Varmepumpe til sommerhus: Effektiv og smart opvarmning
Sommerhuslivet handler om hygge, at nyde naturen og afslapning med venner og familie. Derfor er det også vigtigt at indeklimaet er behageligt, ligegyldigt hvornår på året man tager en lille ferie. Ønsker du et bedre indeklima til sommerhuset? Så kan en varmepumpe (luft til luft) være et nemt og billigt alternativ. Få en fire gange mere effektiv opvarmning med en luft/luft-varmepumpe, som du kan få med traditionel el-opvarmning. Ønsker du et uforpligtende tilbud, så skriv en besked til os via knappen nedenfor eller prøv vores varmepumpe beregner her.Hvad er en luft til luft-varmepumpe?
Kort fortalt er det et varmeanlæg, som ved hjælp af en inde- og udedel enten køler eller varmer luften op. Luften bliver filtreret og renset og derefter cirkuleret rundt i dit sommerhus, så temperaturen behageligt reguleres.
Varmepumpen kan indstilles til din foretrukne temperatur på fjernbetjening eller gennem en app til mobilen. Du har derfor altid mulighed for at tilpasse dit indeklima, selv inden du ankommer til sommerhuset.
Hvis du har været en tur sydpå, så har du højst sandsynligt set et anlæg magen til. De bruges nemlig i stor stil som et airconditionanlæg i de varmere lande.
Hvordan virker en luft til luft-varmepumpe?
Luft til luft-varmepumper virker ved, at udedelen optager energien fra luften udenfor og omdanner den til varme, der tilføres den luft, som efterfølgende fordeles inde i huset med indedelens indbyggede blæser. Varmepumpens indedele monteres oftest i husets største opholdsrum.
Uanset om du ønsker en stuetemperatur på 22 grader i frostvejr eller 18 grader i hedebølgen, så kan varmepumpen regulere temperaturen, så indeklimaet er behageligt hele året rundt, uanset temperaturen udenfor.
Kontakt os for at få en uforpligtende snak og et tilbud på en luft til luft-varmepumpe her: 📞75 64 18 99. Vi kører i Midtjylland og omegn.
Fjernstyret opvarmning til sommerhuset
Styring af din varmepumpe med WiFi
Mange nye varmepumper er i dag opgraderet med WiFi. Så kan du som ejer nemt og bekvemt tænde, slukke og regulere din varmepumpe med blot et tryk på telefonen. Det giver dig mulighed for at varme sommerhuset op inden ankomst, nedkøle sommerhuset om sommeren og skrue ned for varmen, når ferien er slut.
Det er altid en god ide at få varmet huset op, inden du ankommer, især hvis huset har været lukket ned hen over vinteren. For at holde sommerhuset frostfrit skal varmepumpen helst køre med en temperatur på mellem 8 og 16 grader.
For at være helt sikker på, at huset er varmet op på forhånd, anbefaler VS Automatic at skrue op til 21-22 grader et døgn før din ankomst via appen. Det afhænger selvfølgelig af temperaturen udenfor.
Om sommeren kan du nedkøle sommerhuset, inden du ankommer. Så kan du komme frem til et behageligt nedkølet sommerhus.
Hvilken varmepumpe egner sig bedst til sommerhus?
Antallet af sommerhuse, som opvarmes med varmepumper, har været stigende siden 2011. Den mest brugte varmepumpe type, er luft til luft-varmepumper.
De fleste sommerhuse opvarmes ifølge Bolius af el-radiatorer og brændeovne.
Nogle sommerhuse kan få fjernvarme. Men hvad så med de sommerhusejere, som ikke kan få fjernvarme, men som gerne vil spare lidt på elforbruget?
Det er her, at luft til luft-varmepumperne kommer ind i billedet.
Grunden til, at luft/luft-pumper anbefales til sommerhuset er følgende:
- Kan købes og opsættes for mellem 10.000 og 25.000 kr.
- Kræver kun lidt vedligehold
- Kan fjernstyres og egner sig derved perfekt til sommerhuset
- Cirkulerer indeluften og forbedrer indeklimaet
Sådan finder du en varmepumpe til dit behov
2 varianter, du skal kende til
Luft til luft-varmepumpe til sommerhus
Ønsker du, at dit sommerhus er opvarmet eller nedkølet, allerede inden du ankommer?
En luft til luft-varmepumpe med WiFi, kan med fordel anvendes i sommerhuse, hvor du kan fjernstyre temperaturen hele døgnet rundt. På den måde sikrer du, at du møder op til et behageligt indeklima.
