Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Energi- og miljøvenlig varme

Sidst redigeret: 28. januar 2022 / Skrevet af: VS Automatic

Energi- og miljøvenlig varme, en smart App og et flot design.
– Lars Riis fik sine ønsker opfyldt i sin nye tilbygning med en luft-til-luft varmepumpe.

Lars Riis´ nye flotte tilbygning i Egebjerg fungerer som både fitnessrum, hjemme-biograf og garage med elektronisk vinkælder. En tilbygning med mange anvendelsesmuligheder, som alle i familien er glade for.

Det var i forbindelse med opsætning af en eltavle, at Tomas Buch Thomsen fra VS Automatic anbefalede Lars at kontakte kollegaen Kasper Steffensen omkring en varmepumpe. Selve parcelhuset er opvarmet med fjernvarme, men efter faglig rådgivning fra Kasper Steffensen, faldt valget på en luft-til-luft varmepumpe.

Lars uddyber valget: ”Jeg fortalte Kasper om mine betænkeligheder ved en installation af fjernvarme, blandt andet pga. ny besværlig udgravning til stikledning. Og et fjernvarmeanlæg vil ikke ligefrem ”pynte” i den nye tilbygning.”

God cirkulation og jævn temperatur, der mindsker fugtskader

En luft-til-luft varmepumpe er et energi- og miljøbevidst valg. Varmepumpen giver god cirkulation, da luften fordeles i rummet og temperaturen forbliver jævn. Den konstante temperatur og gode ventilation er med til at mindske kold og fugtig luft, hvilket kan forhindre skimmelsvamp og andre fugtskader.

Da Lars elsker teknik gadgets, som blandt andet kommer til udtryk i det elektriske ovenlys og den elektroniske vinkælder, valgte han en varmepumpe med indbygget WiFi. ”Det er nemt og sikkert at bruge App´en. Og jeg får en alarm, hvis der er væsentlige afvigelser fra den indstillede temperatur.” fortæller Lars.

Der findes i dag et væld af designs og farver i varmepumper, så den kan matche det øvrige møblement og farver i lokalet. Varmepumpen skal kun have et årligt serviceeftersyn af en VE-autoriseret installatør og kræver i øvrigt minimal vedligeholdelse.

Se vores udvalg af luft-til-luft varmepumper her.

Lars begrunder valget af VS Automatic således: ”Jeg fik en god dialog og et godt samarbejde med Kasper omkring mine ønsker til en varmeløsning. Kasper har solid faglig viden omkring varmepumper. Og der gik ikke mange dage, før varmepumpen blev installeret og sat i gang.”

”Jeg har selv en del viden omkring varme, el og teknik, så jeg fik både en god sparring og ny brugbar viden om forskellige varmeløsninger. VS Automatic satte sig grundigt ind i netop mine behov for fjernstyring, en energivenlig varmeløsning og et flot design, der matchede de øvrige møbler og farver i garagen. Alt i alt en rigtig god oplevelse. Og en flot luft-til-luft varmepumpe alle i familie er glade for.” Slutter den visionære Lars, der allerede er i gang med at udtænke nye projekter med gadgets til huset i Egebjerg.

Har du – som Lars, brug for den nyeste viden om vores energivenlige varmeløsninger? Eller ønsker du kompetent rådgivning om netop dine behov? Så kontakt os til en uforpligtende snak.

VS Automatic 
75 64 18 99

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.