Træt af at lede efter ladestandere i Danmark?! Med en ladeboks i hjemmet kan du lade natten over, og få det fulde overblik og udbytte af din opladning. Charge Amps er alt, hvad du behøver for at lade din Tesla op – uden alt det med småt.
Vi oplever indimellem, at en Tesla-ejer bliver overrasket, når vedkommende opdager, at han/hun ikke er nødsaget til at anskaffe sig en Tesla lader. Sådan fortæller vores ladestander-specialist, Thomas, der efterhånden har installeret en hel del ladestandere rundt i hjemmene i Horsens og omegn.
”Vi møder indimellem nogle kunder, som faktisk ikke er bekendte med, at der er et hav af valgmuligheder, når det kommer til anskaffelsen af en ladestander til deres Tesla.” forklarer han. Og det er ifl. Thomas synd og skam, at kunderne har den opfattelse, da markedets mange ladebokse kommer med et hav af forskelligartede muligheder til den enkelte forbruger. Også Tesla brugere.
Overvejelser i søgen efter den rette ladestander til hjemmet
I jagten mod den helt rigtige ladestander til hjemmet, er der mange store overvejelser bl.a. ift. pris, funktion og design. ”Markedet for ladestandere er virkelig stort, og der er mange udbydere. Jeg kan godt forstå, at det indimellem er en jungle at finde rundt i de mange produkter og fagtermer, hvis man ikke har den store el-interesse.” smiler Thomas.
Men der er dog nogle emner, som altid går igen, når kunderne kommer i dialog. ”Vores kunder spørger tit ind til, om ladestanderen har indbygget elmåler og om den kan styres via telefonen. Det har derfor også været 2 væsentlige fokuspunkter, da vi i sin tid etablerede et samarbejde med Charge Amps.” fastslår Thomas.
Ladestation med indbygget elmåler og smart Cloud-tjeneste
Charge Amps har udviklet 2 enkelte og stilrene ladestandere, som ikke kun sikrer en optimal opladning af din elbil, men ligeledes et elegant udtryk, som passer ind i den moderne Skandinaviske indretning.
I begge Charge Amps ladestandere er der indbygget elmåler/bimåler, som er godkendt til at måle på dit forbrug. Så slipper du for at skulle tilkøbe denne. Som ladestanderejer har du nemlig mulighed for at lave en serviceaftale med en udbyder, hvorigennem du kan søge om refusion.
”Nogle gange kommer vi ud til kunder, hvor vi desværre må informere dem om, at den ladestander de har købt, ikke indeholder al dét, som de troede. Det er rigtig ærgerligt! For så skal de pludselig til at lave tilkøb og hive flere penge op af lommen, for at få dén installation, de ønskede.” Fortæller Thomas.
Begge Charge Amps ladebokse er intelligente og har en smart Cloud-tjeneste, hvilken giver brugeren mulighed for at holde overblik over strømforbruget og opladningerne via en App eller browseren. På den måde kan du planlægge opladningerne og føre statistik over dit forbrug.
”Vores ladestandere skiller sig ud på markedet, da de allerede har en indbygge elmåler. Og et ekstra plus er helt klart den gode brugerflade.” forklarer Thomas og tilføjer; ”Den smarte software gør, at du nemt kan holde styr på forbruget. Og så kan du betjene din ladestander inde fra sofaen, så du ikke behøver at bevæge dig ud i kulden. Det er jo rart – især her i de kommende vintermåneder.”
Læs her hvordan du kan spare på elregningen: solceller
Funktionel ladeboks i Skandinavisk og stilrent design
De svensk producerede Charge Amps ladestandere forhandles i modellerne Halo og Aura, hvilke begge er tilpasset det Skandinaviske omskiftelige klima.
Halo Wallbox kommer med et fast kabel med markedets højeste IP klassificering, så den er modtandsdygtig og bøjelig selv ved temperaturer ned til minus 25 grader. Og så er Halo tilmed den mindste Wallbox på markedet og er designet, så den fungerer som ophæng til selve kablet.
Det går ingens næse forbi, at Charge Amps både har tænkt i form og funktion med øje for slutbrugerens behov.
Halo og Aura har begge indbygget LED lys, som indikerer når din ladestander oplader. Herudover har Halo ladestanderen et ekstra udtag til et alm. 230V stik, så du kan oplade din elcykel eller tilslutte støvsugeren, når elbilen trænger til en overhaling.
Med Charge Amps får du en ladestander, hvor alt er inkluderet – og så er de fremstillet i bæredygtigt genbrugsaluminium med tanke på miljøet og genbrug af materialer.
