El eftersyn er lovpligtig når du handler hus, men også anvendeligt for at sikre dine installationer uden hussalg

Undgå ubehagelige overraskelser og få vished for dine el-installationers sikkerhed.

El-tjek og el-installationsrapport
Hvis du skal sælge hus, er det lovpligtigt (siden 2012) at få lavet et el-eftersyn (også kaldet et el-tjek), hvor vi gennemgår din boligs elektriske installationer. El-eftersynet er nødvendigt for, at der kan udarbejdes en el-installationsrapport.

En el-installationsrapport giver både sælger og køber et bedre grundlag at handle på. Som sælger kan du fraskrive dig ansvaret for skjulte fejl og mangler ved el-installationer. Og som køber kan du få et indblik i installationernes tilstand og et kendskab til hvilke reparationer, der skal laves.

Hvad indeholder el-eftersynet?
Det er fastlagt af Sikkerhedsstyrelsen, hvad et el-tjek indeholder. Disse retningslinjer arbejder vi indenfor. Bestiller du et el-tjek, vil vi gennemgå din boligs installationer ud fra disse:

•   Gennemgå din boligs el-tavle, stikkontakter, relæ og sikringer

•   Grundigt gennemgå den synlige del af el-installationerne

•   Lave stikprøvekontrol af faste installationer

•   Kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag

•   Kontrollere lavvolts-installationer

•   Kontrollere el-installationernes antal og dimensionering

•   Kontrollere beskyttelse mod berøring med spændingsførende dele

Som dokumentation for el-tjekket får du en el-rapport. El-rapporten danner sammen med en tilstandsrapport grundlag for et tilbud om ejerskifteforsikring.

Få sikkerhed for din boligs el-installationer
Det kan også være en god ide at få lavet et el-tjek, selv om du ikke har flytteplaner. Med et el-tjek får du nemlig sikkerhed for, om din bolig har livsfarlige el-installationer, der kan medføre brand- eller personskader.

Brug for et el-eftersyn?

Kontakt os 75 64 18 99

Vi kommer gerne ud og laver et el-eftersyn hos dig.

Brug for vejledning? Lad os hjælpe dig

DIBS - Payments made easy