Udover at sørge for et behageligt indeklima, sikrer varmepumpen også et renere indeklima. Den reducerer lugte og hæmmer forurenende stoffer såsom bakterier og vira, mug, pollen mv.
Besøger du primært dit sommerhus om sommeren, så er det varmepumpens SEER-værdi, du skal være opmærksom på. Hvis du derimod oftest besøger dit sommerhus om vinteren, er det SCOP-værdien, som er vigtig at være opmærksom på.
Læs mere om SEER og SCOP her: Varmepumpe effektivitet og virkningsgrad.
Luft til vand-varmepumpe til sommerhus
Har du et luksuriøst sommerhus, som både har gulvvarme, vandradiatorer, pool og spa, så kan en luft til vand-varmepumpe med fordel installeres og bruges som eneste varmekilde.
Luft til vand-varmepumpens primære funktion er opvarmning af brugsvand. Det kræves derfor, at dit varmesystem er vanddrevet.
Hovedformålet med luft til vand-varmepumpen er at energioptimere din bolig. I forhold til olie-/gaskedel og elektrisk opvarmning kan du opnå en energibesparelse på op til 80 %.
Komforten er i højsædet, da nye modeller muliggøre fjernstyring af din varmepumpe. Du kan tilslutte varmepumpen via Wi-Fi eller Lan-kabel og derved styre og overvåge energiforbruget i dit sommerhus.
Læs mere om varmepumper her: Sådan fungerer en varmepumpe.
Hvad koster en varmepumpe til sommerhus?
Priseksempel på varmepumpe til sommerhuset
Pris varierer efter produkt og installation. Her kan du se et eksempel med vores Mitsubishi LN25VG Piano Black m. Wi-Fi.
Pris for produkt: 12.895 kr.
Pris for standard installation: 4.250 kr.
Selve montering (Standard montering)
- Elinstallation er med i prisen
- Vi gennemgår hvor inde- og udedelen skal monteres med maks. 4 meter rørføring imellem de to dele
- Vi monterer udedelen på fødder (tilkøb), underlaget skal være fast, stabilt og plant. Væghæng i maks. 2 meter over jorden (tilkøb).
- På synlige føringsveje bruger vi kabelkanaler til føringsvej, maks. 4 meter (hvid/sort er standard)
- Vi tilslutter til eksisterende 230 V-forsyning fra nærmeste stikkontakt/ sikkerhedsafbryder med jord (1 meter fra inde- eller udedel) (der skal altså være en eksisterende 230 V-forsyning (med jord) på stedet)
- Vacuumering af varmepumpeinstallationen
- Tæthedsprøvning
- Vi sætter anlægget i drift og afprøver det. Er 230 V-forsyningen ikke på plads, tilslutter vi ved midlertidigt forlængerkabel
- Gennemgang af fjernbetjening og instruktion i brug af anlægget samt vedligeholdelse
- Kondensafledningen fra indedelen føres med ud til udedel og drypper på jorden, det er ikke inkluderet, at den er ført til afløb
- Indedel skal være monteret højere end udedel
- Oprydning og bortskaffelse af affald i forbindelse med tilslutning af varmepumpe
- Gennemboring gennem murværk inkluderet
Udover pris på produktet og standard installation, er der et hav af tilbehørsvalg. Eksempelvis:
- Nedtagning af gammel varmepumpe: 500 kr.
- Vægstativ: 499 kr.
- Jordspyd inkl. montering: 650 kr.
- Transientbeskyttelse: 1250 kr.
Hvis alt ovenstående ønskes, koster denne pakke: 20.244 kr.
Kasper
Afdelingsleder
“Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”
Hjælp til varmepumpe i sommerhus?
Jeg hjælper gerne med rådgivning!
Fordele og ulemper ved varmepumpe i sommerhus
✓ Fordele
- Let installationsproces
- Reducering af varmeudgifter ved skift fra elvarme
- Brugervenlig
- Fjernstyring af varmen i sommerhuset
✕ Ulemper
- Kan være støjende
- Kan ikke opvarme dit brugsvand
Vi er din lokale KMO-certificerede installatør
Hos VS Automatic er vi KMO-certificerede installatører. Derfor står vi klar til at hjælpe dig med at få luft-luft-varmepumpen installeret helt rigtigt. Både i dit private hjem og i sommerhuset – og til den helt rigtige pris.
Kontakt os i dag på 📞 75 64 18 99, så tager vi en snak om dit behov og giver et uforpligtende tilbud på både montering og varmepumpen.
Vi hjælper dig fra start til slut, da vi både rådgiver, leverer og monterer. Du er derfor sikret den helt rigtige varmepumpe, der passer til dit behov og hus! Vi kører i Midtjylland og omegn.