameraer blev installeret i begge saloner.”

Alarmsystemer og overvågningskameraer styres nemt via en App

Minna fik besøg af Anders Bjerg, der er alarmekspert ved VS Automatic og har den AIA certificering, som myndighederne kræver ved alarminstallationer. AIA står for Automatisk Indbruds Alarmanlæg. Anders har således den nyeste viden indenfor alarmsikring, da han løbende deltager i Sikkerhedsstyrelsens kurser.

Efter en god snak om Minnas behov for tryghed og sikkerhed, anbefalede Anders, at der blev installeret et Jabloton alarmsystem og desuden opsat overvågningskameraer. Det trådløse alarmsystem kan også registrere, såfremt der er vand- og gasudslip, strømsvigt og brand. ”Hvis vi måske har glemt at slukke et stearinlys og der går ild i noget, er det trygt at vide, at alarmen også vil gå i gang,” fortæller Minna.

Alarmsystemet Jablotron styres fra en App – nemt, hurtigt og sikkert. Anders forklarer: ”På den måde har Minna altid et overblik over alarmsystemet og salonerne – uanset hvor hun er. Dette giver hende også mulighed for selv at lukke alarmen ned, når personer ankommer til salonen og skal lukke sig ind. Og er man langt væk, en dag alarmen går, kan man nemt tilkoble øvrige brugere til sit system.”

Der udleveres nøglebrikker til de personer, Minna ønsker skal have det. ”Nøglebrikkerne med forskellige farver til medarbejderne gør det nemt, da vi slipper for at skulle huske på en kode. Bliver en brik væk, deaktiverer jeg den blot i Appen,” smiler Minna.

De trådløse, batteridrevne overvågningskameraer er i flot og brugervenlig design og har desuden en præventiv effekt. Desuden fungerer videoovervågningen også som bevismateriale, der kan hjælpe Politiet med at pågribe gerningspersonerne, hvis et indbrud skulle forekomme.

”Det er faktisk rart, at vi – via overvågningskameraet, kan se, hvem der bryder ind. Ved 2 tidligere indbrud var det fx tydeligt at se, at det ikke var et større kup, hvilket på en måde var meget betryggende. Og så er det godt, at kameraerne er synlige, så de også kan skræmme indbrudstyvene væk,” fortæller Minna.

Alarmcentralen rykker ud, hvis alarmen går – hver gang

Det trådløse alarmsystem styres fra en box, der sættes op ved indgangen. Udløses alarmen, sendes straks et signal til Alarmcentralen. En vagtmand kører med det samme ud til adressen for at konstatere, hvad der helt præcist er sket. Har der været et indbrud, kontakter han både ejeren og Politiet, som herefter mødes på adressen for at fastslå omfanget af indbruddet, og hvad der eventuelt er stjålet. Videoen fra overvågningskameraet gives til Politiet til den nærmere efterforskning og ejeren udfærdiger en anmeldelse til forsikringsselskabet.

”Det gør mig tryg at vide, at en vagtmand altid rykker ud for at tjekke, hvad der reelt er sket,” fortæller Minna og fortsætter: ”Jeg sover trygt om natten og har 100% tillid til både alarmsystemet og Alarmcentralen”.

En skræddersyet løsning til ethvert behov

VS Automatic har mange års erfaring indenfor alarm og overvågning, har AIA certificerede installatører og står altid klar til at rådgive dig. Vi finder en skræddersyet løsning, som passer til dine behov og sørger selvfølgelig for en grundig vejledning og introduktion til systemerne og Appen.

Foruden vores alarmpakker og overvågningskameraer, kan du tilkøbe ekstra udstyr som fx tågekanon og klimasikring i de rum, der kræver en konstant temperatur og fugtighed.

Du har ligeledes mulighed for at tegne en serviceaftale, så du sikrer, at dit overvågningssystem altid er opdateret og funktionsdygtigt.

Fælles for overvågningssystemerne er, at du, via en App, har et godt overblik over din forretning og kan fjernstyre både alarm og kameraer. Læs mere om vores alarm- og overvågningssystemer her. 

Forsikringsselskaberne stiller krav til sikringsniveau i virksomheder

Forsikringsselskaberne fastsætter forskellige sikringsniveauer for erhvervskunder, hvilke skal opfyldes for at opnå erstatning, hvis ubudne gæster kommer på besøg. Sikringsniveauet fastsættes bl.a. ud fra virksomhedens lokaler, dets it-udstyr og værdien af de varer, der sælges. Der er i alt seks sikringsniveauer, hvor sikringsniveau 10 er det laveste og 60 er det højeste niveau.

Desuden stiller forsikringsselskaberne krav om, at firmaerne skal anvende en certificeret installatør til at montere din sikring. Dvs. installatøren skal have en såkaldt AIA certificering og efter endt installation af alarmer, skal vedkommende udstede en erklæring som dokumentation for, at sikringen er udført i henhold til dit sikringsniveau. Læs mere om lovgivningen om sikringsniveau her.

SELECTED HAIR er overvåget 24 timer i døgnet, 365 dage om året

Minna er meget tilfreds med alarmsystemerne og overvågningskameraerne gør, at hun føler sig ekstra tryg, når hun forlader salonen.

”VS Automatic er hurtigt ude, hvis der er noget, der driller eller jeg har nogle spørgsmål. Jeg kan lide at bruge lokale firmaer og kender som sagt VS Automatic fra tidligere samarbejde. Jeg kan varmt anbefale andre at bruge firmaet,” slutter Minna og må ud i salonen for at byde en ny kunde velkommen i butikken.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.