fbpx

Håndværkerfradraget afskaffes

håndværkerfradrag

Fra den 1. april 2022 bliver håndværkerfradraget afskaffet.  

Hvorfor bliver det afskaffet? 

En af grundende til at finansministeren har valgt at afskaffe håndværkerafdraget er, at der er kommet en stor efterspørgsel på håndværkere under COVID-19. Dette skyldes bl.a. at vi har været mere hjemme. Det vurderes derfor, at det ikke længere er nødvendigt at have et håndværkerfradrag. 

En anden grund er, at der generelt er et højt tryk på den danske økonomi, og at fjerne fradraget vil give flere penge i statskassen.  

Du kan stadig nå det! 

Når håndværkerfradraget bliver afskaffet den 1. april 2022, vil det betyde, at du kan få fradrag for det håndværkerarbejde, du har fået lavet i dit hjem eller fritidsbolig inden den 31. marts 2022, og som er betalt senest den 31. maj 2022.   

Så hvis du allerede er i gang med et projekt eller skal til at påbegynde et, så kan du stadig nå det.  

Hvis du har brug for hjælp til at indberette dit håndværkerfradrag, kan du med fordel følge vores trin for trin guide her

Hvad er håndværkerfradrag? 

I 2011 blev der indført et håndværkerfradrag for at hjælpe branchen i gang igen efter finanskrisen, men fradraget blev også indført i et forsøg på at mindske det sorte arbejde.  

Men hvad indebærer fradraget? 
Håndværkerfradraget går ind og dækker lønninger til udvalgte håndværksydelser som f.eks.: 

  • Installation af tyverialarmer 
  • Energiforbedringer og grønne ydelser 
  • Varmepumper, herunder luft-til-luft varmepumper med og uden kølefunktion 
  • Varmepumper, herunder luft-til-vand varmepumper  
  • Installation, reparation eller udskiftning af solceller  
Håndværkerfradrag

Det er vigtigt at understrege, at du ikke kan ansøge om at få dækket de materialer, der er blevet brugt i forbindelse med arbejdet, men at fradraget udelukkende dækker lønningerne til håndværkerne. 

Grundet COVID-19 blev fradraget forhøjede i 2021, for at afhjælpe de samfundsøkonomiske konsekvenser af COVID-19. Her steg fradraget fra 12.500 kr. i 2020 til 25.000 kr. i 2021.  
 
I 2022 er fradraget på 12.900 kr. indtil den 1. april 2022, hvor det bliver afskaffet. 

Så husk at indberette dit håndværkerfradrag på din selvangivelse via SKAT.