Content protected by Whocopied.me
vs automatic kompetencer

Hvad leder du efter?

Kategorier

Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.

Få el nyheder

Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.

Seneste indlæg

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.

Ida og Camilla er marketingpraktikanter hos VS Automatic: Vi har fået en plads på holdet

Sidst redigeret: 19. februar 2024 / Skrevet af: Camilla Søndergaard

Siden januar 2024 har Ida Viborg Lindskrog (t.h.) og Camilla Søndergaard Andersen (t.v.) været i studiepraktik i marketingafdelingen hos VS Automatic A/S, hvor de kommer til at have deres daglige gang til og med april. Ida læser til multimediedesigner, og Camilla læser til markedsføringsøkonom.

Medarbejderstaben hos VS Automatic består primært af mandlige elektrikere, men både Ida og Camilla føler sig som en del af holdet, selvom de stikker ud. Både kollegerne på kontoret og ude i marken har budt dem varmt velkommen.

”Jeg vil meget hellere sidde i en skurvogn end i en hønsegård” siger Camilla, som altid har vidst, at hun gerne ville arbejde et sted med højt til loftet, frihed under ansvar og dygtige kolleger, der er helt nede på jorden.

Ida supplerer: ”Tingene i en håndværkervirksomhed er mere lowkey, og der er ingen, der ser skævt til én eller dømmer én.”

Omkring 4.900 studerende får behov for en praktikplads i de kommende år

Ifølge Danmarks Statistik (UDDAKT40) rummede de danske erhvervsakademier 1.892 studerende på multimediedesigner-uddannelsen og 4.291 studerende på markedsføringsøkonom-uddannelsen pr. 1. oktober 2023. På trods af et mindre fald i antallet af studerende på de to uddannelser, er der fortsat et stort behov for virksomheder, som tilbyder praktikpladser, så de studerende kan afslutte deres uddannelse.

Gennem de seneste 5 år har VS Automatic haft over 20 praktikanter inden for bl.a. digital markedsføring, multimediedesign, e-handel, IT, programmering, sociale medier, databehandling og softwareudvikling.

Ifølge marketingchef Tim Reihana Hjortshøj er praktikforløbene en lærerig proces for både praktikanterne og for medarbejderne hos VS Automatic.

”Når medarbejderne skal lære fra sig i oplæringen af praktikanterne, giver det anledning til at evaluere på individuelle og fælles arbejdsgange. Det dygtiggør vores medarbejdere, og praktikanterne udvikler nye og brugbare kompetencer. Samtidig er praktikanterne nye og friske øjne, som kan spotte forbedringsmuligheder i virksomheden og dens processer, som vi andre ikke nødvendigvis kan se.”

Learning-by-doing og et sundt arbejdsmiljø var altafgørende

Ida havde førhen troet, at hun ville gå den akademiske vej, men hun lærte sig selv at kende og fandt hurtigt ud af, at hun ville føle sig bedre tilpas i en uddannelse, der var mere praktisk. Det er noget af det, som hun er særligt glad for ved multimediedesigner-uddannelsen, nemlig at det er learning-by-doing. Samme princip bruger VS Automatic, og Ida føler allerede, at hun har fået nyttige og brugbare erfaringer inden for bl.a. animation af billeder og grafik.

Hun syntes, at arbejdsmiljøet hos VS Automatic lød meget tiltalende, og de kunne tilbyde arbejdsopgaver inden for videoproduktion, videoredigering og produktion af grafiske elementer, og det var alt sammen noget, hun gerne ville dygtiggøre sig inden for.

Camilla havde læst nogle af de mange udtalelser fra tidligere praktikanter hos VS Automatic, og hun kunne tydeligt se, at der både havde været plads til fordybelse i fagområder, vejledning, sparring med kolleger og hygge på kontoret i deres praktikforløb. Hun fortæller, at hun fik en klar fornemmelse af, at praktikantens faglige og personlige udvikling var i fokus, frem for at man blot blev set som gratis arbejdskraft. Derfor valgte hun at skrive en ansøgning, og hun har ikke fortrudt det ét sekund.

Hun fortæller: ”Jeg er især glad for den uformelle omgangstone – den er rigtig behagelig. Der er plads til både læring, sjov og ballade på samme tid. Alle giver plads til, at man skal lære tingene fra bunden af. Dét mener jeg, at man udvikler sig max. af.”

Ida fortæller, at hun er glad for det samarbejde, der er på tværs af afdelingerne. Hun føler ikke, at virksomheden er opdelt i forhold til medarbejderne på kontoret og medarbejderne ude i marken, da alle vedkommer hinanden. Hun nævner også, at hun er glad for at have et ”arbejde”, som hun har lyst til at stå op til hver morgen, da alle altid er i godt humør og er nemme at omgås.

”Der er ikke en finger at sætte på noget,” mener Ida.

Camilla tilføjer: ”Jeg synes også, at der er noget ganske særligt ved håndværkerfagene generelt, for de viser, at man ikke har brug for et kontor eller en computer for at lave værdifuldt arbejde. Jeg synes, at folk generelt bør sætte større pris på håndværkere, da de får vigtige ting til at ske, som hjælper os alle sammen i vores dagligdag.”

