Vælg præcis hvilken kategori du vil læse om herunder.
Hvad leder du efter?
Kategorier
Få el nyheder
Hold dig opdateret omkring udviklingen inden for elbranchen.
Seneste indlæg
Brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål til indlægget eller bare har spørgsmål omkring el, så hjælper vi gerne.
Blog oversigt VS Automatic
5 ting tyvene kigger efter ved din bolig - sådan gør...
Hvert år oplever tusindvis af danskere den ubehagelige følelse af at komme hjem til et hus, der har haft ubudne gæster.
Vil du vide, hvordan en indbrudstyv tænker?
Læs med her og få gode råd til, hvordan du kan forebygge indbrud i dit hjem.
Vidste du? 📊
- Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2025 registeret 15.747 indbrud i private hjem
- Det er en stigning på 9,3% sammenlignet med 2024
- I 2. kvartal 2026 er der registeret 15,7% flere indbrud end i 2. kvartal 2025
1. Mørke områder uden lys eller overvågning
Tyve foretrækker steder, hvor de kan arbejde uforstyrret og uden risiko for at blive opdaget. Bagdøre, kældervinduer og afsides områder omkring boligen er derfor særligt udsatte, hvis der mangler belysning.
Sådan forebygger du
✅ Installér udendørsbelysning med bevægelsessensorer
✅ Beskær buske og beplantning, der kan fungere som skjulesteder
✅Overvej overvågningskameraer ved indgange og andre sårbare områder. Husk altid at sætte dig ind i reglerne for videoovervågning, inden du sætter kameraerne op
2. Tegn på at boligen står tom
En fyldt postkasse, mørke vinduer og en tom indkørsel kan være tydelige signaler om, at ingen er hjemme. I ferieperioder holder mange tyve ekstra godt øje med netop disse tegn.
Vær desuden opmærksom på, at tyvene også kan følge med på sociale medier. Feriebilleder og opdateringer i realtid kan afsløre, at boligen står tom.
Et hus i udvikling og med plads til fællesskab
Midt i Horsens står en ejendom med mange historier gemt i væggene. Et tidligere revisionshus, som nu er under forandring. Da en fraflytning efterlod flere etager tomme, opstod et nyt spørgsmål: Hvad skal stedet være fremadrettet?
I dag er svaret begyndt at tage form. Flere etager er blevet lejet ud, og i stueetagen har Home til huse, mens der på første og delvist anden sal er etableret et kontorfællesskab. På de to øverste etager har Danske Bank og Northern Green fundet deres plads. Samtidig summer huset af liv fra de virksomheder, der allerede er flyttet ind.
I kontorfællesskabet i Qurioshuset er der i dag 13 virksomheder, og der er stadig plads til et par flere. Her hjælper man hinanden, deler erfaringer og skaber en hverdag, hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd.
”Vi har generelt fantastiske lejere her. De er supersøde, og vi hjælper hinanden, selvom vi er meget forskellige,” fortæller Claus Olsen, medejer af O2 Rådgivning.
Claus Olsen ejer selv en andel af ejendommen sammen med seks andre ejere. Men det er ham, der har den daglige gang i huset, og som dermed står med ansvaret for at få det hele til at hænge sammen i dagligdagen.
Rådgivning, der tager udgangspunkt i mennesker
I samme bygning driver Claus Olsen sin egen virksomhed, O2 Rådgivning – en enkeltmandsvirksomhed med fokus på bestyrelsesarbejde og rådgivning inden for strategi, forretningsgange og driftsoptimering. Claus Olsen er uddannet statsautoriseret revisor, men har siden udvidet sin værktøjskasse med blandt andet salgsuddannelser.
I dag handler hans arbejde ikke kun om tal, men om mennesker.
”Jeg hjælper mennesker med det, de i forvejen gør godt – bare endnu bedre,” forklarer han.
For Claus Olsen er rådgivning ikke en standardløsning. Tværtimod. Han arbejder ud fra en grundlæggende forståelse af, at virksomheder, og mennesker er forskellige. Derfor skal løsningerne også være det.
”Det er sjældent, at one size fits all,” nævner han.
