Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

8 tips til at spare på strømmen om vinteren

sådan kan du spare penge på din energiregning om vinteren. 8 tips
Sidst redigeret: 1. november 2023 / Skrevet af: Kristian Juul

Dagene bliver korte og mørke. Lys og radiator bliver tændt. Vi bruger automatisk mere strøm i vinterhalvåret, hvilket resulterer i en øget belastning på elnettet. Denne belastning betyder også, at taksterne for at få leveret el ændres og bliver dyrere i perioder med belastning. Her får du 8 antal tips til at spare lidt knaster på varmeregningen.

1. Glem ikke hyggen, men husk at bruge LED

Det er næsten ikke en rigtig jul uden en flot julelyskæde. En julelyskæde med LED-pære er ca. 75 % mere besparende end traditionelle pære. Og ja, det betyder, at du faktisk kan hænge dobbelt så mange lyskæder op, uden at betale 1 krone mere, end en traditionel pære.

2. Fyrer du stadig for fuglene? Så har vi et tip

Kan du mærke, at det trækker en smule fra de gamle vinduer, som nok burde være skiftet sidste år? Så har vi et quick fix. Forsegl sprækkerne rundt i karmen med gennemsigtig tape eller film

undgå at din varme slipper ud gennem vinduer og døre

3. Når vi nu er ved vinduerne

Har du nogensinde siddet og nydt vintersolens stråler? De varmer så behageligt. Husk derfor at rulle persienner og gardiner fra om dagen. Det bidrager til at opvarme huset. Faktisk slipper 75 % af solens stråler igennem tolagsvinduer.

4. Spar dine naboer for synet af en slidt julepyjamas

Om natten er persienner og gardiner ligeledes med til at holde kulden ude. Tætsiddende gardiner kan reducere et varmetab med op til 40 %, hvis de er rullet for om natten. Omregnet er det en besparelse på omtrent 10 % i energi til opvarmning.

5. Tag tøj på, før du skruer op for varmen

Et par hyggestrømper, en dejlig sweater og til de helt store frossenpinde: skiundertøj. Kryb under tæppet eller dynen og tænd nogle stearinlys for at omfavne hyggen fuldstændig. Et ekstra lag tøj kan spare dig et par grader på termostaten.

6. Vær konsistent med termostaten

Du kan med fordel sænke temperaturen med 3-5 grader om natten, eller mens du er på arbejde. Det kan give en besparelse på omkring 10 % på dine opvarmningsomkostninger. Når du er hjemme og vågen, kan den indstilles til 20°C eller lavere. Du kan vælge at få intelligente termostater, som gør det endnu nemmere ved at lade dig justere temperaturen, når du ikke er hjemme. Så skal du aldrig bekymre dig om at have glemt at skrue ned for varmen, før du tog afsted.

7. Ryd op i vasketøjet

Op til 90 % af energien, en vaskemaskine bruger i en typisk cyklus, bruges til at opvarme vandet. Den energi kan reduceres betydeligt, hvis du vasker med koldt vand.. Både bukser, t-shirts og andet tøj, som du normalt ville vaske på 30-40 grader, kan fint vaskes i koldere vand. Vi foreslår dog at vaske ved 30-40 grader, hvis tøjet er meget snavset. Og husk at bruge koldvaskepulver, hvis du vasker i koldt vand.

Ekstra tip: Glem ikke tørretumblere. Eller, prøv at se om du kan glemme den lidt. I perioder med høje strømpriser kan en enkelt tørring koste dig omkring 10 kr. Hæng tøjet til tørre, når det er muligt (indendørs eller udendørs, hvis det ikke regner). På den måde kan du både spare på energien og forlænge tøjets levetid.

8. Få en sekundær varmekilde: En luft til luft-varmepumpe

En luft til luft-varmepumpe er en smart og energivenlig varmekilde, som alt efter ydeevne kan omdanne 1 kWh til 4 kWh varme. Og for at det ikke skal være løgn, så kan den også køle huset ned, når det igen bliver sommer.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.

Kasper

Afdelingsleder

“Jeg går altid efter den bedste løsning for mine kunder.”

Kasper kontakt

Har du brug for rådgivning?

Brug for rådgivning?

Jeg hjælper gerne med rådgivning!

    Anmeldelser

    Det siger vores kunder om elarbejdet vi har udført