Content protected by Whocopied.me
vs automatic kompetencer

Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

VS Automatic fejrer tre nyuddannede elektrikere!

Sidst redigeret: 17. august 2023 / Skrevet af: Dorthea Lind

Onsdag d. 16. august var der store smil på læberne og pølser på grillen på vores adresse i Horsens. Katrine Vagtborg Bladt, Peter Eisner og Mikkel Kjær Jørgensen har haft deres sidste dage som lærlinge, og kan nu kalde sig elektrikere. Det skulle selvfølgelig fejres! Mød de tre elektrikersvende og se billeder fra svendegildet her.

Hvordan føles det at være færdiguddannet?
“Det føles mega fedt! Det er det største, der er sket for mig.”

Hvordan har det været at være i lære hos VS Automatic?
”Det har været fedt! Jeg kan godt lide arbejdspladsen og har været glad for den som læreplads – mest fordi jeg selv har kunnet udvikle mig i det, jeg har haft lyst til. Hvis man åbner munden og siger, hvad man har lyst til, så får man lov til det. De ved godt, at de får mere ud af en medarbejder, hvis han eller hun får lov til at lave noget, vedkommende gerne vil.

Der er selvfølgelig nogle opgaver, der bare er en del af det. I dag har jeg stået i brønde og trukket kabler. Nogen tænker det en dårlig opgave men det hører med.

Jeg har aldrig følt mig som en lærling, der bare laver lorteopgaver, det har svendene gjort lige så meget. Selvom jeg ikke har kunnet det samme, har jeg fået lov til ting, og det har været fedt. At være med i arbejdet fra start til slut og få lov at lave noget færdigt.”

Hvad har gjort, at du valgte at blive elektriker?
“Jeg har altid vidst, at hvis jeg skulle have en uddannelse, så skulle det være indenfor et håndværk. Da jeg var ung var jeg i gang som mekaniker, maler og smed. Så fik jeg et barn, og så droppede jeg ud og tænkte ’nej, fandme nej’ og har arbejdet ufaglært. Senere kom jeg i virksomhedspraktik hos VS Automatic i en måned, og efter det spurgte jeg, om jeg kunne blive ansat som ufaglært. Det kunne jeg ikke, men de ville gerne tilbyde mig en læreplads.

Så det er VS’ skyld, at jeg er blevet elektriker. Men jeg kunne også mærke, at det var rigtigt, for jeg har været glad, når jeg skulle på arbejde. Det betyder meget, at man har lyst til at gå på arbejde.”

Hvad skal der ske nu?
“Jeg fortsætter som elektriker i VS Automatic.”

Hvordan føles det at være færdiguddannet?
“Det føles skønt at endelig at være færdig og begynde at tjene en god løn efter 4,5 års uddannelse.”

Hvordan har det været at være i lære hos VS Automatic?
“Det har været et godt sted at være i lære, fordi vi har forskellige afdelinger, hvilket giver mulighed for at fordybe sig i forskellige ting. Så kan man løbende finde ud af, hvilken vej man gerne vil. VS har det hele. De fleste lærlinge prøver lidt af hvert for at prøve kræfter med sig selv og finde ud af, hvad de synes er fedt.  Jeg har selv prøvet automation, alarm, varmepumper, solceller, ladestandere og er endt i installation. Der syntes jeg, det føltes bedst med arbejdet. Jeg føler mig tilpas i det og føler mig udfordret. Jeg har også valgt det ud fra interesse.”

Hvad har gjort, at du valgte at blive elektriker?
“Da jeg kom ud af 9. klasse, vidste jeg, at jeg ville være håndværker. Blandt andet fordi, min far er tidligere elektriker. Jeg gik så på grundforløbet, hvor man prøver lidt af hvert, men de andre fag var ikke tekniske nok for mig. Jeg var god i skolen, og i elektrikerbranchen skal man både bruge hjernen og hænderne. Der er også gode muligheder for at videreuddanne sig inden for teknik.

Jeg har ikke rigtig været i tvivl om mit valg undervejs. Nogle dage er træls, men det er en del at læretiden at blive sat til trælse opgaver. Men VS er gode til at veksle, og man får også gode opgaver.”

Hvad skal der ske nu?
“Jeg skal til Australien med nogle kammerater til november. Vi har fået et samarbejde med ScandiMate, der hjælper håndværkere med at rejse ud og arbejde med sit fag i lande, hvor de mangler arbejdskraft. Så vi skal tilbringe det næste år dernede, hvor vi skal arbejde og rejse rundt og se lidt.

Bagefter har jeg overvejet at læse videre, men det er ikke fastlagt. Tiden vil vise, hvordan det går, men at vende tilbage til VS er heller ikke udelukket.”

Hvordan føles det at være færdiguddannet? “Det føles meget dejligt. Det er en lettelse, at der ikke er flere skoleperioder at kigge frem til. Der er stadig mange muligheder fremadrettet for at læse videre, men lige nu er jeg bare glad for at blive færdig og tjene penge.”

Hvordan har det været at være i lære hos VS Automatic? “Det har været dejligt. Der har været mange udfordringer, og jeg har lært meget om, hvordan en byggeplads fungerer, hvordan arbejdet skrider frem, og hvordan man kommunikerer der.

VS er et fantastisk firma at være lærling i. Folk er venlige og smilende og der er en god tone. De er hjælpsomme, og hvis man ringer, vil folk gerne snakke og hjælpe – og ellers kommer de ud og hjælper med det, man står med.”

Hvad har gjort, at du valgte at blive elektriker? “Jeg fik gode karakterer i folkeskolen, og lærerne syntes, jeg skulle på gymnasiet, så det var jeg først. Bagefter stod jeg med hænderne i bukserne og tænkte ”hvad skal jeg med mit liv.” Jeg udskød beslutningen med 1,5 års sabbatår.

Så fandt jeg ud af mere om erhvervsuddannelserne og hvor praktiske, de er. Man laver noget i stedet for at læse bøger, og så prøvede jeg grundforløbet og kunne godt lide det.

Jeg valgte specifikt elektriker, fordi jeg er god til fysisk, problemløsning og teknologi, og så kan jeg godt lide, at der er mange muligheder med uddannelsen bagefter.”

Hvad skal der ske nu? “Jeg bliver i VS, hvor jeg har skrevet kontrakt. Jeg har overvejet at læse videre, men har ikke konkrete planer om det nu.”

Sammen med sit svendebrev har Mikkel Kjær Jørgensen modtaget TEKNIQ Arbejdsgivernes medalje, som gives som anerkendelse for særdeles faglig dygtighed:

Det siger servicelederen

”Det er selvfølgelig altid en festdag, når vi kan fejre en færdiguddannelse,” siger serviceleder Brian Bjørnskov. “Det betyder meget, at vi som firma kan vise de nye svende, at vi sætter pris på dem. Samtidig kan vi være sammen på en anden måde end til daglig, hvor hverdagen mest består af arbejde.

Vi har været meget glade for at have de tre nyudlærte elektrikere i lære hos os. Det har fra dag ét været en fornøjelse at give dem opgaver, som de alle tre har forsøgt at løse, eller som de har været med til at løse, så godt som de kunne.

De har hele tiden forsøgt at søge viden og erfaring, og derfor har de også meget hurtigt selv kunne stå for mindre opgaver, hvor de bare er blevet kigget over skulderen af en svend.”

Både blandt kolleger og kunder har Katrine, Peter og Mikkel været vellidte, og derfor er det en stor glæde for os i VS Automatic, at de to af dem har valgt at fortsætte som elektrikersvende hos os.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.