Hans tilgang tager udgangspunkt i at identificere styrker og bygge videre på dem. Frem for at bruge energi på svagheder, der er svære at ændre, handler det om at skabe fremdrift der, hvor potentialet allerede er til stede.
Det er en filosofi, der ofte gør en mærkbar forskel. For som Claus Olsen selv oplever det, er mange virksomheder tættere på succes, end de lige går og tror. De mangler bare at få trykket på de rigtige knapper, og det hjælper Claus Olsen med.
O2 ådgivning har adresse på Holmboes Allé 12, 1. sal, lokale 1.02 👇
Et navn med mening – og et smil på læben
Navnet O2 rådgivning opstod ikke uden overvejelser. Oprindeligt havde Claus Olsen overvejet et mere klassisk konsulentnavn, men endte i stedet med noget mere personligt.
O2 refererer til både Claus Olsen og hans kone, som også er medejer og en del af virksomheden. Hun hjælper til fra sidelinien, når der er behov, og sammen har de skabt en virksomhed, der bygger på fælles værdier.
Navnet har dog også haft en uventet ”bivirkning”.
”Der er cirka én til to gange om året, hvor telefonen ringer, og det viser sig at være en, der har brug for hjælp af en lidt anden slags end det vi kan hjælpe med,” fortæller Claus Olsen med et smil.
En naturlig konsekvens af, hvad der ellers dukker op, når man googler ”O2 Horsens”.
Tillid er afgørende i hverdagen
Bo Pinholt, medejer af Nordicals Horsens, kom til Horsens i 1983 og har siden været en del af erhvervslivet i byen. Han har oplevet udviklingen af Horsens på nært hold, efterhånden som byen har ændret ry fra at være en fængselsby til at være en attraktiv kulturby, både for tilflyttere og virksomheder.
Som byens førende erhvervsmæglerforretning, er det Nordicals Horsens’ ambition, at de ”vil løse opgaverne og have tilfredse kunder. For at lykkes med det, går vi rigtig langt for at komme godt i mål. Og vi vil opføre os ordentligt, imens vi gør det,” udtaler medejer Bo Pinholt. ”Det er vigtigt for os at have livslange samarbejder med vores kunder.”
Bo Pinholt holder af at tænke langsigtet og tidligt skabe et robust grundlag for virksomhedens udvikling. Af den grund har han valgt at dele ejerskabet af virksomheden med 3 kompagnoner: Per Ahlgreen, Nikolai Høgh og Jesper Reinholt Düring. På den måde har de et godt netværk til 3 generationer af erhvervsdrivende kunder, samt at virksomheden er klar til det generationsskifte, der venter, når Bo Pinholt engang skal geare ned.
Horsens tiltrækker fortsat mange familier
Bo Pinholt flyttede til Horsens i 1983. Dengang var Horsens kendt for at være en fængselsby, hvor der var flere fraflyttere end tilflyttere. Der var derfor ikke råd til at tilbyde plads til alle byens børn i institutionerne, og dette ledte bl.a. til en ond cirkel, hvor flere og flere forlod byen. Sidenhen har Horsens fået et godt nyt ry, og det har gavnet både indbyggertallet, bylivet og økonomien. Byen har de senere år fået mange tilflyttere, hvilket nu gør Horsens til Danmarks 6. største by. Befolkningstilvæksten frem mod år 2050 forventes at overgå landsgennemsnittet, og det er en fordel for både byens virksomheder og borgere.
Dykker man ned i historien om Horsens som kultur- og handelsby, så vil man garanteret støde på navnet Orla Kjeld Bothe. Han var manden bag en række markante bygninger i Horsens, blandt andet Horsens Ny Teater, Sundhedshuset, Forum Horsens og Bilka Horsens. Orla Kjeld Bothe var også tidligere medejer af Nybolig Horsens, hvortil han i 2003 headhuntede Bo Pinholt, som dengang arbejdede indenfor bankverdenen.
Nordicals Horsens holder til på Vitus Berings Plads 6, 8700 Horsens👇
Læremesteren havde blik for byens udvikling
Bo Pinholt fortæller, at han har lært meget af sin læremester, Orla Kjeld Bothe. Hans tilgang til bylivet har inspireret Bo Pinholt, som tidligt så værdien i at tænke ”hvad kan jeg gøre for byen, og hvor kan jeg gøre en forskel?”.
