VS AUTOMATIC A/S SØGER ERFAREN PROGRAMMØR

Stillingen

Holder du af en alsidig hverdag med varierede opgaver inden for softwareudvikling i tæt samarbejde med kunderne og kollegaer? Og vil du være en del af et stærkt team af kolleger i en stor og moderne virksomhed med stort socialt engagement og fokus på medarbejdertrivsel?

Om jobbet

VS-AUTOMATIC søger en erfaren PLC & SCADA programmør med interesse for automation. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Udvikling/design af forskellige softwareløsninger i tæt dialog med kunderne, herunder krav- og funktionsspecifikationer
  • PLC og SCADA programmering samt servo applikationer
  • Deltagelse i hele udviklingsprocessen – lige fra rådgivning til implementering
  • Indkøring af styresystemer til maskiner og procesanlæg
  • Service, vedligehold, fejlfinding og ændringer på maskiner og procesanlæg hos vores kunder

Du vil indgå i et stærkt team, hvor sparring og teamwork sættes højt på dagsordenen. Samlet set er vi i teamet 9 kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvilket vi ser som en stor styrke – både for dig og kunderne.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring inden for PLC/SCADA-systemer
  • Er uddannet stærkstrømsingeniør, stærkstrømstekniker, el-installatør eller tilsvarende med flere års erfaring indenfor styring og regulering.
  • Kan tage ansvar, er initiativrig og selvkørende i opgaveløsningen
  • Bliver motiveret af at lave værdiskabende løsninger for vores kunder
  • Sætter en ære i at yde god kundeservice
  • Er selvstændig, omhyggelig og kvalitetsbevidst

Har evnen til at samarbejde både internt og eksternt og bidrager med værdifuld sparring

Om dig

Vi søger en profil med solid erfaring inden for PLC/SCADA-systemer og kendskab til Siemens PLC/SCADA-systemer. Du trives godt i en uformel organisation med højt aktivitetsniveau, hvor samarbejde er i højsæde. Det er naturligt for dig at være i tæt dialog med kunder. Som person er du åben og udadvendt og trives i en til tider travl hverdag. Derudover er du god til dansk i skrift og tale og begår du dig herudover på engelsk vil det være en stor fordel.

Vi tilbyder:

  • Fastansættelse på fuldtid
  • Sundhedsforsikring (efter 3 måneders ansættelse)
  • Flex- og pensionsordning
  • Personalegoder
Tiltrædelse snarest muligt.

Hvis du kan se muligheder og udfordringer i at arbejde hos en af Danmarks stærkeste el- og energiinstallatører, så send din ansøgning snarest muligt til job@vs-automatic.dk emne: Jobstilling

Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job med gode muligheder for personlig udvikling og stor indflydelse på din arbejdsdag.

VS-AUTOMATIC har stor fokus på medarbejdertrivsel og vægter det sociale engagement højt. Vi har et fleksibelt og åbent arbejdsmiljø. Derudover har vi et godt samspil og sparring på tværs af organisationen, hvor omgangstonen er frisk og uformel.

Hvem er vi:

VS AUTOMATIC A/S er ikke blot den lokale elinstallatør. Vi er Østjyllands TS-Center. Virksomhedens hovedaktiviteter er automation, industriautomatik, industri- og bolig-installation.
Kvalitet, service og høj faglighed er vigtige nøgleord i virksomheden. Virksomheden har mange års erfaring med professionelle el- og automationsløsninger og har tætte relationer lokalt til både privat og erhverv. Vi som virksomhed har bevist, at vi er en troværdig samarbejdspartner.

Firmaprofil – læs den her

DIBS - Payments made easy