Hvad er robotteknologi og PLC? Og hvilke fordele er der ved at anvende robotter i industrien? Dét kan du læse meget mere om i dette indlæg, hvor du også kan møde vores PLC-programmør, Rasmus.
Hver dag samles og produceres et utal af produkter vha. robotter i industrien. Alt lige fra samlingen af din bil til mælken der tappes på kartoner i mejeriet. Måske har du endda selv flere robotter i hjemmet – robotstøvsuger eller robotplæneklipper? Bottom line er, at robotterne har en stor betydning i vores dagligdag, og teknologien bag og udviklingen af dem er derfor altafgørende.
I dette indlæg skal vi hverken tale om Terminator eller udrulle en etisk debat om robotten Sophia Hanson. Vi skal derimod rette fokus mod industrirobotterne, og hvordan de er med til at:
🦾 skabe kvalitet og fleksibilitet i produktionen.
🦾 sikre stabilitet i driften, så risikoen for driftstop mindskes.
🦾 frigive tid og menneskelige ressourcer.
🦾 gavne arbejdsforholdene for dine medarbejdere.
Hvad er robotteknologi?
Vi har fået Rasmus, vores PLC-programmør, til at besvare spørgsmålet:
Robotteknologi er i grove træk en effektiv måde at automatisere en ellers manuel opgave på – hovedsaligt ”pick and place” – altså dét at tage en ting og sætte den et andet sted hen. Langt de fleste steder er det også dét, robotterne bliver brugt til.
Rasmus har netop været på kursus i robotteknologi hos Kuka i Silkeborg, hvor der arbejdes med robot- og PLC-løsninger til industrien. Men inden vi hopper over og taler om PLC, så bliver vi lige på robotsporet… For det er ikke noget nyt, at robotterne har stor betydning for industrien. Danmarks Statistik oplyser, at det i 2020 var hele 67% af de store virksomheder, som benyttede industrirobotter. Det er en stigning fra de forgangne år.
Stigningen skyldes formentlig, at virksomhederne har oplevet de mange fordele, som robotterne bidrager med. Tidligere raserede en stor bekymring om, hvorvidt robotterne ville overtage den menneskelige arbejdskraft og skabe arbejdsløshed. Udviklingen og implementeringen af industrirobotterne har tværtimod vist, at robotterne er med til at forbedre arbejdsforholdene, da de b.la. kan hjælpe med de tunge og farlige arbejdsgange. Det bevirker, at medarbejderne undgår EGA (gensidigt, gentagende arbejde og tunge løft), hvilket betyder, at de menneskelige ressourcer sikres, og medarbejderne kan blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Det er Win Win for både arbejdsgiver samt medarbejder.
Opnå bedre kvalitet og optimer dine produktionsprocesser
Innovationen indenfor robotter til industrien er stødt stigende. På Skandinaviens største teknologi- og industrimesse, Hi Tech & Industry Scandinavia, kan virksomheder bl.a. få inspiration og ny viden omkring automation og robotter. På messen er det muligt, at få indblik i den nyeste teknologi på området, og det er ikke uden grund, at den anerkendte Tech messe er yderst velbesøgt…
Robotteknologien er både legende og fascinerende – men vigtigst af alt – så er den yderst funktionel og et stærkt aktiv for mange virksomheder. Robotter kan nemlig bruges til alt fra svejsning af emner og ”pick and place” til overlevering mellem forskellige maskiner.
Vores PLC-programmør, Rasmus, fortæller: Robotten efterligner en manuel bevægelse, men den er bare meget mere konstant ift. nøjagtigheden, og processen kan gå hurtigere. Dét gør, at man får en mere stabil arbejdsgang ift. maskinens funktion. Med en robot kan du dermed forbedre produktionen, da den agerer mere præcist i dét bevægelser. Fleksibiliteten øges, produktionsomkostningerne mindskes, og du opnår tilmed en større driftsikkerhed, da risikoen for driftstop minimeres. Automatiseringen af de ellers manuelle processer skaber på den måde en større ensartethed i kvaliteten af din produktion.
Hvad er PLC?
Lad os så springe videre til PLC-styring, og hvordan dét er en vigtig spiller i relation til robotter i industrien.
PLC er en forkortelse for programmable logic controller og er en form for computer/styresystem, hvorfra du kan styre din maskine. Fortalt på en anden måde er en PLC en komponent, der modtager inputs, hvilke resulterer i forskellige scenarier af outputs.
Lad os forklare: Et input kan fx komme fra en føler eller et tryk på en knap på dit anlæg. På baggrund af inputtet er PLC’en programmeret til at respondere med et forudbestemt output. Et output kan fx være justering af hastighed på en motor, eller at tænde/slukke for maskinen.
Eksempel
Du har fået installeret en PLC på dit anlæg, som skal reagere og regulere temperaturen i maskinen. Modtager din PLC et input om, at temperaturen i dit anlæg stiger med x-antal grader, kan outputtet være, at din anlæg automatisk skal tænde for blæseren.