Orla Kjeld Bothe var blandt dem, der arbejdede for at tiltrække flere mennesker til Horsens. Blandt andet var han, som medejer af Horsens Ny Teater, med til at arrangere Bob Dylan-koncerten i år 2000, hvor billetterne var så eftertragtede, at håbefulde fans lå i soveposer foran Horsens Ny Teater i otte dage for at få fat i dem. Koncerten blev et af de tidlige eksempler på den kulturelle udvikling, som Horsens siden er blevet kendt for.
Bo Pinholt har også selv været engageret i byens udvikling. For eksempel er Nordicals partner og sponsor i fodboldklubben AC Horsens, hvor Bo Pinholt sad som bestyrelsesformand i 6 år og i bestyrelsen i 10 år. I den periode var han med til at styrke klubben i en tid, hvor den stod over for betydelige udfordringer. Bo Pinholt mener, at virksomhederne i byen har et fælles ansvar for at bakke op om den gode udvikling i byen.
”Det handler om at få de rette virksomheder til byen, så vi kan tiltrække endnu flere indbyggere. Vi oplever især en tilgang af børnefamilier fra Aarhus-området, som ønsker at etablere sig i Horsens. Hvis vi alle hjælper hinanden, for eksempel ved at melde os som frivillige ved koncerter, ved at støtte op om de lokale fodboldklubber og håndboldklubber, eller ved at samarbejde på tværs af erhvervsliv, kommune og borgere, så kan vi fortsætte den positive udvikling af Horsens.”
Han fortsætter:
”Udviklingen gavner alle parter. Flere tilflyttere betyder flere skatteydere, og det giver flere penge til byen. På den måde sikrer vi, at den gode udvikling vil fortsætte for Horsens.”
Bo Pinholt fremhæver især organisationen Horsens & Friends, som er en sammenslutning af Horsens Kommune, erhvervsdrivende, sponsorer og frivillige, som noget af det, der gør Horsens til en helt særlig by.
”Vi løfter i flok”, udtaler Bo Pinholt.
Træk på kontoret forsvandt med moderne varmepumper
Har du bekymringer om solceller, som afholder dig fra at investere? Eller måske har du allerede solceller, men er nysgerrig på om de mange påstande er sande.
Læs med her, hvor vi vil gennemgå 6 af de mest udbredte myter om solceller.
Myte 1: "Solceller producerer kun strøm, når solen skinner direkte på dem"
Myten er ikke sand, da solceller sagtens kan producere strøm på overskyede dage. Lyset fra solen producerer elektriciteten, og derfor ikke UV-strålerne eller varmen. Ved tunge skyer og et tykt skydække vil strømproduktionen være relativt lavt. Hvis der er sporadiske skyer, så himlens blå farver titter frem, kan solcellerne næsten producere lige så meget strøm som på solrige dage.
Ifølge Videncentret Bolius er det optimalt for solcellernes strømproduktion, at der både er skyer og blå himmel. På den måde kan skyerne reflektere sollyset, mens temperaturen i solcellepanelerne holdes nede.
Meget høje temperaturer kan påvirke solcellernes effektivitet negativt.
Myte 2: "Solceller virker ikke i Danmark, fordi solen skinner for lidt"
Dette er en misforståelse blandt mange.
I sommeren 2026 havde vi i gennemsnit cirka 8,3 timers solskin om dagen. Her kunne man derfor nyde godt af sine solceller, og blive relativt uafhængig af det offentlige elnet.
Vinteren 2025/2026 så dog lidt anderledes ud, hvor vi kun fik omkring 1,69 timers solskin om dagen. Som beskrevet i myte 1, så fungerer solceller ikke nødvendigvis i direkte solskinstimer.
Vær derfor ikke bekymret for, om solen er gavmild nok i vinterhalvåret. Solcellerne vil stadigvæk kunne producere en vis mængde strøm, selv når vejret er gråt og overskyet.
To elektrikerlærlinge fra VS Automatic har netop afsluttet et fire ugers skoleophold på Syddansk Erhversskole i Vejle i forbindelse med deres elektrikeruddannelse.
