Net Promoter Score

Uden vores kunder var vi ingenting!

Derfor er vores kunders oplevelser særdeles vigtige, da det er herfra vi kan lære og optimere vores services og produkter. Af den grund bruger vi nps.today, som er et værktøj til at foretage simple og værdifulde ”tilfredshedsundersøgelser”.

NPS målingssystemet giver os et betydningsfuldt indblik i og forståelse af vores kunders oplevelser, hvilket gør, at vi kan fremme en endnu bedre kundeoplevelse.

Læs mere
nps score nps today
nps kunden

Hvad du kan forvente som kunde

Det er yderst vigtigt for os, at tilfredshedsundersøgelser ikke bliver langsommelige eller besværlige for modtageren. Derfor anvender vi NPS-systemet, da det et simpelt og overskueligt værktøj – både for os og for dig som kunde.

I al sin enkelthed går det ud på, at når du har været i kontakt med VS Automatic, modtager du efterfølgende en mail eller sms med et link til et ultrakort spørgeskema. Her får du mulighed for at rangere os på en skala fra 0-10, efterfulgt af et opfølgende spørgsmål, hvor du kan give din mening tilkende.

Det er vigtigt at understrege, at det kun er efter endt opkald eller ved køb hos os, at du vil modtage en sms/mail. Du vil derfor ikke modtage tilfredshedsundersøgelser i tide og utide i spam-mappen, da vi kun udsender i forbindelse med, at du har været i direkte kontakt med os.


Vi har ydermere sat en begrænsning på hyppigheden af de udsendte spørgeskemaer. Du modtager derfor ikke flere sms’er eller mails, hvis du allerede har udfyldt spørgeskemaet, og får brug for at kontakte os i en given periode derefter.

Vi vil sikre den bedste kundeoplevelse 

Vi ønsker altid at optimere vores service og gøre kundeoplevelsen endnu bedre. Derfor er det nødvendigt, at vi har indsigt i, hvordan vores kunder oplever os.


Vi ved, at det kræver en indsats at yde den bedste service. Vi har derfor nedsat et udvalg, som behandler alle de indkomne svar. På den måde kan vi analysere og  handle på den feedback, som vi løbende får igennem vores udsendte spørgeskemaer.

Vi sætter stor pris på, at du vil give os feedback, så vi kan give dig den bedste kundeoplevelse.

nps medarbejder

FAQ

Ofte stillede spørgsmål og svar om NPS score

Hvad er NPS Score?

Det er et digitalt værktøj vi i VS Automatic benytter til at måle vores kundetilfredshed, det fungerer således at vores kunder modtager besked via e-mail eller sms, hvor de kan aflægge feedback til deres oplevelse.

Hvordan bedømmes VS Automatic?

www.nps.today er opbygget således at vores kunder kan bedømme os fra 0-10, hvor 0 er dårligt og 10 er bedst. Derudover kan kunden selv aflægge en skriftlig vurdering hvis det ønskes.

Hvorfor bruger VS Automatic NPS?

Vi bruger vores NPS score til at kunne forbedre vores kontakt med kunderne og dermed optimere kunderejsen løbende. Derudover kan det bruges til oplæring af nye medarbejdere. 

Derudover får vores medarbejdere direkte feedback fra kunden de har haft kontakt med, så de dermed selv kan evaluere og forbedre deres arbejdsindsats, men ligeledes fejre hvis kunden giver ros. 

 

Hvilket NPS udbyder benytter I?

Hos VS Automatic benytter vi udbyderen nps.today

Sidenavigation ▼