“Jeg vil meget hellere sidde i en skurvogn end i en hønsegård.”

Camilla Søndergaard Andersen, praktikant

Idas daglige opgaver (multimediedesigner)

✅ Videoproduktion

✅ Udarbejde grafisk materiale til hjemmesiden

✅ Videooptagelser ude af huset

✅ Animeret infografik

Camillas daglige opgaver (markedsføringsøkonom)

✅ SEO

✅ Skrive blogindlæg

✅ Optimering af eksisterende sider på hjemmesiden

✅ Undersøge kundesegmenter og kunderejser

Havbiologi og økonomi – Ida og Camilla valgte multimediedesign og markedsføring i stedet for

Ida havde længe et ønske om at uddanne sig til havbiolog, men da man ikke kan tage det som en separat uddannelse i Danmark, faldt valget på multimediedesign i stedet for.

”Jeg har altid syntes, at det er spændende, hvordan vi mennesker ubevidst bliver påvirket, når vi bliver eksponeret for en given virksomhed eller et brand, og at det er en branche, der altid er i udvikling. Jeg elsker tanken om, at man starter med en idé eller et stykke papir, der efter lang udvikling undervejs ender med at blive et færdigt og interaktivt produkt.”

Camilla er oprindeligt uddannet inden for økonomi, men efter nogle år i branchen, kunne hun mærke, at hun gerne ville i en anden retning, hvor hun ikke nødvendigvis skulle ramme et facit.

”Jeg har altid haft interesse for det kreative på den ene eller den anden måde, fra jeg var helt lille. Jeg synes, at det er spændende at prøve at forstå, hvorfor mennesker gør, som de gør, og derefter lave noget markedsføring som passer til deres adfærd.”

De to unge kvinder er enige om, at markedsføring og multimediedesign er vigtigt for virksomheder i alle brancher, da forbrugernes høje krav til kvalitet, service og tilgængelighed er vigtige at imødekomme.

”God markedsføring kan skabe gode relationer til kunderne, og man viser, hvilken værdi man som virksomhed kan skabe for kunderne,” mener Ida.

Camilla tilføjer: “Man skal samtidig være lidt fremme i skoene, da man ellers risikerer at blive væltet omkuld af konkurrenterne.”

”Lad ikke manglende viden om el skræmme dig væk”

Hvis man er studerende og skal til at søge praktikplads, så mener både Ida og Camilla, at man bør søge hos VS Automatic. De fortæller, at man bare skal springe ud i det og ikke lade sig skræmme væk af, at det er en branche, man måske ikke ved så meget om i forvejen.

De har begge oplevet, at de kan kombinere deres teoretiske viden fra studierne med elektrikernes viden og praktiske erfaringer. Man får afprøvet teori i praksis og bliver klædt godt på af kollegerne til at løse forskellige opgaver.

“Jeg er utroligt glad for at have et “arbejde”, som jeg har lyst til at stå op til hver morgen.”

Ida Viborg Lindskrog, praktikant

 

Det siger chefen…

For marketingchef Tim Reihana Hjortshøj er det vigtigt at investere tid og ressourcer i praktikanterne, sådan at forløbet giver dem blod på tanden til at komme ud i erhvervslivet efterfølgende.

”Vi fokuserer på, at praktikanterne får tid til at gå i dybden med fagområder, som de selv har været med til at vælge. Vi vil hellere gøre dem til specialister inden for bestemte områder, frem for generalister der kun har skummet overfladen på mange områder. Det sikrer, at de får en god start på erhvervslivet, for selvom de stadig er grønne, så har de praktiske værktøjer og erfaringer med i rygsækken, som de kan bidrage med på en fremtidig arbejdsplads.”

Han tilføjer, at VS Automatic ønsker at gøre praktikanterne til ambassadører for virksomheden og samtidig investere i fremtidens arbejdskraft. Netop derfor er det vigtigt for ham at skabe så gode rammer for praktikforløbene som muligt.

Bliv praktikant hos VS Automatic

Er du i gang med en uddannelse inden for markedsføring, multimediedesign eller lignende? Og ønsker du et lærerigt og hyggeligt praktikforløb? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Som praktikant i marketingafdelingen hos VS Automatic får du tid og ressourcer til at fordybe dig i de områder, som DU synes er spændende. Læs mere om vores praktikpladser her.

Du kan også ansøge med det samme herunder ⬇️

Ansøg med det samme

Vi glæder os til at høre fra dig!

    Ansøgning (PDF) [maks. 2mb]

    CV (PDF) [maks. 2mb]

    Andre filer (PDF) [maks. 15mb]

    Et kort uddrag af dine fordele hos os

    Yderligere information

    Arbejdssted:
    Ormhøjgårdvej 15, 8700 Horsens

    Ved yderligere spørgsmål kontakt:
    CMO, Tim R. Hjortshøj               

    ☎️  (+45) 52 14 57 31

    Anbefalede indlæg

    Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.