Her har de arbejdet med SCADA, programmering, netværk og industrielle styringssystemer. Teknologierne spiller i dag en central rolle i alt fra spildevandsanlæg til moderne produktionsvirksomheder.
Elektrikerfaget rækker langt ud over kabler og stikkontakter
Når de fleste hører ordet elektriker, tænker de ofte på installationer, eltavler og kabelføring. Men elektrikerfaget har udviklet sig markant de seneste år. I dag arbejder mange elektrikere også med automation, data og intelligente styringssystemer. Disse teknologier er afgørende for moderne industri.
Vores to elektrikerlærlinge hos VS Automatic Jakob Høyer Kirkmand og Nicklas Andersen Dalsgaard, har styrket deres kompetencer inden for dette område igennem deres skoleophold.
Fokus på SCADA, programmering og datakommunikation
Som en del af uddannelsesmodulet “3.2 Anvendelse af SCADA i procesanlæg” arbejdede elektrikerlærlingene med SCADA-teknologi (Supervisory Control and Data Acquisition). Teknologien bruges til overvågning og styring af industrielle procesanlæg.
Under forløbet lærte de blandt andet at udvikle løsninger, der gør det muligt at overvåge anlæg i realtid og hurtigt identificere fejl eller driftsforstyrrelser.
De arbejdede også med OPC UA (Open Platform Communications Unified Architecture). Det er en kommunikationsstandard, der gør det muligt for forskellige PLC-styringer og systemer at udveksle data på tværs af anlæg.
En teknologi med mange anvendelsesmuligheder
Privat videoovervågning er blevet en populær løsning til at øge trygheden omkring boligen. Men før du sætter kameraer op, er det vigtigt at kende reglerne. Du skal vide, hvor du må filme, hvor længe optagelser må gemmes, og hvordan materialet må bruges.
Her får du et overblik over de vigtigste regler for privat videoovervågning samt gode råd til, hvordan du kan forebygge uønsket indtrængen.
Hvor må jeg sætte videokameraer op, og skal jeg skilte med det?
Ifølge bekendtgørelsen af loven om TV-overvågning må ”private personer ikke foretage TV-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.” Det betyder, at du kun må overvåge din egen grund og ikke områder med almindelig færdsel.
Du må derfor gerne overvåge eksempelvis din have, garage, indkørsel. Det gælder også for områder inde i boligen. I dette tilfælde er det ikke et lovkrav, at du skilter med det. Skilte kan dog have en afskrækkende effekt over for indbrudstyve.
Hvornår kan jeg få tilladelse til at overvåge offentlige områder?
Som privatperson må man som udgangspunkt ikke sætte videokameraer op ved offentlige områder. Det kan eksempelvis være ved fortovet, vejen foran ens bolig eller naboens grund.
Ved en konkret sikkerhedstrussel kan politiet undtagelsesvis give tilladelse til overvågning af offentlige områder, hvis overvågningen er tilstrækkeligt kriminalpræventiv. I så fald skal man tydeligt skilte med, at området videoovervåges.
Politiets Kameraregister (POLCAM)
Hvis du har fået denne særlige tilladelse fra politiet, er det også et krav, at du registrerer dine kameraer i Politiets Kameraregister ved navn POLCAM. Politiet kalder dette “den obligatoriske registreringspligt”.
Kravet er en del af forsøget på at styrke politiets efterforskningsarbejde, da de har lov til at bede om at se dine optagelser, hvis der er foregået kriminelle hændelser i området.
Politiets opfordring lyder dog på, at alle borgere med videokameraer bør registrere dem i POLCAM.
Må jeg dele billeder og videoer fra min videoovervågning?
Fra Horsens og Aarhus til hele Danmark
Der findes virksomheder, som de fleste har passeret, uden nødvendigvis at tænke over, hvor meget der egentlig ligger bag. Sådan er det med Arthur Andersen. En kran- og vognmandsforretning med rødder helt tilbage til 1883 og i dag ledet af Søren Tinggård, som repræsenterer 5. generation i virksomheden.
For mange starter samarbejdet med Arthur Andersen ganske enkelt. Det kan være levering af køreplader, sand eller materialer til et byggeri. Men ofte ender det med langt mere. For når først kranbilerne er i gang, følger de typisk byggeriet hele vejen.
