Jeg har været i praktik hos VS-Automatic de sidste 4 måneder. Det har været helt vildt sjovt, udfordrende, og ikke mindst meget lærerigt.
Lidt om mig
Mit navn er Kristine Wenck Von Wenckheim. Jeg er 24 år gammel og læser markedsføringsøkonomi på Århus erhvervsakademi. Jeg er færdig med min uddannelse juni 2023.
I det 4 og sidste semester af min uddannelse, skulle jeg i praktik, og var så heldig at få en praktikplads hos VS-Automatic.
Hvad arbejdede jeg med?
Det der er så fantastisk ved at være i praktik hos VS-Automatic, er at arbejdsopgaverne er brede og man får meget ansvar, både inden for det område man er i praktik som, men også meget mere. Jeg arbejdede meget sammen med en anden praktikant, som sad med det samme som jeg. Det synes jeg var enormt givende, da vi til hver en tid kunne spare med hinanden.
I min tid hos VS-Automatic, har jeg blandt andet arbejdet med:
- Organisk SoMe
- Betalt annoncering
- Grafiske designs
- Tekstforfatning
- Website redesign og optimering
- Og diverse andre opgaver
I og med at jeg var i praktik som SoMe praktikant, lå mit hoved fokus på SoMe generelt, men jeg kom omkring mange arbejdsopgaver i min tid hos VS-Automatic, hvilket også gjorde mit praktikforløb alsidigt og lærerigt.
En typisk hverdag for mig:
Der var ingen dage der var ens, hvilket gjorde det spændende at komme på arbejde hver dag. Der var frihed under ansvar, hvilket gjorde at jeg meget hurtigt fandt frem til min egen måde at arbejde på.
Nogen dage arbejdede jeg hjemme, og andre dage på kontoret. VS-Automatic var meget fleksible med den slags ting.
Jeg synes alt i alt at det har været en en enormt god praktikplads. Jeg har lært rigtig meget fagligt og personligt i de 4 måneder jeg har været i praktik hos VS-Automatic samtidig med at jeg har haft nogle rigtig gode kollegaer.
Derfor skal du vælge VS Automatic som praktiksted
Hvis du gerne vil være praktikant i en virksomhed hvor der er super søde kollegaer, du får ansvar, og hvor arbejdsmiljøet generelt er ekstremt sundt. Så skal du vælge VS-Automatic.
Jeg fik en grundig oplæring, ansvar for de arbejdsopgaver jeg ønskede at sidde med, og blev udfordret på de ting jeg fandt lidt svære. Jeg vil til hver en tid anbefale VS-Automatic, til kommende praktikanter.