VS Automatic

Certificering fra Teknologisk Institut var vigtig

Knud Erik Kristensen har som uddannet maskinmester selv god forstand på teknik – og måske netop derfor er det vigtigt for ham, at arbejdet er i orden. VS Automatic levede op til kravene, som en af de eneste elinstallatører i Horsens-området der er KSO solcelle certificeret af Teknologisk Institut.

Knud Erik Kristensen undersøgte markedet grundigt, inden han valgte VS Automatic som leverandør af sine nye solceller: “Jeg er selv uddannet maskinmester og er sådan en type, der undersøger tingene til bunds, inden jeg køber noget. Så en af grundene til, at jeg valgte VS Automatic, da jeg ville have solceller, var, at de er et af to firmaer i Horsens, der er godkendt af Teknologisk Institut”.

Med solcelle-certificeringen fra Teknologisk Institut har VS Automatic papir på, at installatørerne har lært at beregne og dimensionere hvert enkelt anlæg, så det passer perfekt til det sted, det skal bruges, ligesom de ved, hvilken teknologi, der skal til for at få den allerbedste løsning.

KSO-ordningen er et omfattende system til kvalitetssikring og betyder, at ca. 15-20 pct. af alle solcelle-anlæg kontrolleres efter et bestemt system, hvor en KSO-kontrollant kommer og gennemgår anlægget sammen med installatøren.

Ikke en hurtig beslutning
”Jeg havde nok spekuleret på solcellerne i tre-kvart år og var med til et temamøde om solcelleanlæg. Det overbeviste mig om, at solceller var det rigtige valg – både for at undgå CO2-udslip og for at opnå besparelser. Mit hus ligger godt til solceller, for det vender stort set lige mod syd, og det har en god taghældning.”
Knud Erik Kristensen bestemte sig for et anlæg, der producerer 4000 kilowatt-timer: ”Det svarer nogenlunde til vores forbrug på 3800 kilowatt-timer, og det skulle det også helst. Det kan jo ikke betale sig at få et for stort anlæg som producere for meget,” siger han med henvisning til nettomåler-ordningen.

Certificeret solceller på taget af en lang bygning

Skriv Til Os