”Stort set alt, hvad vi rører ved, har noget med byggebranchen at gøre. Vi kan være med fra start til slut – fra de første materialer til de sidste løft,” fortæller Søren Tinggård.
Med 32 kranbiler og mulighed for at løfte helt op til 50 meter, arbejder Arthur Andersen med alt fra spær og elementer til specialopgaver på byggepladser, hvor præcision og overblik er afgørende.
En specialiseret forretning, med plads til mennesker
I dag tæller virksomheden omkring 50 medarbejdere, 32 last og kranbiler samt en stor flåde af trailere, hængere og specialudstyr. Men selv med den størrelse er det ikke en mastodont, Søren Tinggård ønsker at drive. Tværtimod ser han en stor styrke i, at Arthur Andersen fortsat kan være en virksomhed, hvor der er kort vej fra beslutning til handling og hvor folk ikke drukner i organisationsdiagrammer.
Det er også en del af forklaringen på, at loyale kunder fylder meget i forretningen. Når kunder vender tilbage igen og igen, handler det ifølge Søren Tinggård ikke kun om pris, men om tillid, tryghed og oplevelsen af, at opgaven rent faktisk bliver løst rigtigt. I en branche, hvor et godt overblik kan spare tid, penge og frustrationer, betyder erfaring meget. En dygtig kranfører løfter ikke bare gods – vedkommende løfter også selve opgaven. Derfor er overblik nøgleord hos Arthur Andersen.
“Hvis de er trygge ved os, så er der ikke rigtig nogen årsag til at skifte,” forklarer Søren Tinggård.
Samtidig er ordentlighed et gennemgående princip. Det gælder over for kunderne, men også internt. Hos Arthur Andersen ved man godt, at fejl kan ske. Det afgørende er hvordan man håndterer dem. Ærlighed, ansvar og viljen til at finde en løsning betyder mere end glatte facader. Det er gammeldags på den gode måde, og måske netop derfor stadig relevant.
Virksomheden har også blik for branchens fremtid. Arthur Andersen har haft lærlinge i mere end 30 år og arbejder aktivt for at gøre kranførerfaget attraktivt for nye generationer. For Søren Tinggård handler det ikke kun om at rekruttere hænder, men om at løfte en branche, som i hans øjne fortjener mere opmærksomhed og flere unge, der kan se en fremtid i faget.
Selvom Arthur Andersen har stolte traditioner, er det ikke en virksomhed, der står stille. Søren Tinggård arbejder også målrettet med digital udvikling og kunstig intelligens som en del af forretningen. Det er ikke noget der erstatter erfaringen ude i marken, men det er med til at effektivisere de administrative processer og holde virksomheden skarp i en tid, hvor både krav og konkurrence ændrer sig hurtigt.
Arthur Andersen holder til på Endelavevej 3 i Horsens 👇
Et alarmsystem, der bare skal virke
Når hverdagen i en virksomhed begynder tidligt og slutter sent, er tryghed ikke noget man skal bruge unødig energi på. Hos Arthur Andersen har det derfor stor værdi, at alarmsystemet fungerer enkelt og effektivt. I praksis handler det ikke kun om sikring, men om ro i maven. Der er mange mennesker ind og ud af huset, og nogle gange bliver en dør ikke lukket helt, eller nogen kommer til at gå ind, før alarmen er koblet korrekt fra. Netop dér betyder det noget, at der bliver reageret hurtigt, og at kontakten er direkte.
For Søren Tinggård er det afgørende, at et alarmanlæg og den samlede virksomhedssikring ikke bliver en tung ekstraopgave i en travl hverdag. Det bare skal fungere. Når der opstår en situation, skal der være nogen i den anden ende, som reagerer hurtigt, kender huset og kan hjælpe med at afklare, om der er tale om en reel hændelse eller blot en medarbejder, der er kommet lidt for tidligt ind ad døren.
“For os handler det ikke kun om at have en alarm. Det handler om at vide, at der bliver reageret med det samme, hvis noget sker. Vi skal kunne fokusere på vores arbejde uden at bekymre os om, om sikringen fungerer. Det er den tryghed, vi oplever med VS Automatic,”fortæller Søren Tinggård.