Halo ladeboks fra Charge Amps.
Få monteret din ladestander på forsvarlig og lovlig vis
Når din ladestander skal monteres, er der flere væsentlige ting at tage højde for. Vælg derfor altid en VE certificeret montør, så du er garanteret den rette rådgivning og installation af din ladestander.
”Vi har desværre oplevet tilfælde med uhensigtsmæssige installationer, hvor der har været lidt for meget gør-det-selv ind over monteringen af en ladestander. Heldigvis har vi endnu ikke oplevet personskade. Men jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne være sket.” forklarer Thomas og afslutter ”Når en elbil oplades, trækker den med meget høj strømstyrke, og det sætter altså et stort pres på installationen. Så hvis man bare sætter laderen til en eksisterende installation med dårlige samlinger, uden at undersøge den nærmere, så kan der opstå løse forbindelser og i værste tilfælde brand. Så det gælder om, at få det lavet ordentligt fra starten af.”
Brug for montering af din ladestander?
Vi har stor erfaring med montering af ladestandere, hvormed vi kan yde den rette rådgivning.
Vi tager højde for din nuværende installation og undersøger, om der er behov for en supplerende eltavle udelukkende til din ladestander.
Læs mere om ladestander her: ladestander til elbil
Har du brug for personlig rådgivning, så kontakt os på ☎️ 75 64 18 99.
Anbefalede indlæg
Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.
Solcelle regler – Dette skal du vide!
Det kan være svært at finde rundt i reglerne for solceller. I dette indlæg har vi dækket alt, som [...]
Kan solceller betale sig i 2023?
Få svar på; hvorfor elpriserne er steget, hvor meget du kan forvente et solcelleanlæg producerer, samt hvad gennemsnitsforbruget er [...]
Elektriker lærling – vores fremtid
Mød Benjamin - elektriker lærling og rollemodel for folkeskoleeleverne. Han tager ud og fortæller om mulighederne med en erhvervsuddannelse.. [...]
SELECTED HAIR fik større tryghed med alarm og overvågning
Slut med utryghed i Frisørsalonerne i Horsens. SELECTED HAIR fik tryghed med alarm og overvågning. Læs mere her og [...]
Udtalelse fra vores studiepraktikant Karoline
Vores praktikant Karoline har afsluttet hendes praktik hos os og har i den anledning skrevet en udtalelse om hendes [...]
Dét skal du også vide om kølemiddel i varmepumper
Der kommer nye retningslinjer for brugen af kølemiddel i varmepumper. Læs her og bliv klogere på, hvad det betyder [...]
Fusionen mellem HJ Valeur og VS Automatic
Fusionen mellem HJ Valeur og VS Automatic skete i 2016. Læs med her og se hvordan nyheden blev offentliggjort. [...]
Sådan vælger du den rette lumen vs. watt
Har du også svært ved at skelne mellem lumen og watt? Og ved du overhovedet hvad begreberne betyder? Læs [...]
Erik Casper og Kirsten halverer elregningen på grund af solceller
Læs hvordan Erik Casper of Kristen fik solceller og opfyldt ønsket om at tilslutte sig den grønne omstilling. [...]
Anbefalede indlæg
Fordi du læste indlægget, tror vi at du kan lide disse indlæg.
Solcelle regler – Dette skal du vide!
Det kan være svært at finde rundt i reglerne for solceller. I dette indlæg har vi dækket alt, som [...]
Kan solceller betale sig i 2023?
Få svar på; hvorfor elpriserne er steget, hvor meget du kan forvente et solcelleanlæg producerer, samt hvad gennemsnitsforbruget er [...]
Elektriker lærling – vores fremtid
Mød Benjamin - elektriker lærling og rollemodel for folkeskoleeleverne. Han tager ud og fortæller om mulighederne med en erhvervsuddannelse.. [...]
SELECTED HAIR fik større tryghed med alarm og overvågning
Slut med utryghed i Frisørsalonerne i Horsens. SELECTED HAIR fik tryghed med alarm og overvågning. Læs mere her og [...]
Udtalelse fra vores studiepraktikant Karoline
Vores praktikant Karoline har afsluttet hendes praktik hos os og har i den anledning skrevet en udtalelse om hendes [...]
Dét skal du også vide om kølemiddel i varmepumper
Der kommer nye retningslinjer for brugen af kølemiddel i varmepumper. Læs her og bliv klogere på, hvad det betyder [...]