Fra venstre serviceleder Thomas Worsøe, Henrik Hjorth og Brian Bjørnskov.
Vi har fået endnu en dygtig Teamleder på holdet i VS Automatic, Horsens. Henrik Hjorth har netop sluttet sig til vores Installationsafdeling, hvor han sammen med Thomas Worsøe og Brian Bjørnskov vil planlægge vores daglige opgaver og videreføre de gode værdier. For én ting er sikkert, når man spørger de 3 serviceledere – hovedfokus skal altid være på kunden samt den enkelte medarbejder.
Det er en fornøjelse, at endnu en holdspiller er trukket i VS-trøjen. For vi har rygende travlt og mange spændende projekter i sigte i 2022. I vores Installationsafdeling i Horsens møder du derfor nu Thomas, Henrik og Brian – med sammenlagt 79 års erfaring i elbranchen.
Vores 3 serviceleder varetager den daglige planlægning af opgaver og projekter, vejledning og oplæring af unge svende og lærlinge samt kontakt og pleje af nye og eksisterende kunder.
”Jeg havde hørt rigtig godt om VS Automatic, at her er et godt miljø og en stor pålidelighed. Og så kunne VS Automatic tilbyde mig nogle spændende opgaver og udfordringer, som jeg ser frem til at kaste mig over.” fortæller Henrik, der kommer med 23 års el-erfaring i rygsækken. Servicelederrollen er derfor ikke ny for Henrik, da han tidligere har varetaget kundebesøg, opgavefordeling og stået for at hjælpe montørerne i det daglige arbejde.
En bred vifte af kompetencer internt
Med over 100 medarbejdere og flere forskellige generationer repræsenteret, huser vi en bred vifte af kompetencer. Og det er helt afgørende én af vores store forcer.
”Vi er en virksomhed, som varetager mange alsidige opgaver. Det er også én af årsagerne til, at jeg i sin tid valgte VS Automatic. Vi er gode til at håndtere nye udfordringer og omstille os.” fortæller Brian og tilføjer; ”Vi har en bred vifte af kompetencer i huset, vi er godt sammentømret og kan hjælpe hinanden på tværs af opgaver. Det gør, at vi kan hjælpe kunderne med alle opgaver. Det kan godt være, at en montør ikke har top-erfaringen med en opgave, men så løser vi det og giver kunden en god oplevelse.”
Vores Installationsafdeling varetager opgaver indenfor alle afkroge af el-faget med alt fra daglige serviceopgaver hos private og boligforeninger, tegning af boligtavler, til større renoveringsprojekter og industriteknik.
Med et forholdsvist lavt aldersgennemsnit i afdelingen, kommer der også friske og nytænkende øjne ind i firmaet, som er en stor fordel i det daglige arbejde. ”Vi får mange unge talenter ind i vores serviceafdeling, og det er en kæmpe fordel, da de kommer med et nyt og anderledes syn på tingene. Dét er vigtigt, så vi følger med udviklingen og er nytænkende.” fastslår Thomas og understreger, at det var én af grundene til, at han valgte VS Automatic. ”Jeg synes, at vi er nytænkende og hurtig fremme i elbranchen. Vi har bl.a. været First movers på ladestandrer-området og har stor fokus på bæredygtighed for tiden. Det synes jeg er utrolig vigtigt, så vi kan hjælpe vores kunder med de bedste løsninger og nyeste teknologi.” forklarer Thomas.
Service, trivsel og udvikling
Der hersker ikke nogen tvivl om, at det er den store faglighed og urokkelige holdånd, som er med til at drive afdelingen. Tankegangen er nemlig: Én for alle, og alle for én – hvor det er den fælles indsats, som løfter opgaven i mål.