Det er også derfor, samarbejdet med VS Automatic giver mening i netop denne type virksomhed. Når man driver en forretning, hvor telefonen skal ringe hver dag, bilerne skal ud, og opgaverne skal gå op, på tværs af mandskab og maskiner, er der brug for løsninger, der understøtter driften i stedet for at forstyrre den. Her spiller sikring, alarmsystem og hurtig reaktion en vigtig rolle, og ikke som noget der fylder, men som noget, der skaber tryghed i baggrunden.
Arthur Andersen er på mange måder en virksomhed, der favner både fortid og fremtid. En familieforretning med rødder tilbage til 1800-tallet. En specialiseret aktør i en moderne byggebranche. Og en arbejdsplads, hvor ordentlighed, overblik og loyalitet stadig vejer tungt.
I et villakvarter på Nordre Torstedvej 17 i Horsens møder vi Marie Krustrup og Rikke Rosendahl Andersen – to erfarne forretningskvinder, der står bag den populære livsstilsbutik MaMilla, som bl.a. sælger dametøj, tilbehør, gavekurve, chokolade og brugskunst – og vigtigst af alt sælger de en følelse af at blive hørt og at være tilpas i egen krop. For de to kvinder handler mode ikke om trends alene. Det handler også om mennesker og om at kende sin krop – og at være gode venner med den.
”Vi sælger ikke kun tøj, vi sælger en følelse”, lyder det fra medejer Marie Krustrup, som fortsætter: ”Ligegyldigt om man er 40 eller 70 år, eller størrelse XS eller XL, forventer man at blive behandlet ordentligt og få god vejledning, og det er præcis dét vi sørger for hver eneste dag. Stort set alle mennesker har et eller andet de er utilfredse med ved deres krop, og det er vores opgave at få dem til at holde af det i stedet for.”
Og det kræver mod. Mod til at vejlede ærligt, mod til at foreslå noget andet end kunden selv har valgt, og mod til at være helt tæt på. Hos MaMilla bliver kunderne mødt i øjenhøjde, hvor ekspedienterne brænder for at hjælpe, og hvor de hurtigt aflæser situationen og tilpasser sig derefter: Har kunden brug for ro, får hun det. Har hun brug for at ekspedienten river forhænget til side og kigger med, er det sådan de gør det. For at være en god ekspedient kræver det også, at man er en god menneskekender, og det findes der 11 pragteksemplarer på hos MaMilla.
Som Marie Krustrup selv fortæller, er der intet snobberi over butikken. De er blot havnearbejdere i fin forklædning, og de ønsker, at kunderne går fra butikken og føler sig smart og bedre tilpas i deres krop, end da de kom. Denne følelse er kunderne villige til at køre langt for – nogle endda helt fra Lemvig, Holstebro og Flensborg. Og de kommer tilbage igen og igen.
Bliver genkendt på gaden
Ifølge de to butiksejere er det helt store problem for kvinder, at de ikke kender deres krop godt nok. De er ikke klar over, hvad der klæder dem, og de ved ikke, hvad de kan lide. Her kommer de dygtige ekspedienter hos MaMilla kvinderne til undsætning. Teamet består af 11 personer, og tilsammen har butikspersonalet over 120 års erfaring, og de ekspederer som man gjorde for 20 år siden: Ærlig rådgivning, nærværende betjening og alt den tid i verden, der er brug for.
Stemningen i butikken er altid livlig, festlig og fuld af energi. Der bliver fortalt røverhistorier, grinet og snakket, og alle der har lyst, er mere end velkomne til at være med. Den gode stemning smitter, og det er ikke usædvanligt at der om fredagen bliver serveret rosé for butikkens kunder, og det kan hurtigt udvikle sig til en decideret festlig eftermiddag. ”Så eksploderer det bare, og det giver en fed energi”, griner Marie Krustrup.
“Tør man stikke næsen lidt frem, får man også et rap over den nogle gange, men man vinder oftere på det.”
