vs automatic kompetencer

Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Ny afkoblingspulje åbner i dag: Få økonomisk støtte til en bæredygtig bolig

Sidst redigeret: 26. maj 2023 / Skrevet af: Dorthea Lind

I dag d. 10. maj kl. 10. åbner Afkoblingspuljen med tilskud til kunder, der ønsker at skifte gasfyret ud med en mere bæredygtig løsning til opvarmning af boligen.

I dag åbner den næste del af Afkoblingspuljen, som er en del af Regeringens ”Aftale om inflationshjælp” og ”Aftale om vinterhjælp.” Det skriver det nationale gasdistributionsselskab Evida.

I 2023 er der afsat 139 millioner til puljen, som åbnede første gang d. 3. januar 2023. De 100 millioner kroner, som dengang var i spil, var opbrugt d. 23. januar.

Fra i dag kl. 10 kan endnu flere private husholdninger og udlejere, der ønsker skifte til en anden varmekilde, blive afkoblet gassystemet uden at skulle betale et gebyr.

En oplagt mulighed for et skridt i en grønnere retning

Åbningen af afkoblingspuljen er en oplagt mulighed for at gøre som rigtig mange andre danskere og investere i et grønnere alternativ, nemlig en varmepumpe.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af bygninger, som bliver opvarmet med varmepumpe, steg med 46.215 sidste år. Det betød, at hele 222.455 bygninger i Danmark blev opvarmet med varmepumpe ved begyndelsen af 2023.

Der er også penge at spare ved at skifte gasfyret ud med en varmepumpe. En analyse fra DI Byggeri og Finans Danmark viser nemlig, at en gennemsnitlig husstand i 2022 kunne spare over 14.000 kr. ved at købe en varmepumpe i stedet for at opvarme boligen med naturgas.

Den årlige besparelse var i 2018-2020 blot omkring 5.000 kr. Selvom prisen på varmepumper er steget i løbet af 2022, vil besparelsen ifølge analysen stadig være stor.

Bliv meget klogere på varmepumper her, eller brug vores varmepumpeberegner til at finde den varmepumpe, der passer til din bolig.

Sådan får du del i puljen

Hvis du som gaskunde gerne vil have del i afkoblingspuljen, skal du afmelde din gasforsyning hos Evida, når puljen er åben.

Du kan få del i puljen, hvis du har et årligt gasforbrug (i seneste aflæsningsår) på mellem 100 og 6.000 m3. Desuden må der ikke være et eller flere CVR-numre registreret på adressen, som i løbet af de seneste regnskabsår har modtaget de minimis-støtte på mere end 1.500.000 kr.

Allerede kl. 8 åbner et venteværelse på Evidas hjemmeside, som du kan logge ind på. Når klokken slår 10, bliver de ventende fordelt i en kø i tilfældig rækkefølge. Kunder, som opfylder kriterierne og kommer til, når der stadig er penge i puljen, får med det samme besked om, at de bliver afkoblet gassystemet uden gebyr.

Kunder, der ikke opfylder kriterierne, eller som kommer til, når puljen er tom, får besked om dette. De kan derefter vælge selv at betale gebyret og gennemføre afkoblingen eller at afbryde anmodningen om afkobling.

Logger du ind på Evidas hjemmeside efter kl. 10, får du en plads bag i køen.

Læs mere på Evidas hjemmeside her.

Du kan altså kun få betalt for at blive afkoblet, hvis du søger om afkoblingen, mens puljen er åben, og hvis der stadig er penge i den, når du søger.

Du kan se, hvad det normal vil koste af afkoble dig fra elnettet i din kommune lige her: Frakobling fra gasnettet.

 

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.