Pålidelig huselektriker

Hos renovationsfirmaet Marius Pedersen A/S bruger de VS Automatic til alle el-opgaver. Her er de særligt glade for den gode service og selvstændighed medarbejderne fra VS Automatic udviser.

 

Marius Pedersen A/S er Danmarks førende miljøvirksomhed, og har blandt andet afdelinger i Horsens, Aarhus og Hasselager. Her bruger de VS Automatic som huselektriker på alle typer el-opgaver.

”Vi bruger VS Automatic til alt vores el-arbejde. Det er alt fra de almindelige elektriske installationer inde på vores kontorer, til de mere komplicerede og store opgaver ude på vores affaldsbehandlingsanlæg.” – udtaler miljøkonsulent og produktionschef, Peter Lassen.

Marius Pedersen A/S vægter præcision, selvstændighed og kvalitet højt, hvilket også er en af årsagerne til, at de igennem de seneste 9 år har anvendt VS Automatic til alt el-arbejdet i afdelingerne i Østjylland.
Peter udtaler: ”Vi har rigtig god erfaring med det arbejde, der bliver udført fra VS Automatic. Elektrikeren vi har til at gå på afdelingen på Grønlandsvej 30 i Horsens, har været der i mange år og kender hver en ledning på havnen. Det betyder, at han ved hvad han laver og hurtigt og nemt kan hjælpe os, hvis en af vores maskiner går i stå.”

Netop det, at der kan ydes hurtig assistance ved driftsstop, har stor betydning for Marius Pedersen A/S og Peter Lassen: ”VS Automatic forstår os som virksomhed, og ved at det koster os penge hver gang vi holder stille med en maskine. Derfor er vi rigtig glade for, at VS Automatic ved hvor vigtigt det er for os, at få rettet fejlen hurtigst muligt.”

Store og små opgaver

Opgaverne på de 3 anlæg er meget afvekslende. De består blandt andet i service og vedligehold af affaldsneddelere, transportbånd, sorteringsanlæg og ballepressere der medvirker til maximal genanvendelse på affaldet, men også de mindre og mere almindelige opgaver.
”For os er det vigtigt at vores elektrikere kan det hele og kan tænke selv. Skal vi bruge oceaner af tid på at forklare hvad problemerne er og finde de rette folk, der kan lave det vil det blive en dyr fornøjelse. Derfor bruger vi VS Automatic, da de ved hvad der er bedst for os og vores virksomhed.” udtaler Peter.

Nyt forbehandlingsanlæg til emballeret madaffald til biogas

Marius Pedersen A/S etablerer i øjeblikket et nyt forbehandlingsanlæg, til emballeret madaffald til biogas, på deres adresse i Lisbjerg i Aarhus.

Anlægget der klargør organisk madaffald til biogas, som omdannes til netop bæredygtig el- og varme, er således helt i tråd med virksomhedens miljøprofil.

Det samlede produktionsanlæg i Lisbjerg kræver efter udbygningen mere end 1000 ampere strøm, og er således rimeligt omfattende.

Peter Lassen udtaler; ”Vores anlæg kræver mere end et helt almindeligt kraftstik. Vi har derfor naturligt nok haft vores huselektriker fra VS Automatic forbi for, at måle om det overhovedet er muligt at installere det nye forbehandlingsanlæg. Derefter har vi haft ham med ind over hele vejen igennem installationsprocessen og til råd og vejledning.”

Marius Pedersen A/S’ nye forbehandlingsanlæg forventes at stå færdigt og klar til brug i sensommeren 2016.

DIBS - Payments made easy