Marie Krustrup, medejer af MaMilla
Som en pendant til butikkens høje humør, er kvinderne også vilde MED og vilde PÅ de sociale medier. De bruger især medierne som et socialt katalog, hvor kunderne kan lade sig inspirere. Ofte kommer kunderne og vil købe et helt outfit, som de netop har set på Instagram eller Facebook, hvor Marie Krustrup eller en af de andre kvinder har vist det frem. Andre gange ender kunderne med at købe noget helt andet end de først havde regnet med, simpelthen fordi butikkens brede udvalg har inspireret dem.
Teamet bliver endda genkendt i bybilledet engang i mellem – både i Horsens og i byer længere væk hjemmefra. Marie Krustrup fortæller: ”Jeg var på campingferie med mine børn i Sæby, og her mødte jeg en kvinde i opvaskerummet, der længe havde stået og kigget på mig. Hun fortalte mig, at hun kom fra Hirtshals, og at hun kunne genkende mig fra de sociale medier. Hun VILLE bare forbi butikken, for nu havde hun fulgt os så længe.”
De to ejere ved, at det også kan give bagslag at være modige. ”Tør man stikke næsen lidt frem, får man også et rap over den nogle gange, men man vinder oftere på det”, udtaler Marie Krustrup.
Følg MaMilla på Facebook og Instagram 👇
Steenbek Technic arbejder i en specialiseret niche, hvor erfaring, faglighed og relationer spiller en afgørende rolle. Her handler det om at forstå processer, der er styret af naturen og om at få teknikken til at fungere i den virkelighed, kunderne står i hver dag.
Virksomheden har rødder tilbage i begyndelsen af 1960’erne og arbejder i dag med automatik og maskinløsninger til gartnerier, planteskoler og skovbrug – både i Danmark og i udlandet. I spidsen står direktør Poul Erik Andersen, som har været en del af virksomheden i 36 år og har fulgt både virksomheden og branchen gennem den udvikling, der har fundet sted.
”Jeg har været her i 36 år. Jeg startede i service og overtog stille og roligt mere af salget og rådgivningen, efterhånden som tingene blev mere komplekse,” fortæller Poul Erik Andersen.
I dag er Steenbek Technic den tekniske del af virksomheden, mens Steenbek – moderselskabet og den grønne afdeling – arbejder med frø, småplanter og blomsterløg. Sammen udgør de en specialiseret virksomhed, der leverer både maskiner, rådgivning og service til gartnerier.
SJEB i Horsens: Der ryger 300-500 ordrer gennem forretningen HVER...
Der kan være mange årsager til, at en by kommer på verdenskortet. For Horsens kunne det være, at byen huser Danmarks (formentligt) største forhandler af arbejdstøj, sko og udstyr.
Med +80 ansatte og 9 butikker fordelt i hele Danmark, håndterer SJEB hver dag mellem 300 og 500 ordrer fra virksomheder, der har brug for arbejdstøj med eller uden tryk.
SJEB havde sin spæde start i 2008, hvor de siden har været på noget af en rejse, både med organisk vækst og opkøb af andre virksomheder. De har hovedsæde i Rønnede på Sjælland, hvor der findes 5 SJEB-butikker fordelt på øen, imens der er en enkelt butik på Fyn og 3 i Jylland. Henrik Sloth er regionschef og har ansvaret for de 3 jyske butikker, og vi møder ham i Horsens-butikken, hvor størstedelen af trykkeriet finder sted. Trykkeriet beskæftiger 6 fuldtidsansatte, som sørger for at medarbejdere hos industrivirksomheder, elektrikere, restauranter, transportvirksomheder og lignende ser præsentable ud, når de er på job.
Ifølge Henrik Sloth skal der tryk på 90% af alle virksomhedens ordrer, og med en daglig ordretilgang på 300-500 stykker arbejdstøj kræver det et vist tempo og præcision. SJEB forsøger løbende at digitalisere og automatisere trykke-processen, så tøjet ikke skal gennem for mange hænder.
Hos Kagehuset i Hovedgård bliver der ikke bare bagt brød. Der bliver skabt oplevelser, minder og relationer. Bag det hele står Henrik Kjær, der siden begyndelsen d. 26. december 2004 har bygget en forretning på klare værdier: Kvalitet, ærlighed og respekt for råvarerne. Det mærkes i alt, hvad der forlader ovnene.
