Hos VS Automatic håndterer vi hver dag henvendelser fra både private kunder, virksomheder og industrikunder. Med mere end 100 ansatte fordelt på flere lokationer er det afgørende at vores kommunikation fungerer effektivt, og at vigtig information ikke går tabt undervejs.
Derfor har vi valgt Dstny som samarbejdspartner.
En løsning der passer ind i en travl hverdag
En stor del af vores medarbejdere arbejder ude hos kunderne. Telefonopkald bliver ofte besvaret mellem opgaver, på vej til en kunde eller direkte ude hos kunden. Det stiller høje krav til både telefoni og dokumentation. Med Dstnys løsning ScriptIQ får vi automatisk opsummeret kundesamtaler og aftaler, så vi ikke skal bruge tid på at skrive noter eller forsøge at huske detaljer senere på dagen. Det giver et langt bedre overblik og gør det lettere at sikre aftaler, vi indgår med kunden, også bliver fulgt til dørs.
Mere tid til kunderne
Tidligere kunde en samtale kræve efterfølgende administration i form af notetagning, opfølgning og intern koordinering. I dag ligger de vigtigste informationer klar, så snart samtalen er afsluttet.
Det betyder blandt andet:
- Mindre administrativt arbejde
- Færre misforståelser og glemte detaljer
- Hurtigere opfølgning på kunders henvendelser
- Mere tid til at fokusere på kunderne og den tekniske opgave
For os betyder det en enklere arbejdsdag. For vores kunder betyder det en bedre oplevelse.
En naturlig del af vores arbejdsprocesser og et stærkt samarbejde
Det afgørende for os har været, at teknologien ikke gør hverdagen mere kompliceret. Tværtimod. Løsningen fra Dstny understøtter de arbejdsprocesser, vi allerede har, og hjælper med at samle vigtig information ét sted. Det gør det lettere at koordinere opgaver internt og sikre en ensartet serviceoplevelse, uanset hvem kunden er i kontakt med.
For os handler et godt samarbejde ikke kun om teknologi, men også om sparring, forståelse for vores forretning og mulighed for løbende udvikling. Dstny har været en professionel samarbejdspartner gennem hele processen, og løsningen er med til at understøtte vores ambition om at levere høj kvalitet og god service til kunderne hver eneste dag.
“ScriptIQ hjælper os med at fastholde de vigtigste detaljer fra kundesamtalerne, uden at medarbejderne skal bruge tid på manuel notetagning. Det giver bedre overblik, mere effektiv opfølgning og en bedre oplevelse for både medarbejdere og kunder.” Udtaler Torben Steffensen, ejer og direktør af VS Automatic.
















