fbpx

Udtalelse fra vores studiepraktikant Karoline

Karolines udtalelse_thumbnail

Igennem 4 måneder har jeg været i et praktikforløb hos VS Automatic. Det har været sjovt, udfordrende, hårdt, frustrerende og ekstremt givende.

Mød mig

Mit navn er Karoline Bindeballe Andersen og jeg er 25 år. Jeg studerer professionsbachelor i International Handel og Markedsføring på VIA University College Horsens. Jeg er færdig med uddannelsen til januar 2023.

For at kunne færdiggøre uddannelsen skulle jeg i studiepraktik, i den anledning var jeg så heldig at få en praktikplads hos VS Automatic. Mit praktikforløb startede i august og fortsatte til og med november 2022.

Det arbejdede jeg med

Da jeg startede som praktikant havde jeg nogle meget klare ønsker. Jeg ville meget gerne opnå så bred en forståelse som marketingdisciplinerne som overhovedet muligt.

Helt fra starten blev mine ønsker taget i betragtning og jeg har igennem mit praktikforløb fået lov til at arbejde med:

  • Tekstforfatning
  • E-mailmarketing
  • SoMe
  • SEO-optimering
  • Website redesign og optimering
  • Og andre ad hoc-opgaver

Mit hovedfokus har dog ligget på tekstforfatning og e-mail marketing. Her har contentmanager Tina taget mig under sine vinger og det har været helt fantastisk lærerigt.

Sådan fungerede min hverdag

Alle min arbejdsdage har været meget forskellige. Nogle dage arbejdede jeg hjemmefra og havde ingen kontakt til de andre i afdelingen. Andre dage arbejdede jeg på kontoret og havde samarbejdsmøder med mine kollegaer. Ingen dage har været ens, og havde jeg brug for at gå tidligere en dag, kunne dette nemt arbejdes ind en anden dag.

Det har givet mig en frihed og fleksibilitet, som jeg ikke var klar over at jeg ønskede eller har manglet i andre sammenhæng før min tid hos VS Automatic.

Derfor skal du vælge VS Automatic som praktiksted

Ønsker du en praktikplads, hvor din forløb sammensættes på baggrund af dine ønsker og evner, i samarbejde med dig? Så vil jeg 100% anbefale dig at vælge VS Automatic som praktiksted.

Her er der plads til både at have det sjovt og arbejde hårdt. Alle medarbejderne hos VS Automatic er ekstremt venlige og omgangstone er dejlig uformel. Det er på grund af alt ovennævnt, at der hos VS Automatic er et helt fantastisk godt arbejdsmiljø.

Dertil har VS Automatic haft adskillige praktikanter. Du vil derfor på intet tidspunkt stå alene med noget. Du får en god og grundig oplæring, samt det ansvar, som du ønsker og fortjener.

Anbefalede indlæg

Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.