”Vores opgave, som Serviceledere, er at holde det forkromede overblik over Installationsafdelingen og sørge for at få planlagt vores dagligdag mest effektivt – både hvad angår tid og ressourcer. Det er vigtigt, at vi får de rigtige folk ud på de respektive opgaver, så det både gavner kunden og virksomheden.” fortæller Thomas og pointerer, at de vigtigste nøgleord i afdelingen er service, trivsel og udvikling. Og det giver genklang, når man spørger de andre Serviceledere;
”Det bedste ved at arbejde i VS Automatic er helt sikkert, at vi er utrolig servicemindede, vi har et fantastisk kollegialt sammenspil, og så er vi en flad organisation med store udviklingsmuligheder.” fortæller Brian stolt. For nok er vi en håndværkervirksomhed, som – på facaden, måske kan virke hård. Men når alt kommer til alt, så er det nu engang de bløde værdier, som skaber hele fundamentet. ”Vi har stor fokus på de bløde værdier som personalepleje, personaleoplevelser og sociale arrangementer. Herunder også fokus på grøn-energi. Og det tror jeg bestemt er årsagen til, at vi løser opgaverne tilfredsstillende. Det vigtigste for mig er vores kunder og vores medarbejdere. – At kunderne får en god oplevelse og at folk omkring mig har det godt. Det hænger uløseligt sammen.” afslutter Brian.
Noget af dét som vi prioriterer i VS Automatic er at sørge for en løbende udvikling og dygtiggørelse af den enkelte medarbejder. Derfor vægter vi særlig højt, at vores medarbejdere får mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige sider af el-faget, så det er muligt at tilegne sig ny viden gennem hele ens karriere.
”Vi har altid kunden og deres problemstilling i fokus. Men det er lige så vigtigt, at vi tænker på den enkelte medarbejders trivsel og faglige dygtiggørelse. Det er bl.a. min opgave at være med til at udvikle vores lærlinge og hjælpe dem på vej. Det kan jeg rigtig godt lide.” påpeger Thomas og slår samtidig et slag for, at det er i VS Automatics DNA at holde den gode tone og acceptere hinandens personligheder, da vi rummer en stor mangfoldighed.
Muligheden for udvikling og udfordringer er også ét af de punkter, som appellerede til Henrik og dermed hans start i VS Automatic; ”Det vigtigste for mig er, at jeg bliver udfordret, og at der ikke går dagligdag i den. Det er meget givende, når man kan gøre en forskel og løse en hårdknude. Det ser jeg virkelig frem til – nu med VS Automatic logoet på trøjen.”
Anbefalede indlæg
Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.
Hos BioMar kan medarbejderne lade elbilen op, mens de er på arbejde
[...]
Læs mereNy afkoblingspulje åbner i dag: Få økonomisk støtte til en bæredygtig bolig
[...]
Læs mereEl-regler
Har du helt styr på de nye el-regler eller er du stadig lidt i tvivl om dem. El kan [...]
Læs mereHvad er hybrid solceller
Hybrid solceller er blevet mere og mere populært igennem årene. Det er en god kilde til energi. Det er [...]
Læs mere3 grunde til at investere i solceller med batteri til virksomheden
[...]
Læs mereVS Automatic har knækket koden til at finde lærlinge
[...]
Læs mereUdtalelse fra vores studiepraktikant, Mathias
Vores praktikant Mathias er under et praktikforløb hos os, og har i den anledning skrevet en udtalelse om sit [...]
Læs mereKan batteri til solceller betale sig
[...]
Læs mereUdtalelse fra vores studiepraktikant, Sarah
Vores praktikant Sarah er under et praktikforløb hos os, og har i den anledning skrevet en udtalelse om hendes [...]
Læs mereAnbefalede indlæg
Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.
Hos BioMar kan medarbejderne lade elbilen op, mens de er på arbejde
[...]
Læs mereNy afkoblingspulje åbner i dag: Få økonomisk støtte til en bæredygtig bolig
[...]
Læs mereEl-regler
Har du helt styr på de nye el-regler eller er du stadig lidt i tvivl om dem. El kan [...]
Læs mereHvad er hybrid solceller
Hybrid solceller er blevet mere og mere populært igennem årene. Det er en god kilde til energi. Det er [...]
Læs mere3 grunde til at investere i solceller med batteri til virksomheden
[...]
Læs mereVS Automatic har knækket koden til at finde lærlinge
[...]
Læs mere