På Ørridslevvej 1 i Hovedgård finder man Kagehuset – et bageri, som har mere end 20 år på bagen. Her er der både produktion og brødudsalg, og bagværket er også at finde i virksomhedens butikker i Østbirk, Egebjerg, Stensballe og Lund.
I Kagehuset bruges der surdej i alt brød – og ikke en hvilken som helst surdej, men en 45 år gammel surdej, som Henrik Kjær fik fra sin mester, dengang han var i lære som bager. Siden er surdejen blevet holdt i live med hjælp fra Onkel Ole, som også arbejder i bageriet. Derudover bruger Henrik Kjær surdej fra Toscana, Frankrig og Sønderjylland. Så ikke nok med at det er ærligt bagværk, så er det også historisk bagværk med rødder uden for Danmarks grænser.
Passionen for godt bagværk har Henrik Kjær taget med sig ind i en international ERFA-gruppe om surdej, hvor medlemmerne mødes en gang årligt i Belgien for at udveksle erfaringer og nye ideer. Han er desuden med i Puratos’ ”Center for Bread Flavour”-surdejsbibliotek, hvor dygtige surdejsentusiaster fra hele verden kan registrere deres surdej og få den opbevaret og udstillet på det fornemme ”museum”. Henrik Kjær er den eneste i Danmark, der er med i surdejsbiblioteket, og hans rugbrød, hvori han bruger den famøse surdej, modtog i 2025 en bronzemedalje i konkurrencen om at bage Danmarks bedste brød og kager. Konkurrencen arrangeres hvert år af Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) og inddeles i kategorierne ”Danmarks bedste rugbrød”, ”Danmarks bedste specialbrød”, ”Danmarks bedste kransekage” og ”Danmarks bedste pastry”.
Som prikken over i’et, kåres Kagehusets kager, bl.a. deres honningkager og hveder, ofte som vindere af smagstests foretaget af Horsens Folkeblad. ”Mit humør afhænger af kvaliteten af i mit bageri”, udtaler Henrik Kjær – så vi formoder, at han som oftest er i suverænt godt humør.
Den flotte anerkendelse fra 2025 hænger og pynter på væggen i butikken i Hovedgård – selvom det efterhånden er svært at finde en ledig plads for alle de mange priser, diplomer og certifikater, som Henrik Kjær har modtaget i årenes løb.
Her ses det officielle certifikat fra Puratos, som Henrik har modtaget, da hans surdej blev en del af surdejsbiblioteket. Hver surdej har et nummer, og Henriks har fået nummer 76.
Få en virtuel rundtur i surdejsbiblioteket i Belgien, hvor du kan opleve Kagehusets rugbrødssurdej ”Rye” nr. 76.
Horsens Skyttekreds: Et frirum der skaber sammenhold på tværs af...
LASR fra Horsens: Dansk firstmover inden for lasersvejsning og laserafrensning
BAZE sælger reklamegaver og firmatøj i Horsens: Relationer og ordentlighed...
Horsens Ny Teater: Kulturelt fyrtårn i tidligere fængelsby
Lærling fra VS Automatic går efter DM i Skills 2027
Forsyningssikkerhed i praksis: STS, batterier og vejen mod øget resiliens
Sådan skaber K-Star, Softcontrol og VS Automatic en mere intelligent...
Den Gyldne Hest i Horsens: Et lokalt samlingspunkt siden 1970
El-branchen er i trygge hænder: Elektrikerlærlinge arbejder med fejlfinding i...
Elektrikerlærling scorer topkarakter på skoleophold om grundlæggende kemi
Sådan renser du filteret på din luft til luft varmepumpe
SuperBrugsen Østbirk – en dagligvarebutik med lokal omtanke
Kom med ud på værkstedet hos Renault Horsens: Et bilhus...
Samn Forsyning: Det du ikke ser – men ikke kan...
Et kig i maskinrummet hos Horsens Værktøjsfabrik: Samarbejde og øje...
Caripo Biler: Når nærvær, ordentlighed og digital udvikling går hånd...
Vinoble Horsens: ”Historier skal ikke læses, de skal opleves.”
PV Lerduer: Fra træskomager til Nordens eneste lerdueproducent
Udtalelse fra vores IT-lærling Martin





















