Horsens 7564 1899

SØGNING
NYHEDSBREV
NYHEDSBREV




KONTAKT
KONTAKT OS
Du er her: VS Automatic A/S /

Beskrivelse - offentlig:

Solceller til erhverv, industri og offentlige virksomheder

Solceller og virksomheder er en særdeles attraktiv kombination. Ud over at virksomheden selvfølgelig vil spare store beløb på elregningen, så kan du brande virksomheden som 'grøn', og det giver en høj CSR-værdi (Corporate Social Responsibility). En anden meget stor fordel med solceller til erhverv er, at elforbruget er højest om dagen. Dermed kan der være gode chancer for 100% egetforbrug. 

Som en del af TS-gruppen, Danmarks stærkeste el- og energiinstallatører, tilbyder vi en samlet solcellepakke - du får:

  • Kompetent rådgivning - få en uforpligtende dialog med vores solcellerådgiver og få et komplet overblik over investeringsomkostninger og besparelser
  • De bedste materialer - vi går højt op i kvalitet, og vi samarbejder med de største solcelleproducenter
  • Autoriseret montage og tilslutning - vores solcellemontører tager løbende videreuddannelse, og er helt up-to-date med udviklingen på markedet
  • Konkurrencedygtige priser - vores leverandøraftaler kommer dig til fordel 

Kontakt os nu - så giver vi et uforpligtende tilbud på et solcelleanlæg.

Solcelleanlæg givere en sundere driftsøkonomi

Rigtig mange danske virksomheder kan udnytte tagarealerne til produktion af solenergi, og nogle kan endda opnå 100% egetforbrug. Vi oplever, at de fleste virksomheder kan få elprisen ned til omkring 30 øre per kWh, og så er der tilskud til anlægget, hvis der bruges processtrøm. (Hvis det ikke giver så meget mening for dig, så læs mere om tilskud nedenfor - eller tag kontakt til os).

Med en fast produktionspris ned til 30 øre per kWh, kan virksomheden - afhængigt af type - opnå en forrentning på mellem 10% og 20% p.a. se mere nedenfor.

Solcellestrøm er afgifts- og skattefri

Forrentningen af et solcelleanlæg afhænger af, om erhvervet allerede kan trække elafgiften fra, men under alle omstændigheder er solcellestrømmen afgifts- og skattefri. 

1. Kan virksomheden trække elafgiften fra, opnås en besparelse på omkring 70 øre per kWh. Det giver en forrentning på ca. 10% p.a.

2. Er virksomheden et liberalt erhverv eller en institution, kan besparelsen være på helt op til 160 øre per kWh. Her opnås en forrentning på ca. 20% p.a.

Hvor lang er tilbagebetalingstiden?

Tilbagebetalingstiden på et solcelleanlæg til erhverv, vil altid afhænge af anlæggets størrelse, virksomhedens eksisterende elforbrug, dimensionering og andre faktorer. Vi oplever, at størstedelen får en tilbagebetalingstid på mellem 6 og 10 år, men det kommer altid an på omstændighederne.

Hvis du ønsker en specifik oversigt over alle de økonomiske faktorer, så tag endelig fat på os - det koster ikke noget at spørge eller at få et uforpligtende tilbud og en økonomioversigt.

Finansier solcellerne med en energispareaftale

I et samarbejde med Grøn Innovation tilbyder vi finansiering af virksomhedens solcelleanlæg gennem en energispareaftale. Rent praktisk foregår det sådan, at:

1.     Grøn Innovation opkøber solcelleprojektet

2.     Vi leverer, monterer og tilslutter anlægget

3.     Din virksomhed køber brugsretten til solcellerne ved at betale et fast energioptimeringsbidrag gennem elregningen.

På den måde bliver investeringen i solcellerne indlejret i de faste driftsudgifter, og virksomheden skal hverken optage lån eller bruge likviditets- eller ekstra driftsmidler. Dermed betaler solcelleanlægget for sig selv.

Kontakt os og hør mere om finansieringsmulighederne.

Erhvervssolcelleanlæg kan få tilskud

I Danmark er der én type virksomhedstilskud til solceller. Virksomheden kan søge om tilskuddet, hvis der udelukkende bruges procesenergi fra fossile energikilder, og kun hvis du vil konvertere det til vedvarende energi. Det er et etableringstilskud, så du skal huske at søge inden solcelleanlægget etableres. Vi forventer, at regeringen beholder denne tilskudsordning frem til år 2020. 

Vi kan sætte dig ind i muligheden for tilskud, og vi kan også hjælpe med finansieringsmuligheder.

Kan solceller kun monteres på tage?

Slet ikke. Du har sikkert set solcelleparker, hvor cellerne er placeret på stativer eller andre bærende underlag. Det er en mindst lige så givtig løsning, hvis der er tomme arealer nær virksomheden. Står du overfor et nybyggeri eller et renoveringsprojekt, så kan du også overveje en integreret løsning med solceller. Hele eller dele af tagarealet kan bygges op med solcellemoduler, så du derved får et solcelletag i stedet for et regulært tag. 

Kontakt os uforpligtende og få mere information

Det er helt uforpligtende at tage en snak med en af vores autoriserede solcellemontører eller veluddannede rådgivere. 

Vi har stor erfaring med alle aspekter - fra rådgivning til opstilling af alle økonomiske faktorer og til selve montagen og tilslutningen. Derudover samarbejder vi med de førende producenter inden for solcellebranchen. Derfor kan vi garantere, at både håndværk og materialer er af højeste kvalitet.

Kontakt os i dag.

pdfDownloadImage:

TS-GRUPPEN.DK - Danmarks stærkeste el- og energiinstallatører

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.