fbpx

Udtales fra praktikant Martin – softwareingeniør

Praktikant-udtales

Mit navn er Martin og jeg er 22 år. Jeg er praktikant hos VS Automatic. Jeg startede d.3 august og jeg skal være her til og med december.  

Jeg studerer til softwareingeniør på VIA i Horsens. Som softwareingeniør studerende lærer jeg om programmering til kunder og firmaer, både det visuelle, teorien bag og selve programmeringen. Så kan jeg gøre alt dét, kunden gerne vil have gjort, ifm. udarbejdelsen af et internt system eller et program til fx bestilling af ordre.

Inden min start som praktikant hos VS Automatic

De forventninger jeg havde, før jeg begyndte i praktik, var, at jeg skulle arbejde i grupper, men lige nu er det mest selvstændigt arbejde. Om det er en god eller dårlig ting, det ved jeg ikke helt.
Hvis det var en kæmpe opgave, ville det være fedt at arbejde i grupper, for så går det hurtigere – men nu hvor jeg arbejder selv, gør det også, at jeg får alt erfaringen selv, hvilket er godt. 

Derudover har jeg hverken prøvet at være i praktik før, eller kender nogen som har prøvet at være i praktik. Hvilket gjorde jeg var nervøs da jeg ikke kendte nogen og frygtede, at det måske var svært at snakke med folk. Og hvad nu hvis jeg skulle til at have meget pænt tøj på!?

Men det var heldigvis ikke tilfældet, der er en meget afslappet stemning, og jeg skulle ikke ud at købe nyt tøj. 😉 Og så synes jeg, at medarbejderne i VS Automatic har taget godt imod mig.  

Mine forventninger til arbejdsopgaver

I forhold til mine arbejdsopgaver, i praktikken, havde jeg ikke noget, som jeg helst ville arbejde med. Men havde forventet, at jeg skulle arbejde mere med API’er. Lige nu arbejder jeg med interne programmer. Hvilket har været spændende. Jeg har også brugt API’er til en opgave, jeg har været i gang med.  

praktikant

Min arbejdsopgaver som praktikant

Den første dag sad jeg med Frederik, som er min vejleder. Hvor jeg fulgte ham en dag og så hvad han lavede. Det var fint at gøre på førstedagen. Derudover fik jeg vist nogen af de programmer, som VS Automatic allerede bruger. Hvilket gjorde, at jeg fik en idé om, hvad vi gik efter at få. En stille og rolig førstedag, som gjorde, at jeg kom godt igennem.

Lige nu sidder jeg og arbejder med et program, som opdaterer ordre. Programmet skal have nogle små krav, som jeg er i gang med at opfylde. Et eksempel på et krav kunne være, at eventuelle ændringer i kundeoplysninger, skal kunne parres med kundens ordre. Og give brugeren mulighed for at opdatere eller annullere ændringerne.  

Forskel fra skole til praktiksted

Jeg synes, at det har været rigtig spændende at arbejde med de små interne programmer og lave nogle ”rigtige” programmer. På uddannelsen er det min gruppe og jeg, som laver det helt fra bunden. Hvor jeg nu kommer ind i et firmas eksisterende programmer og databaser, hvor de små programmer skal passe sammen med det hele.  
Det er muligt at bygge et program op fra bunden og sætte det sammen med noget andet. Men det er sværere, når man kommer ud til et firma, og de allerede har noget eksisterende, som skal passe med det nye program. Det er lidt anderledes, end hvad jeg har været vant til. Men jeg synes, at det er spændende at lave programmer, som folk skal bruge.   

Jeg kan godt lide, at der ikke er nogen deadlines. Hvilket gør, at jeg kan bruge den tid, jeg skal, for at løse en opgave. Det synes jeg er fedt, at VS Automatic lader mig fordybe. Dog gad jeg godt, for fremtiden og ved større projekter, at der var nogle flere og klare krav, så jeg ved, hvad der skal med i et program fra starten af. Men det kommer nok med tiden, jo mere jeg kommer ind i det.

Forventinger til resten af mit forløb

Mine forventninger for resten af mit praktikforløb er, at jeg bliver bedre venner med alle, som er her, og især de andre praktikanter, som jeg sidder sammen med. Jeg regner med, at min opgaver måske bliver større og sværere. Jeg ser frem til gode udfordringer og en spændende tid her i VS Automatic.