El og renovering
Skal du til at renovere din bolig, og er du i tvivl om, hvilke regler, du skal overholde? Så er du kommet til det rette sted.
Her på siden får du overblik over gode overvejelser, regler for gør-det-selv-el-opgaver, tips til at lægge et realistisk budget og tidsplan, og du bliver klogere på konsekvenserne af forkert udført elarbejde.
Hos VS Automatic står vi altid klar til at rådgive dig om el-opgaver, og vi udfører dem også gerne for dig.
Indholdsfortegnelse
Vi har samlet alle vores guldkorn om el og renovering i en e-bog ✅
E-bogen er til dig, der skal i gang med at renovere, men er i tvivl om, hvordan du bør gribe projektet an. Du får alle vores bedste råd, og du får overblikket over de regler, du skal holde dig indenfor – alt sammen samlet i en praktisk køreplan.
Det eneste du skal gøre er at klikke på knappen herunder og indtaste dit navn og e-mailadresse. Så simpelt er det.
Inden du giver dig i kast med el-opgaver i hjemmet, skal du huske disse 4 ting ⚡
- Sluk for strømmen. Det er meget vigtigt. Tjek om strømmen reelt er slukket vha. en spændingstester.
- Brug kun komponenter, der er godkendte til elektriske installationer.
- Du må kun tilslutte elektriske apparater, der tilsluttes med en stikprop i en stikkontakt.
- Få professionel hjælp, hvis du er i tvivl.
Gør-det-selv el: Hvad må du egentligt?
Langt det meste elarbejde skal udføres af en autoriseret elektriker, men der er nogle opgaver, du på lovlig vis selv må udføre:
✅ Stikkontakter og afbrydere
Du må gerne selv skifte en indendørs stikkontakt med op til 250 volt. Dog er det kun lovligt, hvis den passer i den eksisterende dåse, der sidder i væggen. Det samme gælder for udskiftning af afbrydere.
✅ Lamper
Det er lovligt at montere en lampe i et eksisterende lampeudtag. Her er der ikke krav om, at den skal tilsluttes med en stikprop for, at du selv må montere den.
✅ Lamper på badeværelset (vådrum)
Et badeværelse opdeles i forskellige områder, alt efter hvor tætte de er på vand. Områderne hedder 0, 1, 2 og 3. Jo lavere tallet er, jo tættere på vand er det. Hvis der skal opsættes lamper på badeværelset, er det kun lovligt for en gør-det-selv elektriker at arbejde i område 3. Det omfatter f.eks. montering af loftslamper.
✅ Hårde hvidevarer
Du må både tilslutte komfur, køleskab, ovn, emhætte, tørretumbler, opvaskemaskine og vaskemaskine, hvis de tilsluttes med en stikprop.
For de to sidstnævnte er reglen, at der ydermere skal være en stopventil, der kan lukke for vandet, imens du arbejder.
Læs mere om regler for gør-det-selv elarbejde lige her.
Konsekvenser ved forkert udført elarbejde
Forkert eller ulovligt tilsluttede ledninger kan udvikle varme, som i værste fald kan føre til brand.
Du kan også risikere at få stød ved at røre ved dine elektriske apparater og elinstallationer, hvis du ikke bruger det rette værktøj eller tager dine forholdsregler.
Både brand og elektrisk stød kan være livsfarligt. Netop derfor er det ulovligt, at du selv tilslutter dine ledninger.
Hvis der er udført ulovligt arbejde i din bolig, enten af dig selv eller af en ekstern part, vil dette blive skrevet i boligens tilstandsrapport som en anmærkning.
Derfor kan det være en god idé at tage billeder undervejs i renoveringsprojektet, f.eks. hvis en ekstern elektriker, VVS-montør eller andre udfører noget arbejde for dig. Hvis det arbejde viser sig at være ulovligt, uden at du er klar over det, kan bevismaterialet hjælpe med at afgøre tvisten.
Og nej, du må ikke selv flytte en stikkontakt…
Hvis der undervejs i renoveringen sker skader på din bolig som følge af ulovligt eller forkert udført arbejde, kan du ikke være sikker på, at din forsikring vil dække dem.
Udover at forkert eller ulovligt arbejde kan give en lavere salgspris ved et eventuelt hussalg, vil potentielle købere også blive skræmt væk, da de kan være usikre på, om der er andet ulovligt el i boligen.
Når det handler om elarbejde, er det de færreste købere der er villige til at gå på kompromis – det skal spille fra start af.
Hvis der er fejl, der skal udbedres i din bolig pga. skader eller ulovligt arbejde, kræver det nye forsøg, som alt andet lige vil forsinke resten af processen.
Dit budget kan måske heller ikke holde til, at der skal købes nye materialer, bruges flere arbejdstimer, betales længere tids leje af midlertidig bolig osv.
Overvej dette INDEN du går i gang med renoveringen
Du bør lægge en plan for, hvad der skal renoveres, hvem der skal gøre det, hvordan det skal gøres og hvornår det skal gøres. I den forbindelse kan du med fordel stille dig selv disse spørgsmål:
1️⃣ Renoverer jeg for at energioptimere boligen og spare penge, øge salgsprisen ved et fremtidigt hussalg, udnytte kvadratmeterne bedre eller for at gøre min bolig mere bæredygtig?
2️⃣ Hvilke dele af min bolig vil jeg renovere?
3️⃣ Hvordan skal rumfordelingen være?
4️⃣ Hvor lang tid kan jeg undvære f.eks. badeværelse og køkken?
5️⃣ Hvad er need-to-have, og hvad er nice-to-have?
6️⃣ Hvad skal der som minimum udføres for, at jeg når mit mål?
7️⃣ Hvor stort er mit budget?
8️⃣ Hvornår er deadline for renoveringen?