PLC’en er på den måde med til at automatisere og registrere forskellige hændelser og respondere derpå. Det har stor betydning for kvaliteten, hastigheden samt de økonomiske omkostninger, som er forbundet med din produktion.
Vores PLC-programmør, Rasmus, som er i gang med at forberede et PLC-program til en af de mange maskiner, som vi er med til at lave hvert år. Denne maskine skal til Kina.
PLC-styringens betydning for robotter i industrien
Med den del på plads, kan vi nu koble PLC og robotteknologi sammen. Vi skal have fat i vores PLC-programmør, Rasmus, som kan gøre os endnu klogere på dette: Ude i industrien, i langt de fleste tilfælde, bliver selve maskinen styret af en PLC. PLC’en snakker sammen med robotten om, hvornår den fx skal tage tingene osv. Der er på den måde noget netværk derimellem, som gør, at forskellige maskiner eller flere robotter kan kommunikere og udføre opgaver i et samarbejde.
PLC’en er altså nødvendig for, at du kan styre din maskine/robot optimalt. Styringen giver dig mange forskelligartede muligheder for at optimere din produktion. PLC-styring kan både anvendes til maskiner og procesanlæg, og de forskellige set-punkter, som programmeres i din PLC, tilpasses netop dine behov.
Hos VS Automatic har vi mange års erfaring indenfor PLC programmering og robotteknologi. Vi har arbejdet med robotvirksomheder som bl.a. Kuka, Fanuc og Universal Robots.
Vi tilbyder rådgivning og løsninger til alle former for virksomheder. – Om du har en mindre produktion med simple anlæg, et stort savværk eller en international fødevareproduktion. Vi løser stort som småt.
Har du brug for vejledning om robotteknologi og PLC-styring, kan du altid kontakte os på tlf. (+45) 75 64 18 99 eller via vores kontaktformular her. Du kan også læse mere om vores forskellige automationsløsninger her, og blive klogere på dine mange muligheder.
We’ll be back
På billedet ses Rasmus i færd med at teste et PLC-program – med den tilhørende styretavle, så den er klar til at komme ud til den maskine, som tavlen skal styre.
Anbefalede indlæg
Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.
Solcelle regler – Dette skal du vide!
Det kan være svært at finde rundt i reglerne for solceller. I dette indlæg har vi dækket alt, som [...]
Kan solceller betale sig i 2023?
Få svar på; hvorfor elpriserne er steget, hvor meget du kan forvente et solcelleanlæg producerer, samt hvad gennemsnitsforbruget er [...]
Elektriker lærling – vores fremtid
Mød Benjamin - elektriker lærling og rollemodel for folkeskoleeleverne. Han tager ud og fortæller om mulighederne med en erhvervsuddannelse.. [...]
SELECTED HAIR fik større tryghed med alarm og overvågning
Slut med utryghed i Frisørsalonerne i Horsens. SELECTED HAIR fik tryghed med alarm og overvågning. Læs mere her og [...]
Udtalelse fra vores studiepraktikant Karoline
Vores praktikant Karoline har afsluttet hendes praktik hos os og har i den anledning skrevet en udtalelse om hendes [...]
Dét skal du også vide om kølemiddel i varmepumper
Der kommer nye retningslinjer for brugen af kølemiddel i varmepumper. Læs her og bliv klogere på, hvad det betyder [...]
Fusionen mellem HJ Valeur og VS Automatic
Fusionen mellem HJ Valeur og VS Automatic skete i 2016. Læs med her og se hvordan nyheden blev offentliggjort. [...]
Sådan vælger du den rette lumen vs. watt
Har du også svært ved at skelne mellem lumen og watt? Og ved du overhovedet hvad begreberne betyder? Læs [...]
Erik Casper og Kirsten halverer elregningen på grund af solceller
Læs hvordan Erik Casper of Kristen fik solceller og opfyldt ønsket om at tilslutte sig den grønne omstilling. [...]
Anbefalede indlæg
Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.
Solcelle regler – Dette skal du vide!
Det kan være svært at finde rundt i reglerne for solceller. I dette indlæg har vi dækket alt, som [...]
Kan solceller betale sig i 2023?
Få svar på; hvorfor elpriserne er steget, hvor meget du kan forvente et solcelleanlæg producerer, samt hvad gennemsnitsforbruget er [...]
Elektriker lærling – vores fremtid
Mød Benjamin - elektriker lærling og rollemodel for folkeskoleeleverne. Han tager ud og fortæller om mulighederne med en erhvervsuddannelse.. [...]
SELECTED HAIR fik større tryghed med alarm og overvågning
Slut med utryghed i Frisørsalonerne i Horsens. SELECTED HAIR fik tryghed med alarm og overvågning. Læs mere her og [...]
Udtalelse fra vores studiepraktikant Karoline
Vores praktikant Karoline har afsluttet hendes praktik hos os og har i den anledning skrevet en udtalelse om hendes [...]
Dét skal du også vide om kølemiddel i varmepumper
Der kommer nye retningslinjer for brugen af kølemiddel i varmepumper. Læs her og bliv klogere på, hvad det betyder [...]