Kravene til stabil drift og sikker energiforsyning er højere end nogensinde. For mange virksomheder er strøm ikke bare en nødvendighed, men en forudsætning for, at produktion, systemer og processer fungerer uden afbrydelser. Samtidig stiller nye regulativer som CER-direktivet og NIS2 øgede krav til robusthed og evnen til at beskytte sin egen drift.
Hos VS Automatic har vi derfor udvidet vores energiløsning med et setup, der kombinerer batterikapacitet, intelligent styring og en hurtig skifte funktion, så vi både kan arbejde aktivt med energimarkedet og sikre en høj grad af driftssikkerhed.
En løsning, der rækker ud over klassisk energiløsning
Udvidelsen består blandt andet af en Static Transfer Switch (STS) og to nye batterier på hver 100kW / 197 kWh. Hvor batterier traditionelt primært anvendes til at lagre og flytte energi, får de her en mere central rolle i både drift og stabilitet.
De nye batterier indgår samtidig i aFRR (automatic frequency restoration reserve) og leverer systemydelser til elnettet. Det betyder, at anlægget ikke kun arbejder internt, men også bidrager til at stabilisere det samlede energisystem, når der opstår ubalance mellem produktion og forbrug.
På den måde kombinerer løsningen to vigtige dimensioner: aktiv deltagelse i energimarkedet og øget robusthed i egen drift.
Når energisystemet skal kunne stå imod udfald
En central del af løsningen er evnen til at håndtere strømafbrydelser uden at påvirke driften nævneværdigt. Her spiller STS’en en afgørende rolle.
Ved et udfald skrifter systemet automatisk over til ø-drift, uden at det skaber forstyrrelser i de tilsluttede installationer. Det særlige ved opsætningen er, at både det eksisterende batteri og solcelleanlægget er placeret efter denne skiftelogik og måler på forbruges siden af STS før skiftet. Det betyder, at systemet i praksis fortsætter, som om elnettet stadig er til stede.
Resultatet er en løsning, hvor driften kan fortsætte i mange timer, selv under udfald – uden behov for manuel indgriben og uden at kritiske processer bliver påvirket.
Resiliens bliver en del af energiløsningen
Den type setup hænger tæt sammen med det stigende fokus på resiliens i virksomheder. Med CER-direktivet (Critical Entities Resilience) er der øget opmærksomhed på, hvordan virksomheder håndterer og modstår forstyrrelser, herunder strømsvigt.
Samtidig stiller NIS2 krav til, hvordan virksomheder arbejder med risikostyring og sikring af kritiske funktioner. For mange virksomheder betyder det, at man i højere grad skal kunne dokumentere, hvordan man beskytter sin drift mod nedbrud.
Her bliver energiforsyningen en central brik.
Egenbeskyttelse i praksis
I forlængelse af både CER og NIS2 bliver begrebet egenbeskyttelse stadig vigtigere. Det handler om at reducere afhængigheden af eksterne faktorer og sikre, at virksomheden kan opretholde sine kritiske funktioner – også når omgivelserne er ustabile.
Med en løsning som denne bliver energiforsyningen ikke kun en passiv leverance, men en aktiv del af virksomhedens risikohåndtering. Batterier og intelligent styring gør det mulig at tage kontrol over situationen og sikre kontinuitet, hvor det er mest kritisk.
Erfaring, der kan omsættes til værdi
Hos VS Automatic arbejder vi bevidst med at implementere og teste løsninger i egen drift. Det giver os en praktisk forståelse af, hvordan teknologien fungerer under reelle forhold, ikke kun i teorien.
Den erfaring er afgørende, når vi rådgiver vores kunder om, hvordan de bedst kan kombinere energiløsninger med krav til driftsikkerhed, fleksibilitet og compliance.
Et nyt niveau af energistyring
Udviklingen går tydeligt i retning af, at energi ikke længere kun handler om forbrug og produktion. Det er i stigende grad en strategisk faktor, der spiller ind på både økonomi, drift og sikkerhed.
Med kombinationen af STS, batterier og intelligent styring bliver det muligt at tage et skridt videre og arbejde aktivt med både energi, stabilitet og resiliens.


