Vil du sikre dig, at dit renoveringsprojekt bliver en succes? Så tjek vores e-bog ud 👉
Du får bl.a.:
✅ 7 konkrete overvejelser du bør gøre dig, inden projektet starter (udover dem du har læst øverst her på siden).
✅ En liste over værktøj du kan få brug for.
✅ Guide til hvor mange stikkontakter du skal have i stuen, i soveværelset, i køkkenet og på badeværelset.
Vil du sikre dig, at dit renoveringsprojekt bliver en succes? Så tjek vores e-bog ud 👇
Du får bl.a.:
✅ 7 konkrete overvejelser du bør gøre dig, inden projektet starter (udover dem du har læst øverst her på siden).
✅ En liste over værktøj du kan få brug for.
✅ Guide til antal stikkontakter i stuen, i soveværelset, i køkkenet og på badeværelset.
*Når du downloader e-bogen, accepterer du samtidig at blive en del af vores kundeklub, hvor du vil modtage relevante nyheder, tilbud og fordele på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen.
— HUSK AT KONTAKTE DIN FORSIKRING —
Du bør kontakte dit forsikringsselskab, inden du begynder at renovere. Så er du nemlig sikret, hvis der sker skader på din bolig undervejs.
Din husforsikring skal sandsynligvis også ændres, hvis du øger boligens værdi gennem renoveringen, f.eks. hvis du får installeret en varmepumpe.
Lav en tidsplan
Gør dig nogle tanker om, hvornår du ønsker, at renoveringen er færdig. Hvor lang tid kan du f.eks. undvære vigtige rum som badeværelse og køkken? Vil du holde jul derhjemme i år? Skal der snart stå et babyværelse klart?
Lav en tidsplan over alle de opgaver, der indgår i projektet, f.eks. efterisolering af ydervægge eller tag, udskiftning af vinduer, udskiftning af stikkontakter, montering af en luft til luft varmepumpe, indkøb af materialer, gulvlægning eller andet, som er relevant for dit projekt.
Er du i tvivl om, hvilken luft til luft varmepumpe du skal vælge? Så prøv vores beregner lige her 👇
Læg et budget
Det er vigtigt at lægge et realistisk budget, inden renoveringsprojektet for alvor går i gang.
Prøv at lave en brainstorm på alle de omkostninger, du forventer at have. Det er f.eks. arbejdsløn til elektrikeren, VVS-montøren, mureren, sikringsteknikeren eller andre personer. Elektrikeren kan f.eks. udskifte dit gas- eller pillefyr til en luft til vand varmepumpe, og sikringsteknikeren kan opsætte et nyt alarmsystem.
Budgettet bør også inkludere indkøb af materialer, værktøj, leje af skurvogn og meget mere.
Det er en god idé at lægge ca. 20% ekstra i budgettet, end man reelt set forventer at bruge, så man ikke ender i en økonomisk vanskelig situation.
Et større renoveringsprojekt går sjældent 100% glat, så forvent at der opstår nogle fejl og forsinkelser.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål og svar om el og renovering
Du bør tage højde for:
- Hvad er formålet med renoveringen?
- Hvordan skal rumfordelingen være?
- Hvad er need-to-have, og hvad er nice-to-have?
- Hvor lang tid kan jeg undvære vigtige rum som badeværelse og køkken (hvis det er i disse rum, der skal renoveres)?
- Hvornår skal renoveringen være færdig?
- Hvor stort er mit budget?
Uden en autorisation må du bl.a. montere lamper i lampeudtag, skifte en stikkontakt, skifte en afbryder, montere loftslamper på badeværelset, og du må tilslutte hårde hvidevarer som køleskab, vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler m.m.
Vi kan aldrig give dig et endegyldigt svar på dette, men som udgangspunkt dækker forsikringen kun skader, som IKKE er følgere af forkert eller ulovligt udført arbejde.
Hvis du får monteret en luft til luft- eller en luft til vand-varmepumpe, og der sker fejl eller pludselige og uventede skader på den, dækker din husforsikring højst sandsynligt.
Ja, du må gerne skifte en stikkontakt eller en afbryder, hvis den passer i den dåse, der allerede sidder i væggen.
Du må dog IKKE skifte en udendørs stikkontakt eller afbryder.
Ja, du må gerne selv tilslutte en vaskemaskine, så længe den kan tilsluttes med en stikprop OG har en stopventil. Ellers skal du kontakte en VVS-montør.
Ja, du må gerne selv montere en lampe i et eksisterende lampeudtag. Lampen behøver ikke at kunne tilsluttes med en stikprop.
Du skal kontakte en autoriseret elektriker, hvis det er ulovligt for dig som ikke-autoriseret at arbejde med den pågældende opgave.
Det kan også være en god idé at inddrage en elektriker i planlægningsfasen, da han eller hun kan vejlede dig i, hvilke muligheder du har for montering af nye stikkontakter, lampeudtag, afbrydere osv.
Der kan opstå brand som følge af forkert eller ulovligt elarbejde. Der kan også opstå personskader, f.eks. elektrisk stød eller alvorlige skader, hvis ikke værktøjet og strømmen håndteres korrekt.
Der kan også ske skader på boligen, voldsomme udsving i budgettet eller tidsplanen, og det kan blive svært at sælge huset i fremtiden, da ulovligt arbejde bliver anmærket i tilstandsrapporten.
Ordet “el-renovering” dækker over, at man udskifter en gammel elinstallation med en ny, mere sikker elinstallation.
Du kan selvfølgelig altid kontakte VS Automatic, hvis du har brug for rådgivning til dit renoveringsprojekt.
Du kan ringe til os på tlf. + 45 75 64 18 99 eller du kan skrive til os her.
Vi tales ved!